Administrationschef Carsten Møller Beck, Hospitalsenheden Silkeborg, er ansat som ny centerchef for Kræftcentret på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.


Administrationschef Carsten Møller Beck, Hospitalsenheden Silkeborg, er ansat som ny centerchef for Kræftcentret på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

 
Carsten Møller Beck er 39 år. Han er uddannet cand. merc. fra Handelshøjskolen i Århus i 1995. Den nye centerchef har tidligere været ansat Århus Kommunehospital i såvel løn- og personaleafdelingen som planlægningsafdelingen. Carsten Møller Beck har endvidere været konsulent i Lisberg Management samt kontorchef i Århus Amt med ansvar for specialrådgivningsområdet.
De seneste fire år har han været leder af administrationen i Hospitalsenheden Silkeborg.

Kræftcentrets nye chef er gift og far til to børn. Han er passioneret løber og har bl.a. gennemført fire maratonløb.

Carsten Møller Beck tiltræder stillingen på Århus Sygehus d. 1. august 2010.

Fakta
Kræftcentret på Århus Sygehus omfatter 10 afdelinger (Onkologisk afd. D, Hæmatologisk afd. R, Afd. for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Radiologisk afd., Klinisk Farmakologisk afd., Apoteket, Patienthotellet, Patologisk Institut samt Klinisk Genetisk afd.)

Kræftcentret har ca. 1300 ansatte og et årligt budget på én milliard kroner