Sundhed i papirjunglen
Spørgsmål om alt fra hverdagens udfordringer til oprydning i den personlige papirjungle giver ofte vigtig viden, når sundhedskoordinatoren i en kommune skal afklare etniske minoriteters sundhed. Det er de nye erfaringer fra et projekt under CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, der foregår i en række midtjyske kommuner.
Spørgsmål om alt fra hverdagens udfordringer til oprydning i den personlige papirjungle giver ofte vigtig viden, når sundhedskoordinatoren i en kommune skal afklare etniske minoriteters sundhed. Det er de nye erfaringer fra et projekt under CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, der foregår i en række midtjyske kommuner.
Kostvejledninger mod fedme, råd om diabetes eller træningsprogrammer for KOL. Det er blandt de traditionelle måder, som landets kommuner tackler etniske minoriteter med kroniske sygdomme. Undersøgelser viser imidlertid, at gruppen på flere sygdomsområder stadig er dårligere stillet end etniske danskere. I en række kommuner forsøger man derfor i stedet at lade borgerne fortælle deres livshistorie med spørgsmål som: ”Hvad fylder i din hverdag?”, ”Hvordan hænger det sammen med din familie, arbejde og sundhed?” og ”Hvordan kan vi arbejde med det?”.
Derved hjælper kommunen med at prioritere i de komplekse problemstillinger, så den enkelte kan komme videre i livet, viser de foreløbige erfaringer fra de godt 100 borgere i kommunerne.
Tak, fordi du lyttede
Siden foråret 2010 har Aarhus, Herning, Horsens, Holstebro og Randers Kommune afprøvet den nye metode fra CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Det er sket som led i et projekt kaldet ”Interkulturel sundhedsfremme & Rehabilitering”. Og den personlige fortælling om fortid, hverdagsliv og fremtidsdrømme giver nye perspektiver, viser erfaringer fra projektet:
- Borgerne er meget glade for, at der er en, der har tid til at lytte til dem, og at de får lov til at fortælle deres historie. Det fortæller sundhedskoordinator, Karen Lind Frandsen, fra Horsens Kommune. Hun fortsætter:
- ”De siger, jeg har hypermobile led, men jeg ved ikke, hvad det betyder.” Sådan sagde en kvinde, da jeg første gang talte med hende. For dig og mig er det måske forholdsvist klart, hvad hypermobile led er, men for hende var det fuldstændig sort snak. Og så længe, man ikke begriber tingene, kan man heller ikke forholde sig til dem. At hjælpe hende til en forståelse for sin situation var en måde at hjælpe hende videre, lyder det fra Karen Lind Frandsen.
Fortællingen er nøglen til hjælp
Det danske sundhedssystem kan være svært at overskue. Det er derfor ikke altid let at vide, hvor man kan henvende sig med et problem. Her er livsfortællingen indgangen til at hjælpe borgeren rigtigt videre. Men metoden stiller store krav til sundhedskoordinatoren:
- Ofte står sundhedskoordinatoren over for en borger med få ressourcer, der ikke aner, hvor og hvordan de tackler problemerne. Borgeren oplever måske det offentlige system som opsplittet og fragmenteret, og der skal koordinatorerne forsøge at skabe sig et stort overblik og have evnen til at spørge og lytte, fortæller antropolog Morten Deleuran Terkildsen, der er projektleder for CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Han forklarer, hvad det betyder, når borgerens fortælling bliver omdrejningspunkt:
- Når borgeren fortæller om sit liv, bliver det lettere for den enkelte at se sammenhænge og skabe orden i et personligt kaos. Samtidig får sundhedskoordinatoren mulighed for at prioritere og skabe en handleplan sammen med borgeren. I sidste ende er det bedre sundhed med udgangspunkt i borgeren selv, som det hele handler om.
Projektet er støttet af Forebyggelsesfonden og forventes færdigt i sommeren 2013. Her vurderes det, hvordan erfaringerne fra projektet kan bringes i spil til ændret praksis i kommunerne.
