Ind og ud af hospitalet. Det er noget som mange ældre, svagelige borgere desværre prøver alt for tit. I et forsøg på at udgå opslidende genindlæggelser får særligt sårbare ældre patienter nu mulighed for at få besøg af hjemmesygeplejerske og egen læge efter de er kommet hjem fra hospitalet.




Ind og ud af hospitalet. Det er noget som mange ældre, svagelige borgere desværre prøver alt for tit. I et forsøg på at udgå opslidende genindlæggelser får særligt sårbare ældre patienter nu mulighed for at få besøg af hjemmesygeplejerske og egen læge efter de er kommet hjem fra hospitalet.

- Det skal være trygt at komme hjem igen efter en hospitals-indlæggelse. Derfor sætter vi ekstra fokus på, at borgeren oplever, at der er sammenhæng mellem indlæggelsen på hospitalet og udskrivelse til hjemmet. Det vigtigste for os er, at vi kan forebygge opslidende genindlæggelser og dermed understøtte borgerens helbred og livskvalitet, siger fungerende rådmand for Sundhed og Omsorg, Thomas Medom (SF) Aarhus Kommune.

Næsten en fjerdel af alle svagelige ældre patienter over 78 år kan undgå opslidende genindlæggelser på hospitalet, hvis de i stedet får opfølgende hjemmebesøg. Den mulighed får de nu, og bag besøgene står Aarhus Universitetshospital, Aarhus Kommune, og byens praktiserende læger.

- Personlige omkostninger ved genindlæggelserne vejer tungt, men det spiller bestemt også ind, at der samfundsøkonomisk er en gevinst ved at undgå genindlæggelserne, siger Anders Kühnau (S), der er formand for Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland.

DSI har opgjort erfaringer fra opfølgende hjemmebesøg i den vestlige del af Region Midtjylland. De viser, at kommunerne kan spare i gennemsnit 12.688 kr. per borger, hvis det lykkes at undgå genindlæggelser, mens der er en beskeden merudgift for regionen ved ordningen.


Fakta

  • Opfølgende hjemmebesøg til patienter over 78 år, får premiere i Aarhus Kommune den 4. februar og ordningen er et samarbejde mellem Region Midtjylland, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Kommune, og byens praktiserende læger.
  • Opfølgende hjemmebesøg er en del af Region Midtjyllands kronikerindsats som begyndte i den vestlige del af regionen i 2009.
  • Erfaringerne er så gode, at modellen i løbet af 2013 bliver udbredt til resten af Danmark som led i den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient.
  • Samarbejdet om opfølgende hjemmebesøg er også beregnet på at fremme samarbejdet mellem praktiserende læger, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Kommune.


Flere oplysninger

Region Midtjylland

  • Regionsrådsmedlem Anders Kühnau (S), tlf. 2360 2768
  • Jens Bejer Damgaard, kontorchef i Nære Sundhedstilbud,
    tlf. 8728 4670 / 2963 0226
  • Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer på: http://www.rm.dk/politik/regionsradsmedlemmer/
  • Region Midtjyllands pressevagt svarer alle hverdage
    fra kl. 8 til kl. 17 på tlf. 7841 0666

Aarhus Kommune

  • Thomas Medom (SF), tlf. 8940 6501
  • Hanne Linnemann, stabsleder, Sundhed og Omsorg,
    tlf. 8940 4009 / 5157 6468

Praktiserende læger

  • Praktiserende læge Anna Visby Lunde, tlf. 8612 0977
  • Praktiserende læge Nikolaj Evaldsen, tlf. 5188 3259