Forskere fra Aarhus Universitet har taget et nyt skridt i afdækningen af gåden om giraffens høje blodtryk. Studierne kan få stor betydning for mennesker.


Forskere fra Aarhus Universitet har taget et nyt skridt i afdækningen af gåden om giraffens høje blodtryk. Nye forskningsresultater viser, at giraffen bruger stoffet noradrenalin til at regulere blodkarrene. Studierne kan få stor betydning for fremtidig behandling af mennesker.

Forskere fra Aarhus Universitet er for nylig vendt hjem fra Sydafrika med banebrydende forskningsresultater, der - med afsæt i giraffens biologi - har perspektiver for behandling af forhøjet blodtryk hos mennesker.

Studierne viser helt overraskende, at giraffen ekstremt hurtigt kan aktivere blodkarrene ved hjælp af stoffet noradrenalin. Stoffet frisættes fra nervebanerne og sørger for, at blodkarrene i giraffens hjerne trækker sig sammen på mindre end et sekund. Den hurtige reaktion betyder, at giraffen undgår et slagtilfælde, når den bukker hovedet for at drikke vand.

Den nye opdagelse kan få stor betydning for fremtidig forebyggelse og behandling af mennesker med forhøjet blodtryk, fordi det også i den menneskelige krop er muligt at regulere blodkarrene ved hjælp af stoffet noradrenalin. Forhøjet blodtryk udgør et af de største sundhedsmæssige problemer blandt befolkningen i den vestlige verden og øger blandt andet risikoen for at få hjertekarsygdom, hjerneblødning og blodpropper.

Verdensmester i regulering af blodtrykket
Giraffen er verdensmester i at regulere blodtrykket. Dens blodtryk er dobbelt så højt som menneskets. Når den drikker, kan den uden problemer sænke hovedet flere meter under hjertehøjde i 20-30 sekunder. Få sekunder efter er hovedet i luften igen. Giraffens blodtryk er så højt, at den burde få en hjerneblødning, når den bukker hovedet. Men det gør den ikke. I årevis har forskerne forsøgt at finde ud af hvorfor.

Opdagelsen af giraffens brug af noradrenalin fra nervebanerne er en afgørende del af forklaringen. Derudover har giraffen meget stærke vægge i blodkarrene, og halsen har store vener, som kan ”gemme” en del af giraffens blod.

Målinger på vågne dyr for første gang
Forskerholdet har i flere omgange indsamlet data til at belyse de såkaldte girafgåder, som kredser om, hvordan giraffen kontrollerer sit blodtryk.

Tidligere undersøgelser er foretaget på bedøvede dyr, men bedøvelsen sætter giraffens reflekser ud af spil, og forhindrer muligvis også frigivelsen af noradrenalin, og det påvirker blodtrykket. Derfor er de nye undersøgelser foretaget på vågne dyr.

Girafferne fik indopereret en ny type implantat i halsen. Herefter blev de vækket og kom ud at gå i reservatet, så forskerne med trådløst overvågningsudstyr kunne følge, hvad der helt præcist skete med blodtrykket, når giraffen bevægede hovedet op og ned, når den løb, og når den lagde sig til at sove.

Det er første gang, at forskerne får et sammenhængende billede af, hvordan det store dyr beskytter sig mod det høje blodtryk.

Projektets fem store gåder om giraffens biologi:
Hvorfor tager giraffens nyrer ikke skade, når dens blodtryk er dobbelt så højt som menneskets?

 Hvordan undgår giraffen at få vand i benene, når den står stille på savannen?

 Hvordan formår giraffens hjerte at pumpe blodet helt op i hovedet, selvom girafhjertet ikke – i forhold til kroppen – er relativt større end andre pattedyrs?

 Hvorfor får giraffen ikke forstørret hjerte, når dens blodtryk er så højt?

 Når giraffen bukker hovedet ned til jorden, burde blodtrykket i hovedet stige så voldsomt, at små blodkar burde sprænges og øjnene falde ud af hovedet på den. Hvordan beskytter den sig mod det?

Om girafprojektet
Det tværfaglige forskningsprojekt, kaldet DaGIR (Danish Cardiovascular Giraffe Research Programme) er forankret på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, men holdet inkluderer også forskere fra Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Københavns Universitet, Københavns Zoo, Rigshospitalet, Ingeniørhøjskolen i Aarhus, Sverige, USA, Canada og Sydafrika. Forskerholdet var i Sydafrika første gang i 2006. Projektet har tiltrukket sig international opmærksomhed, og forskerne har i Sydafrika senest haft besøg af BBC og svensk tv.

Flere oplysninger
Christian Aalkjær, professor, dr.med. Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, tlf. 8716 9526 / ca@fi.au.dk
Emil Toft Brøndum, cand.scient., ph.d. Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, tlf. 8716 7058 / etb@fi.au.dk