01.01.2019

Det danske akutberedskab har med 993 udrykninger med ambulancer, akutlægebiler og akutbiler overordnet set haft et mindre travlt nytår end sædvanligt.

Tal fra landets fem regioner er indsamlet af Region Syddanmarks AMK-Vagtcentral, og her lyder meldingen, at den samlede travlhed har ligget lidt under normalen.

Tallene er opsamlet fra kl. 18.00 nytårsaften og frem til 06.00 nytårsmorgen. 1.329 gange blev der trykket 1-1-2, hvor det har handlet om akut sygdom eller tilskadekomst. Det er flere end sidste år, hvor 1.221 ringede 1-1-2. 

Det udløste 993 antal udrykninger med ambulancer, akutlægebiler og akutbiler. Det er færre end sidste år, hvor der var 1.054 kørsler. Akutlægehelikopterne var med 5 flyvninger i luften flere gange end sidste år, hvor akutlægehelikopterne havde 4 flyvninger.

På landsplan melder Region Syddanmarks AMK-Vagtcentral desuden om mindst 67 udrykninger, som de fem AMK-Vagtcentraler har vurderet til at være på grund af fyrværkeri. Dermed er der her tale om et fald i forhold til sidste år. Af de 67 fyrværkeri-relaterede udrykninger er der 19 udrykninger til øjenskader og 22 udrykninger til håndskader. Sidste år var der henholdsvis 39 udrykninger til øjenskader og 28 udrykninger til håndskader.

På en nytårsaften er der cirka fire gange flere opkald til 1-1-2 om skader og sygdom, sammenlignet med en almindelig dag. Hovedparten af 1-1-2 opkaldene bliver typisk modtaget i tiden efter midnat. Det er AMK-Vagtcentralerne (AMK står for Akut Medicinsk Koordinering), der modtager alle sundhedsrelaterede opkald viderestillet fra politiets alarmcentral. På AMK-Vagtcentralerne sidder sundhedsfagligt personale, der modtager, vurderer og prioriterer de mange opkald. Ved en del af opkaldene er der alene behov for råd og vejledning og ikke nødvendigvis en udrykningskørsel med ambulance.

Nytåret 2018/19

Fakta om 112-opkald og udrykninger til sygdom og skader, heraf formodede fyrværkeriskader, i hele landet og de enkelte regioner:

Region Midtjylland

Region Midtjylland

112-opkald: 227

Udrykninger: 129

- Heraf ambulance: 84

- Heraf lægebil: 40

- Heraf akutbil: 5

Fyrværkeri-relaterede udrykninger: 19

- heraf øjenskade: 8

- heraf håndskader: 6

Danmark

Akutlægehelikopterne

Region Nordjylland

Region Syddanmark

Region Hovedstaden

Region Sjælland