Patienterne skal være mere aktive og inddraget i deres behandling. Efter vedtagelsen af regionens sundhedsplan har en temadag med patienter og påørende taget et første skridt til at få udformet mere konkrete handleplaner for hospitalerne.

Faglige organisationer, forskellige udvalg, ledere og medarbejdere – og sidst regionsrådet har diskuteret det igen og igen: Patienterne skal være mere aktive og inddraget i deres behandling. Og i slutningen af oktober vedtog regionsrådet en sundhedsplan, hvor netop patienten som aktiv medspiller er en af de bærende piller.

Men hvordan kommer vi så videre fra den politiske beslutning og til en ny måde at arbejde med og inddrage patienterne på? Det var temaet for et heldagsseminar, som blev afholdt 9. december. Her mødte Lederforum for Kvalitet og kvalitetschefkredsen en halv snes patienter og pårørende. Målet var ikke mindst på baggrund af patienters og pårørende erfaringer at finde mere konkrete veje til en aktiv inddragelse. Det er første gang, at patient/pårørende deltager direkte i udarbejdelsen af en strategi og handleplan.

– Lad patienten være med til at sætte dagsordenen. Gør det lettere for patienten at komme i kontakt med behandleren. Det kan være pr. mail, hvor vi så lover hurtigt at ringe tilbage. Det skal være en kompetent person, som kender patienten og dennes sygdom, der tager kontakt. Vi skal gøre det nemt for patienten at være aktiv, siger sundhedsdirektør Ole Thomsen og fortsætter:
– Jo mere aktive, jo mere selvhjulpne. Det handler også om økonomi, siger Ole Thomsen, der var meget glad for temadagens debat.

Spørgsmålet om patientinddragelse har bevæget sig fra spørgsmålet om sundhedspersonalet har turdet give et større ansvar videre til patienterne. Der er taler om et holdningsskifte blandt de professionelle, som kommer samtidig med, at patienterne bliver stadig mere interesserede og vidende om deres sygdom.
Debatten fra temadagen bliver udgangspunkt for en handleplan, som i begyndelsen af det kommende år og videre frem skal præge kvalitetsudviklingen.

Dialog kræver at man ser det hele menneske
Karina Bentzen fra Galten er med til at komme med input til et åbent sundhedsvæsen. Hun har erfaringer som sclerosepatient i otte år:
– Det er et utroligt vigtigt og relevant møde. Det er altafgørende for os som patienter og mennesker, hvordan vi modtages og siden kommer igennem en behandling. Det kan som patient være svært at få en dialog igennem på sine egne præmisser. Ved mine kontrolbesøg er der en fast dagsorden og mødet kan virke lidt fastlåst. Det er medicinen mere end mennesket, de ser efter. De ansatte skal se mere på helheden. Jeg opfatter, at der her i dag er en stor interesse i at høre os og bruge os. Jeg håber, at det bliver fulgt op ude på hospitalerne – og vil gerne være med til at forme nye rammer. 

Svært at være ung og føle sig syg
Emilie Ramlau-Hansen fra Randers er en 18-årig nyrepatient. Hun havde hele sin barndom boet i Grønland, da hun som 11-årig fik stærke smerter i benene. Forud for en nærmere undersøgelse troede man først, at hun havde arvet gigt fra sin far, siden at det måske kunne være cancer eller en nyresygdom. Da hun blev undersøgt viste det sig, at hendes nyre fra fødslen var dårligt udviklet. Hun blev akut fløjet til Danmark. Der gik lidt over tre måneder inden hun i januar 2007 fik transplanteret den ene af sin fars nyrer.
– Det var mærkeligt for mig. Jeg følte mig ikke syg – og kom pludselig til at være blandt alvorligt syge. Jeg var et barn og forstod slet ikke, hvad der skete. Jeg fornægtede min sygdom. Det var jo et chok. Jeg skal resten af mit liv tage piller, men da jeg jo ikke følte mig syg, holdt jeg uden mine forældres viden op med at ta’ pillerne. Jeg var ung, havde fået at vide at jeg ikke måtte ryge – og skulle passe på med alkohol. Men jeg var jo ung. Ingen skulle bestemme over mig. Så blev jeg alvorligt syg – og fandt pludselig ud af, hvilken stor gave min far havde givet. Det ændrede mig.
– Jeg blev overflyttet til Skejby, da familien flyttede til Randers – og kom dermed til en god børneafdeling. Der har jeg fået dispensation til at fortsætte lidt endnu. De kender mig og min sygdom. Det er en fantastisk afdeling – helt som en familie for mig. De spørger til mig, min skole – og alt det andet i mit liv. Jeg er ikke et nummer. Jeg er mig – og det har gjort det lettere for mig at forstå min situation. Et par gange har jeg været indlagt på en voksenafdeling med ældre, syge patienter. Det er meget hårdt. Jeg håber, at jeg kan få dem til at lære af børneafdelingen i deres måde at møde patienterne.
Emilie Ramlau-Hansen vil efter studentereksamen læse jura i Aarhus.