11.494 gange har Region Midtjyllands valghjemmeside ”www.midtvalg.dk” været vist til knap 1.000 forskellige ”gæster”.



11.494 gange har Region Midtjyllands valghjemmeside ”www.midtvalg.dk” været vist til knap 1.000 forskellige ”gæster”.

Sådan lyder nogle af de tal, der beskriver aktiviteten på hjemmesiden. 

Www.midtvalg.dk gik i luften 1. september og har altså nu været aktiv en måned. 
 

Der ER noget at komme efter

Sidens ”gæster” har da også noget at komme efter:

·        6 opstillingslister har oplyst deres kandidater

·        37 kandidater har oprettet en profil i ”blå bog”

·        9 kandidater skriver tweets og opdaterer således vælgerne i, hvad de gør og tænker

·        10 kandidater har oprettet en blog med tilsammen:

o       28 indlæg

o       21 kommentarer

- Det er virkelig godt at se, kandidaterne er så aktive, fortæller Region Midtjyllands kommunikationschef, Birgitte Thingholm.

Især er hun glædeligt overrasket over aktiviteten på Twitter.

- Twitter er jo et nyt element i regionens politiske liv. Men det giver virkelig mening, når kandidaterne fortæller om deres aktiviteter i valgkampen eller nævner politiske spørgsmål, der berører dem, siger Birgitte Thingholm.

Alt i alt vurderer hun, at www.midtvalg.dk har fået en god start. Efter efterårsferien åbner debatsiden ”Det døgnåbne vælgermøde” og kort efter, den 20. oktober, er der sidste frist for indlevering af kandidatlister. 

- Til den tid kommer der nok for alvor gang i valgkampen. Men allerede nu bidrager siden til at vælgerne kan sætte et informeret kryds på valgdagen 17. november, siger Birgitte Thingholm.



Flere oplysninger

Kommunikationschef i Region Midtjylland, Birgitte Thingholm  8728 5810 / 2266 9500 / birgitte.thingholm@stab.rm.dk