En kommunes normer kan være afgørende for kræftrehabilitering
Normer i en kommune og sagsbehandlerens personlige værdier ser ud til at være vigtigere end det individuelle behov, når det afgøres om borger med kræft skal have et rehabiliteringstilbud. Det viser en ny ph.d. afhandling fra Aalborg Universitet af Bjarne Rose Hjortbak, CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland.
Normer i en kommune og sagsbehandlerens personlige værdier ser ud til at være vigtigere end det individuelle behov, når det afgøres om borger med kræft skal have et rehabiliteringstilbud. Det viser en ny ph.d. afhandling fra Aalborg Universitet af Bjarne Rose Hjortbak, CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland.
Hvert år får 35.000 danskere konstateret kræft. En tredjedel af dem har et konkret behov for et rehabiliteringsforløb, hvis de skal have livet tilbage på sporet efter et krævende sygdomsforløb.
- Kræft giver mange senfølger. I op til et halvt til et helt år efter sygdommen er færdigbehandlet, får nogle borgere senfølger som smerter, træthed, problemer med sexlivet eller koncentrationsbesvær. Andre bliver ramt af depressioner og angst for at sygdommen opstår igen. Dertil kommer, at mange har besvær med at få familien eller arbejdet til at fungere igen efter, at et langt sygdomsforløb har tæret på de sociale bånd, fortæller Bjarne Rose Hjortbak, CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.
I ph.d. afhandlingen fra Aalborg Universitet har Bjarne Rose Hjortbak undersøgt, hvad der har betydning for, at borger med kræft får et meningsfuldt rehabiliteringstilbud eller ej. Det er sket på grundlag af interviews med flere sagsbehandlere i kommunale afdelinger, der har ansvar for tildelingen af rehabilitering.
Rehabilitering ved første blik
Interviewene viser, at det ikke nødvendigvis borgerens samlede individuelle situation, der er i fokus.
- Det samme rehabiliteringsbehov vurderes ofte vidt forskelligt. Det tilbud borgeren får og den hjælp, der bliver stillet til rådighed, afgøres i høj grad af de normer og det fokus, der er i den enkelte afdeling i kommunen. Hertil kommer, at den enkelte medarbejders personlige normer også spiller en væsentlig rolle, fortæller Bjarne Rose Hjortbak.
Samtidig fremgår det af ph.d.-afhandlingen, at borgere med kræft skal have argumenterne på plads fra start, hvis de skal kunne tilkendes et rehabiliteringstilbud.
- Det første, ofte ganske korte møde, med sagsbehandleren i kommunen har overraskende stor betydning for om borgeren får hjælp til rehabilitering eller ej, fortæller Bjarne Rose Hjortbak.
Ingen hjælp at hente i systemet
Bliver borgere med kræft først kategoriseret som egnet til at klare sin rehabilitering selv, er der ingen hjælp at hente i lovgivningen.
- I lovgivningen er der kun fokus på, om kommunen har overholdt de ydre procedurer i vurderingen af rehabiliteringsbehovet: Har kommunen inddraget borgeren i belysningen af situationen, har borgeren fået en skriftlig afgørelse osv. Til gengæld er der ingen opmærksomhed på det skøn, der afgør, hvorfor en borger ikke kan få tilkendt et rehabiliteringsforløb. Det er derfor i meget vidt omfang op til den enkelte kommune, hvordan de fortolker borgerens behov for rehabilitering, afslutter Bjarne Rose Hjortbak.
For yderligere information kontakt: Bjarne Rose Hjortbak på 2674 5614, bjarne.hjortbak@stab.rm.dk
Normer i en kommune og sagsbehandlerens personlige værdier ser ud til at være vigtigere end det individuelle behov, når det afgøres om borger med kræft skal have et rehabiliteringstilbud. Det viser en ny ph.d. afhandling fra Aalborg Universitet af Bjarne Rose Hjortbak, CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland.
Hvert år får 35.000 danskere konstateret kræft. En tredjedel af dem har et konkret behov for et rehabiliteringsforløb, hvis de skal have livet tilbage på sporet efter et krævende sygdomsforløb.
- Kræft giver mange senfølger. I op til et halvt til et helt år efter sygdommen er færdigbehandlet, får nogle borgere senfølger som smerter, træthed, problemer med sexlivet eller koncentrationsbesvær. Andre bliver ramt af depressioner og angst for at sygdommen opstår igen. Dertil kommer, at mange har besvær med at få familien eller arbejdet til at fungere igen efter, at et langt sygdomsforløb har tæret på de sociale bånd, fortæller Bjarne Rose Hjortbak, CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.
I ph.d. afhandlingen fra Aalborg Universitet har Bjarne Rose Hjortbak undersøgt, hvad der har betydning for, at borger med kræft får et meningsfuldt rehabiliteringstilbud eller ej. Det er sket på grundlag af interviews med flere sagsbehandlere i kommunale afdelinger, der har ansvar for tildelingen af rehabilitering.
Rehabilitering ved første blik
Interviewene viser, at det ikke nødvendigvis borgerens samlede individuelle situation, der er i fokus.
- Det samme rehabiliteringsbehov vurderes ofte vidt forskelligt. Det tilbud borgeren får og den hjælp, der bliver stillet til rådighed, afgøres i høj grad af de normer og det fokus, der er i den enkelte afdeling i kommunen. Hertil kommer, at den enkelte medarbejders personlige normer også spiller en væsentlig rolle, fortæller Bjarne Rose Hjortbak.
Samtidig fremgår det af ph.d.-afhandlingen, at borgere med kræft skal have argumenterne på plads fra start, hvis de skal kunne tilkendes et rehabiliteringstilbud.
- Det første, ofte ganske korte møde, med sagsbehandleren i kommunen har overraskende stor betydning for om borgeren får hjælp til rehabilitering eller ej, fortæller Bjarne Rose Hjortbak.
Ingen hjælp at hente i systemet
Bliver borgere med kræft først kategoriseret som egnet til at klare sin rehabilitering selv, er der ingen hjælp at hente i lovgivningen.
- I lovgivningen er der kun fokus på, om kommunen har overholdt de ydre procedurer i vurderingen af rehabiliteringsbehovet: Har kommunen inddraget borgeren i belysningen af situationen, har borgeren fået en skriftlig afgørelse osv. Til gengæld er der ingen opmærksomhed på det skøn, der afgør, hvorfor en borger ikke kan få tilkendt et rehabiliteringsforløb. Det er derfor i meget vidt omfang op til den enkelte kommune, hvordan de fortolker borgerens behov for rehabilitering, afslutter Bjarne Rose Hjortbak.
For yderligere information kontakt: Bjarne Rose Hjortbak på 2674 5614, bjarne.hjortbak@stab.rm.dk