Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder har som den første offentlige virksomhed tilmeldt sig konkurrencen om at blive Danmarks Sundeste Virksomhed 2008.

Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder har som den første offentlige virksomhed tilmeldt sig konkurrencen om at blive Danmarks Sundeste Virksomhed 2008.




Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder har som den første offentlige virksomhed tilmeldt sig konkurrencen om at blive Danmarks Sundeste Virksomhed 2008.

Fysioterapi, akupunktur, temadage om stressforebyggelse, motionstilbud, sund kantinemad og gnavegrønt til stående møderne. Regionshospitalet i Horsens er som arbejdsplads med til at sætte dagsordenen, når det gælder fokus på medarbejdernes sundhed.

Derfor har hospitalet meldt sig ind i kampen om at blive Danmarks Sundeste Virksomhed. Som første og eneste spiller inden for hele sundhedsvæsenet.

- Den lå lige til højrebenet! mener chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath.
- Med udgangspunkt i vores Strategi for Velfærd i Jobbet gør vi fortsat andet og mere for at være en sund, aktiv og attraktiv arbejdsplads. Vi gør tingene anderledes her på hospitalet, og vi går gerne forrest, når nye initiativer skal bringes i spil.

Ét af de sundhedstiltag, der pt. arbejdes med på regionshospitalet, er muligheden for at tage et sundt aftensmåltid med hjem til familien. Som et godt og grønt alternativ til de hurtige løsninger i en travl hverdag.

Et andet tilbud, der er undervejs, er et chill out-område, hvor medarbejderne skal have mulighed for at nyde afslappende massage, en tur i varmtvandsbassinet eller en times pilates.

Der er god opbakning til de initiativer, som sættes i værk på hospitalet. Til Bering Stafetten i Horsens modtog hospitalet med 34 tilmeldte hold pokalen for flest deltagende. Her var cirka 170 ansatte friske på en løbe- eller travetur.

Der bliver også tænkt nyt, når det handler om, hvordan sunde arbejdsmiljøer kan bidrage til trivsel og arbejdsglæde. For eksempel er der fokus på at fremme en aktiv mødekultur, hvor medarbejderne har mulighed for at brainstorme over et spil bordtennis. At vigtige beslutninger også kan træffes ved ståborde eller på en petangbane er nogle af de næste tiltag på beddingen.

Deltagerlisten i konkurrencen om at blive Årets Sundeste Virksomhed er i høj grad præget af store private virksomheder som Novo Nordisk, Nykredit og PFA Pension. Med Regionshospitalets deltagelse vil der være et frisk og anderledes bud på, hvordan der arbejdes med sundhed på jobbet.

- Ved at vi, som én af kerneydelserne, også arbejder med sundhedsforebyggende
indsatser, har vi nok andre vinkler med i forhold til at være en sund virksomhed.
Vi glæder os til konkurrencen og vil gerne måles med store private aktører som
det lille, dristige hospital, vi er, der heller ikke inden for sundhedsfremme og
personalepleje er til at komme udenom, siger chefsygeplejerske Anne Birte
Sparvath.

Fakta om konkurrencen
  • Sundeste Virksomhed 2008 er et samarbejde mellem Sundheds- og forebyggelsesministeriet, SundhedsDoktor, Dansk Erhverv og Berlingske Tidende.
  • Den officielle partner på projektet er Danica Pension.
  • Priserne uddeles personligt af sundheds- og forebyggelsesminister Jakob Axel Nielsen.
Der uddeles priser i fire kategorier:
  • Årets sundeste virksomhed 2008
  • Årets nyeste og mest kreative sundhedstiltag
  • Årets sundeste frokostløsning
  • Årets ildsjæl
Læs mere på www.sundestevirksomhed.dk

 Se den brochure, der er udleveret til medarbejderne på hospitalet

Flere oplysninger
Chefsygeplejerske Anne Birte Sparvath.tlf. 7927 4403
HR-konsulent Helle Ibsen, tlf. 7927 3965