Hjertemassage kan redde flere liv - nye anbefalinger for genoplivning


Når et menneske får hjertestop skal man give hjertemassage, før man giver kunstigt åndedræt. Og har man ikke været på kursus og lært hjertelungeredning, skal man udelukkende give hjertemassage.

Det er Det Europæiske Råd for Genoplivning (ERC), der netop har udsendt nye anbefalinger for hjertelungeredning. De nye anbefalinger er baseret på seneste videnskabelige dokumentation af, hvad der virker bedst i praksis, og anbefalingerne skal give bedre overlevelse for mennesker med hjertestop.

Forskere på Århus Universitetshospital, Skejby, har bidraget med nogle af de videnskabelige analyser, der ligger til grund for de nye anbefalinger, og hospitalet indarbejder nu ændringerne i procedurerne for hjertestopbehandling på Skejby.

De internationale retningslinjer for genoplivning revideres hvert 5. år, og denne revision af retningslinierne har været ventet med spænding, bl.a. fordi denne udgave tager stilling til, om ikke-fagfolk generelt skal frarådes at give kunstigt åndedræt og kun give hjertemassage.

I det hele taget er hjertemassage opprioriteret i de nye anbefalinger. Der skal gives effektiv hjertemassage med det samme med så få afbrydelser som muligt, og man skal ikke tøve med at give hjertemassage, fordi man ikke har lært det. Hjertemassagen skal være lidt hurtigere og der skal trykkes dybere end hidtil anbefalet. Brystkassen skal trykkes 5-6 centimeter ned, og der skal gives mindst 100 tryk pr. minut.

I fremtiden skal man kun give kunstigt åndedræt, hvis man har fået undervisning i hjertelungeredning. Efter 30 tryk skal man give kunstigt åndedræt med to indblæsninger. Har man ikke været på kursus, skal man fortsætte med at give hjertemassage uden at bekymre sig om kunstigt åndedræt.

Grunden til, at utrænede ikke skal give kunstigt åndedræt, er, at det har vist sig, at mange er tilbageholdende med at give kunstigt åndedræt, og nogle er bekymrede for, om de gør det rigtigt. Princippet i de nye retningslinier er derfor, at hjertemassage alene er bedre en ingen genoplivning. Det anbefales imidlertid at alle lærer hjertelungeredning.

Der også en del ændringer i anbefalingerne til den mere avancerede genoplivning, som bl.a. udføres af særligt uddannet personale på hospitalerne. Ændringerne har blandt andet betydning for, hvordan der skal gives medicin under genoplivning.

- Vi går nu i gang med at ændre hospitalets retningslinjer og undervisning i genoplivning, så vi hurtigst muligt får indført ændringerne, men vi kan ikke indføre de nye anbefalinger fra den ene dag til den anden, siger læge, ph.d. Bo Løfgren fra Hjertemedicinsk Afdeling B.

Det er nu heller ikke sådan, at de retningslinjer for genoplivning, som har været brugt de seneste fem år, nu er blevet forkerte eller farlige. Den helt afgørende forudsætning for at overleve et hjertestop er fortsat at modtage genoplivning inden for få minutter.

Dansk Råd for Genoplivning holder 3. november i samarbejde med Center for Akutforskning ved Århus Universitetshospital et arrangement om 'Anbefalinger for genoplivning 2010' på Århus Universitetshospital, Skejby. Ved arrangementet, som allerede er overtegnet, vil mere end 300 læger, sygeplejersker, ambulancebehandlere og førstehjælpsinstruktører, som arbejder professionelt med genoplivning, få gennemgået de nye retningslinier af et panel af internationale eksperter.

Se de nye anbefalinger her: www.cprguidelines.eu samt www.genoplivning.dk