Tommy Midtgaard Jensen er 1. august tiltrådt som ny ledende overlæge på akutafdelingen på Regionshospitalet Randers


Tommy Midtgaard Jensen er 1. august tiltrådt som ny ledende overlæge på akutafdelingen på Regionshospitalet Randers.
 
 Tommy Midtgaard Jensen

53-årige Tommy Midtgaard Jensen er uddannet anæstesilæge og kommer fra en stilling som speciallæge ved privathospitalet Aleris.

Tidligere har han bl.a. arbejdet fem år som overlæge på anæstesiologisk afdeling på Århus Universitetshospital, Skejby og haft et et-årigt professorat ved Oregon Health Sciences University i USA.

Sammen med oversygeplejerske Marie Møller har han ansvaret for den daglige ledelse af akutafdelingen på Regionshospitalet Randers.

Akutafdelingen er først skridt frem mod at samle skadestuen og hospitalets øvrige fem akutmodtagelser i én fælles akutafdeling. Afdelingsledelsen har derfor en særlig opgave med at planlægge og implementere den fremtidige samlede fælles akutafdeling, der med tiden vil blive omdrejningspunkt for al akut aktivitet på hospitalet.

 
 Gert Sørensen
- Det er en meget kompetent ledelse, der står i spidsen for vores akutafdeling, og de vil kunne løfte de mange udfordringer, der ligger i at omorganisere modtagelsen af vores akutte patienter.

- Vi vil som et af landets store akuthospitaler være helt i front, når det handler om at sikre de bedst mulige behandlingsforløb for akut syge patienter og samtidig skabe de mest optimale arbejdsforhold for vores medarbejdere, siger hospitalsdirektør Gert Sørensen.


Yderligere information