Mandag er medlemmerne af regionsrådet inviteret til Thyborøn. Her skal de møde borgere med klare meninger om at bo i Region Midtjyllands tyndt befolkede egne.




Medlemmerne af regionsrådet er inviteret til Thyborøn i dag. Her skal de møde en række borgere, der har klare meninger om at bo i Region Midtjyllands landdistrikter.


Regionsrådets medlemmer er i dag, mandag, inviteret til at tage Thyborøn i nærmere øjesyn. Byen ved Limfjordens munding ligger som regionens nordvestligste punkt og har omkring 2300 indbyggere.

Det er praktiserende læge Hans Holmsgaard der byder politikerne velkommen. På programmet er blandt andet også et besøg på Kystcentret Thyborøn, en præsentation af North Sea Living, en rundtur på havnen og et møde med den lokale hjemmesygeplejerske. hun skal fortælle om  tilkaldeordningen når der bliver ringet 112.

Formiddagen runder Rådet af i selskab med direktør Kurt Pedersen Kaalund, der fortæller om virksomheden Cheminova. 

Thyborøn og havet
Havnedirektør Jørgen Buhl får lejlighed tl at fortælle politikerne om udfordringerne ved at drive virksomhed på Thyborøn Havn. Et emne som smedemester Niels Olaf Vinther Jensen, fiskeriforeningsformand Kurt Madsen, turistchef Dina Overgaard og fiskerikonsulent Bent Bro også bidrager til, på hver deres felt.

Besøget er en af Regionsrådets såkaldte besigtigelsesture, som giver politikerne mulighed for at samle førstehåndsindtryk fra forskellige dele af Region Midtjylland.