Patientkøkkenet på Regionshospitalet Randers har som det eneste hospitalskøkken i Danmark netop modtaget Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke.

Patientkøkkenet på Regionshospitalet Randers har som det eneste hospitalskøkken i Danmark netop modtaget Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke.

Udmærkelsen er i bronze, og det betyder, at 30-60 % af maden, der serveres for patienterne og i kantinen, er økologisk.

- Vi har i flere år arbejdet målrettet med at øge den økologiske andel af råvarerne og har i længere tid faktisk ligget på bronzeniveau. Nu har vi officielt det økologiske stempel, og vi er meget stolte over at have fået bronzemedaljen. Men vi har ambitioner om mere og går efter at få udskiftet bronze med sølv i løbet af efteråret, siger cheføkonoma Mona Carøe Jensen.

Interne optællinger viser, at køkkenet allerede er tæt på sølv, hvor de økologiske produkter skal udgøre 60–90% af råvarerne.

- Her i denne uge fejrer vi bronzemedaljen og serverer onsdag en særlig kage for alle patienterne, og der er ét stk. gratis frugt til kunder i kantinen, siger Mona Carøe Jensen.

Køkkenet har slagter, grøntafdeling og bager og laver derfor alt fra bunden.

Økologisk sølvmedalje til Hospice Djursland
Også køkkenet på Hospice Djursland arbejder med økologiske madvarer. I 2010 modtog køkkenet Det Økologiske Spisemærke i Sølv af Fødevarestyrelsen. Det betyder, at Hospice Djursland kan dokumentere, at 60-90% af køkkenets samlede råvareindkøb er økologisk.

Hospice Djursland er det første hospice - og indtil videre det eneste hospice - i Danmark, der har modtaget medaljen.
- Og det er det er vi stolte af. Ikke mindst er vi stolte af at patienterne og de pårørende roser og nyder den velsmagende mad som hver dag bliver serveret for dem, siger hospiceleder Dorit Simonsen.
.

Flere oplysninger om spise mærket og Regionshospitalet Randers
Mona Carøe Jensen, cheføkonoma, tlf. 
7842 2601 / 
2872 2642 /
monajeen@rm.dk