Fantomsmerter forværres af sortsyn
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital viser, at amputerede, der har en høj grad af katastrofetænkning, har flere fantomsmerter. Det er derfor vigtigt også at arbejde med en psykologisk tilgang i behandlingen, mener forskerne bag undersøgelsen.
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital viser, at amputerede, der har en høj grad af katastrofetænkning, har flere fantomsmerter. Det er derfor vigtigt også at arbejde med en psykologisk tilgang i behandlingen, mener forskerne bag undersøgelsen.
Mange danskere får hvert år amputeret lemmer som følge af blandt andet krigsskader, trafikulykker, arbejdsulykker og kredsløbsforstyrrelser. 70 % af disse oplever, at der opstår fantomsmerter i amputationsområdet. Den nye undersøgelse viser dog, at smerterne ikke kun er fysisk betingede:
- Fantomsmerter opstår blandt andet i nerveknuder, der dannes, når kroppens nerveceller ikke kan vokse ordentligt sammen, og disse nerveknuder kan være meget følsomme over for berøring. Vores undersøgelse viser dog, at fantomsmerter også hænger sammen med patientens grad af katastrofetænkning, fortæller Lone Nikolajsen fra Aarhus Universitet, der har lavet undersøgelsen i samarbejde med psykolog Lene Vase, Aarhus Universitet.
Undersøgelsen viste også, at påført smerte opleves stærkere af patienter med tendens til at forvente det værste.
Den nye viden kan få konsekvenser for behandlingen af amputerede patienter:
- Der findes medicin, der kan hjælpe mod fantomsmerter, men der er generelt ikke særlig gode behandlingsmetoder. Med den nye viden kan det være relevant for nogle patienter også at arbejde med en psykologisk dimension i behandlingen, forklarer Lone Nikolajsen, der også er forskningsoverlæge ved Dansk Smerteforskningscenter på Aarhus Universitetshospital.
Lone Nikolajsen har netop forsvaret sin doktordisputats om udviklingen af smerter efter amputation.
Fakta
Lone Nikolajsen, ph.d., dr. med., Aarhus Universitet
Forskningsoverlæge ved Anæstesiologisk afd. og Dansk Smerteforskningscenter, Århus Universitetshospital, tlf. 2612 3332 / nikolajsen@dadlnet.dk
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital viser, at amputerede, der har en høj grad af katastrofetænkning, har flere fantomsmerter. Det er derfor vigtigt også at arbejde med en psykologisk tilgang i behandlingen, mener forskerne bag undersøgelsen.
Mange danskere får hvert år amputeret lemmer som følge af blandt andet krigsskader, trafikulykker, arbejdsulykker og kredsløbsforstyrrelser. 70 % af disse oplever, at der opstår fantomsmerter i amputationsområdet. Den nye undersøgelse viser dog, at smerterne ikke kun er fysisk betingede:
- Fantomsmerter opstår blandt andet i nerveknuder, der dannes, når kroppens nerveceller ikke kan vokse ordentligt sammen, og disse nerveknuder kan være meget følsomme over for berøring. Vores undersøgelse viser dog, at fantomsmerter også hænger sammen med patientens grad af katastrofetænkning, fortæller Lone Nikolajsen fra Aarhus Universitet, der har lavet undersøgelsen i samarbejde med psykolog Lene Vase, Aarhus Universitet.
Undersøgelsen viste også, at påført smerte opleves stærkere af patienter med tendens til at forvente det værste.
Den nye viden kan få konsekvenser for behandlingen af amputerede patienter:
- Der findes medicin, der kan hjælpe mod fantomsmerter, men der er generelt ikke særlig gode behandlingsmetoder. Med den nye viden kan det være relevant for nogle patienter også at arbejde med en psykologisk dimension i behandlingen, forklarer Lone Nikolajsen, der også er forskningsoverlæge ved Dansk Smerteforskningscenter på Aarhus Universitetshospital.
Lone Nikolajsen har netop forsvaret sin doktordisputats om udviklingen af smerter efter amputation.
Fakta
- Fantomsmerter forekommer hos op mod 70 % af amputerede patienter.
- I alt 24 amputerede patienter har udfyldt diverse spørgeskemaer og medvirket i smertetests.
Lone Nikolajsen, ph.d., dr. med., Aarhus Universitet
Forskningsoverlæge ved Anæstesiologisk afd. og Dansk Smerteforskningscenter, Århus Universitetshospital, tlf. 2612 3332 / nikolajsen@dadlnet.dk