HLT-Værkstedet i Holstebro har 25 års jubilæum og fejrer jubilæet med åbent hus for alle interesserede mandag den 10. december fra kl. 14-17 på Gartnerivej 3.


- Jeg får tiden til at gå på en god måde, og værkstedet giver mig noget at stå op til, ellers ville tiden blive for lang.

- Jeg synes, at jeg laver noget nyttigt arbejde. Det betyder noget, at det er reelt arbejde, jeg udfører.

Dette er, hvordan tre af HLT-Værkstedets daglige medarbejdere med egne ord fortæller om, hvad det betyder for dem at have arbejde på HLT-Værkstedet.

Arbejdsidentitet vigtig

For arbejdsidentiteten og det at have noget konkret at stå op til om morgenen betyder meget for de 46 medarbejdere, der har deres dag-lige gang på HLT-Værkstedet. På grund af erhvervet hjerneskade, fy-siske handicaps eller psykiatriske lidelser arbejder de på HLT-Værkstedet, som er et beskyttet beskæftigelsestilbud.

Jul siden maj
Medarbejderne har været i fuld gang med at pakke juleting siden maj måned, og derfor har man også her ligesom mange andre steder mærket travlheden op til højtiden.

- Vi kender årets juletrend allerede i maj måned før alle andre. Konjukturerne i samfundet gør, at vi har meget at lave, og i dag bliver vi næsten nødt til at sige nej til opgaver, fordi vi ikke kan nå det, fortæller afdelingsleder Lisbeth Krabbe Nielsen.

Og arbejdet går ikke i stå, fordi der er jubilæum. Derfor vil der til åbent hus arrangementet være mulighed for at se værkstedet i aktion og møde medarbejdere og personale.

Fakta om HLT-Værkstedet

HLT-Værkstedet er et regionalt tilbud og en afdeling under AU-Centret i Holstebro. Værkstedet tilbyder beskyttet beskæftigelse til personer med erhvervet hjerneskade, fysiske handicaps og psykiatriske lidelser. Værkstedet udfører pt. opgaver for ca. 15 lokale erhvervsvirksomheder.

Flere oplysninger
Lisbeth Krabbe Nielsen, afdelingsleder, tlf. 9742 3226, email. hlt-vaerkstedet@au-centret.dk