Patienter med bruskskader i knæet kan hjælpes med brusk og knogle fra organdonorer

Patienter med bruskskader i knæet kan hjælpes med brusk og knogle fra organdonorer

Ligesom man kan transplantere organer, så kan man også transplantere brusk- og knoglevæv. Det kan være aktuelt for patienter, der efter en sportsskade, trafikulykke eller sygdomme har fået en større skade i ledfladen i knæet.

Forskere har med forskellige teknikker forsøgt at få ødelagt knæbrusk til at hele, men fælles for behandlingerne er, at de kræver, at knæet ikke belastes uden støtte i op til et år, og at resultaterne ikke er ret gode.

- Fordelen ved transplantation er, at brusken er, som den skal være straks efter transplantationen, og at langtidsresultaterne er gode. Vi forventer, at behandlingen kan holde resten af patientens levetid, siger Martin Lind, der er overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor i idrætstraumatologi ved Aarhus Universitet.

Tidligere på året blev de første fire knæ-patienter i Aarhus transplanteret med brusk og knoglevæv fra en afdød donor. Forventningen er, at der vil være behov for 20-30 transplantationer om året på Aarhus Universitetshospital.


Som en prop i et hul
Kirurgerne i Aarhus har fået hjælp til at komme i gang af kolleger på The Steadman Clinic i Colorado, som regnes for at være de førende kirurger i USA indenfor behandling af knæ, skulder og hofter. Aarhus Universitetshospital er det eneste hospital i Europa, som tilbyder transplantationerne.

Hemmeligheden ved behandlingen er, at lægerne ikke kun transplanterer brusk men også et stykke levende knogle under brusken.

Kirurgen åbner op ind til knæet og borer et hul i patientens knæled på det sted, hvor brusken er ødelagt. Et cylinderformet stykke brusk og knogle fra den afdøde donor placeres som en prop i hullet. Erfaringer fra USA har vist, at de transplanterede celler i det transplanterede væv er levende i op til 20 år efter transplantationen.

Der er det særlige ved transplantation af ledflader, at patientens blod- og vævstype ikke behøver at passe med donorens, og at patienten undgår at skulle tage immundæmpende medicin, for bruskvæv angribes ikke af immunsystemet.



Forbeholdt knæ-skader
Lægerne på Aarhus Universitetshospital har tidligere forsøgt transplantation med frosne ledflader fra udenlandske vævsbanker, men disse blev slidt efter 3-5 år. Nu bruger kirurgerne friskt knogle- og bruskvæv, som kan holde sig levende i vævsvæske i op til 3-4 uger inden en transplantation. Fra hver donor kan der udtages væv til transplantation af fire knæpatienter.

Behandlingen er forbeholdt patienter med skader i en ledflade i knæleddet efter uheld, ulykker eller som følge af mere sjældne sygdomme som osteokondritis dissikans, der typisk rammer unge mennesker. På grund af et begrænset antal organdonorer vil det ikke blive et behandlingstilbud til patienter med fx slidgigt eller med skader i andre led.



Den typiske patient har en kraterformet skade i brusken på en ledflade i knæet, som giver smerter, begrænser almindelige dagligdags aktiviteter og gør sport og motion umuligt. Målet med behandlingen er, at patienten bliver smertefri ved alle hverdagsaktiviteter og i stand til at dyrke motion efter 3-4 måneder.



Yderligere information:

  • Professor og overlæge Martin Lind, tlf. 7846 7465,
    mobil 3024 8244 eller mail martilin@rm.dk