16.01.2018

Hvis chefen er sur eller kollegaen aldrig hjælper, er der risiko for dårligere faglighed. Onlinespil hjælper unge med at spotte arbejdsmiljøets ømme punkter. Spillet er udviklet af forskere fra Arbejdsmedicin Herning og præsenteres ved DM i Skills 2018

Torben er i lære som anlægsgartner og er glad for sin uddannelse. Han har bare svært ved selv at regne ud, hvilken type sten, der skal bruges til mønstret i havebelægningen. Så han slæber forgæves mange sten frem og tilbage. Han spørger selvfølgelig sine kollegaer om hjælp, men de har travlt med deres eget, og til sidst tør han ikke spørge dem mere.

Eksemplet er taget fra det virkelige liv. Det er bare ét af de mange hverdags-dilemmaer, som lærlinge og elever kan møde på jobbet. Hvordan løser de deres opgave bedst muligt, hvis der er knas i arbejdsmiljøet?

Hvad ville du selv have gjort?

Undervisningssiden www.ditarbejdslivnu.dk tilbyder hjælp til netop spørgsmålet om det gode håndværk og det gode arbejdsliv. Her kan unge spille sig gennem en arbejdsdag og få større indsigt i, hvad de selv ville have gjort, hvis de blev bedt om at arbejde over for tredje gang i træk – eller hvis chefen vil være venner med dem på Facebook.

Alle dilemmaerne i onlinespillet er fra virkelige arbejdssituationer. Der er altså mange derude, der oplever det samme.

Håndsrækning til erhvervsskolelærere

www.ditarbejdslivnu.dk tilbyder også 10 forskellige undervisningsforløb (testet på erhvervsskoler), komplette med materiale til print. Materialet er gratis, baserer sig på nyeste forskning og er tænkt som en håndsrækning til travle erhvervsskolelærere, der gerne vil give eleverne kvalificeret undervisning i psykisk arbejdsmiljø.

Lyst til at høre mere?

Projektgruppen bag www.ditarbejdslivnu.dk deltager i DM i Skills 18.-20. januar 2018 i MCH i Herning. Standnr. 3346 i Hal D. Vi glæder os til at se jer

Find spilletwww.ditarbejdslivnu.dk eller download til telefon og tablet via App Store (søg på "dit arbejdsliv dilemmaspil") og Google Play (søg på "dit arbejdsliv").

Flere oplysninger:

  • Regine Grytnes, forsker antropolog, Ph.d, tlf 2216 8318, Arbejdsmedicin, Universitetsklinik, Hospitalsenheden Vest, Herning
  • Elisabeth Dørken, Kommunikationsmedarbejder, tlf 7843 3557 elidoe@rm.dk Arbejdsmedicin, Universitetsklinik, Hospitalsenheden Vest, Herning

Regional støtte

Region Midtjylland støtter DM i Skills via de regionale udviklingsmidler, for at sikre, at flere lærer erhvervsuddannelserne at kende.

DM i Skills holdes 18. – 20. januar 2018 i MCH Herning. Der er gratis adgang for alle besøgende. 61 fag deltager – 42 konkurrencefag og 19 demonstrationsfag.

Læs mere om DM i Skills. http://www.rm.dk/regional-udvikling/aktuelt/dm-i-skills-2018/