13.01.2017

Dagens Medicin kårer i dag Danmarks bedste afdelinger til udredning og behandling af ADHD, depression og skizofreni. Afdeling for Psykoser i Risskov får førstepladsen for behandlingen af skizofreni, mens mange af regionens øvrige psykiatriske afdelinger også opnår flotte placeringer.

Psykiatrien i Region Midtjylland får pæne placeringer inden for alle tre diagnoser, men særligt inden for skizofreni markerer de psykiatriske afdelinger i Midtjylland sig. Således får Afdeling for Psykoser i Risskov den højeste score, skarpt efterfulgt af Regionspsykiatrien Horsens og Regionspsykiatrien Vest.

Inden for udredning og behandling af ADHD kommer Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov ind på en flot 2. plads, og inden for udredning og behandling af depression får Regionspsykiatrien Midt ligeledes en flot 2. plads. I alt har Region Midtjyllands psykiatriske afdelinger besat 12 af de 30 pladser på de tre top-10 lister.

- Opgørelserne viser på fornem vis, at psykiatrien i Region Midtjylland er meget stærkt repræsenteret inden for alle områder og viser, at de psykiatriske afdelinger leverer høj faglig kvalitet. Vi kan være stolte af både Afdeling for Psykoser og de øvrige psykiatriske afdelinger i Region Midtjylland, der klarer sig rigtig flot, siger regionsrådsformand Bent Hansen.

Også den lægefaglige direktør i Psykiatri og Social glæder sig over de pæne placeringer.

- Jeg er glad for at se, at Region Midtjylland figurerer så mange gange på listerne i Dagens Medicins kåring, ikke mindst taget i betragtning af, at resultaterne er opnået på et tidspunkt under pressede vilkår, siger Per Jørgensen og fortsætter:

- De flotte placeringer inden for både skizofreni, depression og ADHD viser en stor og dedikeret indsats fra dygtige medarbejdere, og det er deres fortjeneste, at vi kan vise så flotte resultater på landsplan.

Ranglistningen af de psykiatriske afdelinger i Dagens Medicin er baseret på vurdering af behandlingskvaliteten i faglige databaser. 50 psykiatere fra hele landet har udvalgt og vægtet de kvalitetsmål, der ligger til grund for vurderingen.

Fakta

  • Skizofreni er en alvorlig diagnose, og for ni ud af ti patienter i Region Midtjylland er det en erfaren speciallæge i psykiatri, der personligt ser patienten, inden diagnosen stilles.
  • Undersøgelser viser, at den mest effektive behandling opnås, hvis de pårørende er involveret. Det sker i Region Midtjylland for mere end ni ud af ti patienter med ny-diagnosticeret skizofreni, hvilket er langt mere end i de fire øvrige regioner i Danmark.
  • Ni ud af ti midtjyske patienter med skizofreni er i medicinsk behandling.

Yderligere oplysninger:

  • Bent Hansen (A), regionsrådsformand, tlf. 4031 3707
  • Per Jørgensen, lægefaglig direktør, Psykiatri og Social, Region Midtjylland, tlf. 2066 3384
  • Merete Bysted, ledende overlæge ved Afdeling for Psykoser i Risskov, tlf. 2034 9293
  • Inge Voldsgaard, ledende oversygeplejerske ved Afdeling for Psykoser i Risskov, tlf. 2119 2014
  • Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer

Pressekontakt 

Psykiatri og Social 

Pressetelefonen er åben hverdage 
mandag-torsdag kl. 8-15.30 
fredag kl. 8-15.00 
Telefon 7847 0500

Kommunikationschef
Jens Hanøy Flensted-Jensen 
jensflen@rm.dk 
Telefon 2175 6086 

Øvrige pressemedarbejdere