07-10-2010

Repræsentanter for de fem danske regioner plus 138 andre gik i går i faneoptog gennem Bruxelles' gader for at markere, at midlerne fra EUs såkaldte regionalfond og socialfond er vigtige for regionernes udvikling. Regionerne afleverede en fælles erklæring til Europa Kommissionens formand José Manuel Barroso.

143 regioner, der iblandt Region Midtjylland, deltog i faneoptoget, der endte ved Berlaymont-bygningen i Bruxelles. 
Fotoet er til fri brug. 
Hent billedet i høj opløsning - tryk her


Fanerne var helt forskellige og stak i alle retninger, men meningen var den samme, da repræsentanter for 143 europæiske regioner torsdag gik i faneoptog gennem Bruxelles' gader.

Regionerne ønskede at markere deres utilfredshed med, at de såkaldte mål 2-midler fra EUs socialfond og regionalfond står til at blive beskåret eller helt sløjfet i EUs næste budgetperiode, der løber fra 2014 til 2020.

Det vil gå ud over Europas konkurrenceevne, mener regionerne, der alle havde skrevet under på den protesterklæring, som de sidst på dagen overrakte til Europa Kommissionens formand José Manuel Barroso.

 

 Politiet fulgte demonstrationen
Tryk for større billede


Region Midtjylland får hvert år cirka 72 mio. kroner i de såkaldte mål 2 midler, og de har ifølge Vækstforums formand Bent Hansen været med til at sætte gang i vigtige områder som velfærdsinnovation, kompetenceudvikling, eksportfremme og iværksætteri. Siden 2007 har Vækstforum Midtjylland igangsat 45 projekter med en samlet investering på 1,4 mia. kroner, hvoraf de 220 mio. er kommet fra EU.

Interessante link


Flere oplysninger

  Bent Hansen, formand for
Regionsrådet og Vækstforum
i Region Midtjylland
Telefon: 8728 5010
Mobil 4031 3707
bent.hansen@rr.rm.dk
  Niels Erik Andersen, kontorchef
Regional Udvikling, Region Midtjylland
Telefon: 8728 5090
Mobil: 2085 3252
niels-erik.andersen@ru.rm.dk