20.02.2018

Børn, hvis mødre har taget medicinen valproat under graviditeten, klarer sig markant dårligere i skolen. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

Kvinder med epilepsi bliver mødt af en række udfordringer, når de bliver gravide. For nogle typer af epilepsi-medicin kan tilsyneladende påvirke det ufødte barn og give barnet blivende kognitive skader. Samtidig kan det være nødvendigt for de gravide fortsat at være medicineret, hvis de skal holde sig fri for anfald under graviditet og fødsel.

Et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har undersøgt, hvordan børn klarer sig i skolen, hvis deres mor under graviditeten har taget forskellige typer epilepsi-medicin.

Resultaterne er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift JAMA Neurology

Værst med valproat

Forskere bag studiet har kigget på data fra knap 480.000 danske børn, der er født mellem 1997 og 2006. En mindre del af disse børn er født af mødre, som har taget epilepsi-medicin under graviditeten.

Ved at sammenkøre resultater fra de nationale test i folkeskolen, kunne forskerne konstatere, at børn, hvis mødre havde taget epilepsi-medicinen valproat under graviditeten, klarede sig markant dårlige end de børn, hvis mødre tog en anden medicin - eller helt stoppede med at tage medicin under graviditeten. Det gjaldt både de nationale test i dansk og matematik.

Forskerne fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har tidligere vist en sammenhæng mellem valproat og medfødte misdannelser samt mellem valproat og Autisme Spektrum Forstyrrelser. Men det er første gang, at der er vist en sammenhæng mellem valproat og dårlige skolepræstationer.

- Vores nye studie giver yderligere en grund til at advare mod at bruge valproat til gravide kvinder, siger Lars Skou Elkjær, der er forskningsårsstuderende ved Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

- Hvis man som epilepsipatient er gravid eller ønsker at blive gravid, bør man altid snakke med sin læge om den medicinske behandling. Kvinden bør om muligt altid kontakte sin læge inden graviditeten, for på den måde at afklare hvilke typer medicin, det vil være bedst at tage.

Forbud løser ikke problemet

En anden af forskerne bag studiet – Jakob Christensen, der er overlæge på Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital – behandler i sit daglige arbejde mange kvinder med epilepsi.

- Det ideelle ville være, hvis gravide epilepsipatienter slet ikke blev medicineret med valproat – og det anbefales også klart af sundhedsmyndighederne. Men en del gravide kan ikke klare sig uden valproat, hvis de skal holde sig fri for anfald, siger Jacob Christensen.

- Derfor kan det være nødvendigt at behandle dem under graviditeten, selvom der er en kendt risiko forbundet med behandlingen. Samtidig er det jo ikke alle graviditeter, som er planlagt.

Næste skridt i forskningen omkring valproat bliver at se på, om valproat i graviditeten øger børns risiko for psykiatrisk sygdom – og om børn, der får anti-epileptisk medicin under opvæksten, på samme måde påvirkes af medicinen.

Bag om forskningsresultatet:

Fakta om studietype: Prospektivt populationsbaseret kohorte studie. Fra fødselsregistret identificererede man alle børn født levende i Danmark mellem 1997 og 2006. Af disse blev kun børn, der havde gennemført en national test i den danske folkeskole mellem 2010 og 2014, inkluderet i studiet. Resultaterne fra de nationale test blev brugt til at vurdere, hvorvidt børn, der under graviditeten var blevet udsat for forskellige former for epilepsimedicin, præsterede dårligere end børn, der ikke havde været udsat for epilepsimedicin.

Informationer omkring medicin eksponering stammede fra Lægemiddelstatistikregisteret, mens informationer om epilepsidiagnoser blandt mødrene stammede fra Landspatientregisteret.

Samarbejdspartnere fra ind- og udland: Studiet er gennemført i samarbejde med forskere fra Neurologisk Afdeling og Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital samt Sektion for Epidemiologi ved Institut for Folkesundhed og Center for Registerforskning ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet.

Ekstern finansiering: Studiet er finansieret af et scholarstipendie uddelt af Dansk Neurologisk Selskab samt legat fra Epilepsiforeningen.

Oplysninger om eventuelle habilitetsproblemer: Jakob Christensen har modtaget honorarer for at være medlem af UCB Nordic og Eisai AB's ”scientific board”. Han har også modtoget honorarer for at give foredrag fra UCB Nordic og Eisai AB og har deltaget i kongresrejse  finansieret af UCB Nordic. Jakob Christensen har desuden været involveret i medicinsk afprøvning sponsoreret af Pfeizer, UCB, Eisai, Novartis Healthcare, og Sage Therapeutics.

Læs den videnskabelige artikel her

Flere oplysninger:

Jakob Christensen, overlæge, ph.d., dr.med., klinisk lektor, Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, mobil 60 86 58 99, e-mail: jakob@clin.au.dk

Lars Skou Elkjær, forskningsårsstuderende, Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, mobil 25 62 79 10, e-mail: lselkjaer@clin.au.dk