Søndag morgen meldte en retspsykiatrisk patient sig til politiet efter han natten mellem fredag og lørdag flygtede fra en lukket retspsykiatrisk afdeling på Århus Universitetshospital, Risskov.



Søndag morgen meldte en retspsykiatrisk patient sig til politiet efter han natten mellem fredag og lørdag flygtede fra en lukket retspsykiatrisk afdeling på Århus Universitetshospital, Risskov.


Han var flygtet ud gennem et 1. sals vindue på afdelingen.

Han flygtede sammen med en anden patient, der under flugten brækkede begge ben og blev blevet opereret på Århus Sygehus for sine skader fredag nat.

Serviceafdelingen på Århus Universitetshospital, Risskov er i øjeblikket ved at undersøge, hvordan det kunne lade sig gøre for de to patienter at bryde ud gennem afdelingens specielle sikkerhedsvinduer.

På baggrund af undersøgelsen vil der herefter blive taget stilling til, om der er et generelt sikkerhedsproblem i forbindelse med vinduerne på afdelingen, eller om der har været tale om et enkeltstående tilfælde.

Yderligere oplysninger
Ledende overlæge, Trine Arngrim, tlf. 7789 2921
Oversygeplejerske, Mette Krøyer, tlf. 7789 2920

Cheflæge Per Jørgensen, Psykiatri og Social: 2066 3384