Hadsten-kvinde i centrum for kæmpe forskningsprojekt
Patient fra Hadsten blev i formiddag den første patient i et diabetes-forskningsprojekt, som ventes at blive det største i verden.
Hanne Mortensen fra Hadsten blev i formiddag den første patient i et diabetes-forskningsprojekt, som ventes at blive det største i verden.
Projektet skal sikre patienterne et liv med mindre medicin, færre komplikationer og større livskvalitet i flere år
Hanne Mortensen bliver dermed første brik i et spil, der skal ende med at sikre hver enkelt patient et liv med mindre medicin, færre komplikationer og større livskvalitet i flere år.
Men der er også stort behov for forbedringer.
- Diabetikere lever gennemsnitligt 12 år kortere end ikke-diabetikere, og sukkersyge koster hver dag samfundet ca. 86 mio.kr., siger en af lederne af det nye center, professor Jens Sandahl Christiansen, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.
Det er lykkedes at rejse over 40 mio. kr. til projektet, bl.a. fordi det skal kaste lys over den kombination af arv og miljø, som forårsager diabetes, fordi det skal skabe tættere kontakt mellem hospitalssystemet og de praktiserende læger, og fordi forskningsmulighederne er store.
- Vi samler mange nationale kræfter med hver deres ekspertise for at optimere og individualisere behandlingen, siger Jens Sandahl Christiansen.
Han er meget glad for, at det er lykkedes at rejse de mange penge og peger på, det også har haft betydning, at projektet på sigt giver mulighed for hurtig implementering af ny viden i behandlingen.
- Diabetesforskning er i forvejen et af de områder, hvor danske forskere er med helt fremme internationalt, og med det nye center får Danmark muligheden for at udbygge denne styrkeposition, siger Jens Sandahl Christiansen.
Projektet finansieres af bl.a. Det Strategiske Forskningsråd, universiteter og regioner.
Hanne Mortensen opdagede sin diabetes tilfældigt
Hanne Mortensen er 60 år og nu på efterløn efter et arbejdsliv i servicebranchen.
Hun opdagede først for få måneder siden, hun havde diabetes, og prøvede i starten at klare sig med diæt og en medicin. Det var ikke nok, så hun blev indlagt et døgn til udredning, og nu er hendes situation, at hun må sprøjte sig med insulin to gange i døgnet.
– Det har jeg det meget blandet med. Jeg synes, det er et overgreb på min krop, siger hun.
Hanne Mortensen må i dag leve meget regelmæssigt med fem måltider dagligt.
– Gør jeg ikke det, kommer jeg til at svede og ryste, som om jeg havde feber, siger hun.
Flere oplysninger
Fakta
Hanne Mortensen fra Hadsten blev i formiddag den første patient i et diabetes-forskningsprojekt, som ventes at blive det største i verden.
Projektet skal sikre patienterne et liv med mindre medicin, færre komplikationer og større livskvalitet i flere år
Hanne Mortensen bliver dermed første brik i et spil, der skal ende med at sikre hver enkelt patient et liv med mindre medicin, færre komplikationer og større livskvalitet i flere år.
Men der er også stort behov for forbedringer.
- Diabetikere lever gennemsnitligt 12 år kortere end ikke-diabetikere, og sukkersyge koster hver dag samfundet ca. 86 mio.kr., siger en af lederne af det nye center, professor Jens Sandahl Christiansen, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.
Det er lykkedes at rejse over 40 mio. kr. til projektet, bl.a. fordi det skal kaste lys over den kombination af arv og miljø, som forårsager diabetes, fordi det skal skabe tættere kontakt mellem hospitalssystemet og de praktiserende læger, og fordi forskningsmulighederne er store.
- Vi samler mange nationale kræfter med hver deres ekspertise for at optimere og individualisere behandlingen, siger Jens Sandahl Christiansen.
Han er meget glad for, at det er lykkedes at rejse de mange penge og peger på, det også har haft betydning, at projektet på sigt giver mulighed for hurtig implementering af ny viden i behandlingen.
- Diabetesforskning er i forvejen et af de områder, hvor danske forskere er med helt fremme internationalt, og med det nye center får Danmark muligheden for at udbygge denne styrkeposition, siger Jens Sandahl Christiansen.
Projektet finansieres af bl.a. Det Strategiske Forskningsråd, universiteter og regioner.
Hanne Mortensen opdagede sin diabetes tilfældigt
Hanne Mortensen er 60 år og nu på efterløn efter et arbejdsliv i servicebranchen.
Hun opdagede først for få måneder siden, hun havde diabetes, og prøvede i starten at klare sig med diæt og en medicin. Det var ikke nok, så hun blev indlagt et døgn til udredning, og nu er hendes situation, at hun må sprøjte sig med insulin to gange i døgnet.
– Det har jeg det meget blandet med. Jeg synes, det er et overgreb på min krop, siger hun.
Hanne Mortensen må i dag leve meget regelmæssigt med fem måltider dagligt.
– Gør jeg ikke det, kommer jeg til at svede og ryste, som om jeg havde feber, siger hun.
Flere oplysninger
- Jens Sandahl Christiansen, professor, dr.med., tlf. 8949 2013
- Hanne Mortensen, Hadsten, træffes via Kirsten Bohl, tlf. 4028 8244
- Henriette Bille, sygeplejerske, tlf. 8949 9857
- Jens Steen Nielsen, projektleder, DD2, Odense Universitets Hospital, 2160 9032
Fakta
- I 2007 var der 240.358 diagnosticerede diabetes-patienter i Danmark (Det nationale Diabetesregister).
- Hver dag rammes 65 voksne danskere af Type 2 Diabetes, og det skønnes, at knap en halv mio. danskere enten har forstadier til sygdommen eller allerede har udviklet sygdommen uden selv at vide det.
- En fremskrivning af en simpel model medfører 600.000 patienter i 2025