Spørgsmål om alt fra hverdagens udfordringer til oprydning i den personlige papirjungle giver ofte vigtig viden, når sundhedskoordinatoren i en kommune skal afklare etniske minoriteters sundhed. Det er de nye erfaringer fra et projekt under CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, der foregår i en række midtjyske kommuner.
Kostvejledninger mod fedme, råd om diabetes eller træningsprogrammer for KOL. Det er blandt de traditionelle måder, som landets kommuner tackler etniske minoriteter med kroniske sygdomme. Undersøgelser viser imidlertid, at gruppen på flere sygdomsområder stadig er dårligere stillet end etniske danskere. I en række kommuner forsøger man derfor i stedet at lade borgerne fortælle deres livshistorie med spørgsmål som: ”Hvad fylder i din hverdag?”, ”Hvordan hænger det sammen med din familie, arbejde og sundhed?” og ”Hvordan kan vi arbejde med det?”.
Derved hjælper kommunen med at prioritere i de komplekse problemstillinger, så den enkelte kan komme videre i livet, viser de foreløbige erfaringer fra de godt 100 borgere i kommunerne.
Tak, fordi du lyttede
Siden foråret 2010 har Aarhus, Herning, Horsens, Holstebro og Randers Kommune afprøvet den nye metode fra CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Det er sket som led i et projekt kaldet ”Interkulturel sundhedsfremme & Rehabilitering”. Og den personlige fortælling om fortid, hverdagsliv og fremtidsdrømme giver nye perspektiver, viser erfaringer fra projektet:
- Borgerne er meget glade for, at der er en, der har tid til at lytte til dem, og at de får lov til at fortælle deres historie. Det fortæller sundhedskoordinator, Karen Lind Frandsen, fra Horsens Kommune. Hun fortsætter:
- ”De siger, jeg har hypermobile led, men jeg ved ikke, hvad det betyder.” Sådan sagde en kvinde, da jeg første gang talte med hende. For dig og mig er det måske forholdsvist klart, hvad hypermobile led er, men for hende var det fuldstændig sort snak. Og så længe, man ikke begriber tingene, kan man heller ikke forholde sig til dem. At hjælpe hende til en forståelse for sin situation var en måde at hjælpe hende videre, lyder det fra Karen Lind Frandsen.
Fortællingen er nøglen til hjælp
Det danske sundhedssystem kan være svært at overskue. Det er derfor ikke altid let at vide, hvor man kan henvende sig med et problem. Her er livsfortællingen indgangen til at hjælpe borgeren rigtigt videre. Men metoden stiller store krav til sundhedskoordinatoren:
- Ofte står sundhedskoordinatoren over for en borger med få ressourcer, der ikke aner, hvor og hvordan de tackler problemerne. Borgeren oplever måske det offentlige system som opsplittet og fragmenteret, og der skal koordinatorerne forsøge at skabe sig et stort overblik og have evnen til at spørge og lytte, fortæller antropolog Morten Deleuran Terkildsen, der er projektleder for CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Han forklarer, hvad det betyder, når borgerens fortælling bliver omdrejningspunkt:
- Når borgeren fortæller om sit liv, bliver det lettere for den enkelte at se sammenhænge og skabe orden i et personligt kaos. Samtidig får sundhedskoordinatoren mulighed for at prioritere og skabe en handleplan sammen med borgeren. I sidste ende er det bedre sundhed med udgangspunkt i borgeren selv, som det hele handler om.
Projektet er støttet af Forebyggelsesfonden og forventes færdigt i sommeren 2013. Her vurderes det, hvordan erfaringerne fra projektet kan bringes i spil til ændret praksis i kommunerne.
Vil du vide mere om projektet, kan du kontakte:
- Morten Deleuran Terkildsen, antropolog og projektleder hos CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Tlf. 2899 7055 / 7841 4302 / morten.terkildsen@stab.rm.dk
- Karen Lind Frandsen sundhedskoordinator, sundhedskoordinator og ass. områdeleder, Horsens Kommune torsdag mellem 7.00 og 10.00, tlf. 3016 7226 / 7629 3826 / sskmlf@horsens.dk