Dagsorden for mødet i vækstforum den 15. december 2006

  1. Godkendelse af referat
  2. Præsentation af Erhvervsudviklingsstrategi for Region Midtjylland i Danmarks Vækstråd den 23. og 24. november 2006
  3. Forslag til Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009
  4. Andet udkast til Handlingsplan for 2007-2008
  5. Bevillingssag
  6. Orientering om partnerskabsaftaler ved Bent Hansen, formand for Vækstforum
  7. Udpegning af 2 medlemmer til MidtTurismes bestyrelse
  8. Udpegning til VisitDenmarks bestyrelse
  9. Region Midtjyllands Internationale samarbejder
  10. Revideret mødeplan
  11. Eventuelt 

Punkt 1. Godkendelse af referat

Sagsfremstilling:
Referatet af mødet i vækstforum den 2. november 2006 har ifølge forretningsorden for Vækstforum været til høring blandt medlemmerne af Vækstforum i 7 dage.

Der har ikke været bemærkninger.

Indstilling:
Til godkendelse.

Punkt 2: Præsentation af Erhvervsudviklingsstrategi for Region Midtjylland i Danmarks Vækstråd den 23. og 24. november 2006

Sagsfremstilling:
Formanden for vækstforum vil på mødet orientere om mødet i Danmarks Vækstråd d. 23. – 24. november 2006.

Hvis referat og kommentarer modtages fra Danmarks Vækstråd fremsendes før mødet referat og kommentarer fra mødet den 23. – 24. november fra Danmarks Vækstråd.

Indstilling:
Til orientering

Punkt 3: Forslag til Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009

Sagsfremstilling:
Forslaget til erhvervsudviklingsstrategi har været drøftet på møder i vækstforum den 15. maj, den 19. juni og senest den 2. november, hvor der blev vedtaget enkelte sproglige justeringer, som er indarbejdet.

Forslaget til erhvervsudviklingsstrategi og input fra de tænketanke, som vækstforum nedsatte på sit møde den 19. juni, har sammen med initiativer fra globaliseringsstrategien dannet grundlag for forslaget til Erhvervshandlingsplan 2007-2008, jf. punkt 4 på dagsordenen.

Den regionale Erhvervsudviklingsstrategi skal danne grundlag for visionære investeringer og initiativer til gavn for den fremtidige udvikling i hele Region Midtjylland.

Det er Vækstforum, som godkender Erhvervsudviklingsstrategien og Handlingsplanen. For så vidt angår den konkrete udmøntning, indstiller Vækstforum konkrete projekter til bevilling hos Regionsrådet for Region Midtjylland.

Indstilling:
Administrationen indstiller,

  • at Vækstforum vedtager Erhvervsudviklingsstrategi 2007 – 2009 for Region Midtjylland
  • og indstiller strategien til videre foranstaltning i Regionsrådet for Region Midtjylland.

Punkt 4: Andet udkast til Handlingsplan for 2007 – 2008

Sagsfremstilling:
Forslag til handlingsplan 2007-2008 er udarbejdet på baggrund af Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009 for Region Midtjylland og på baggrund af globaliseringsstrategien og på det store arbejde, som de 8 tænketanke har gennemført.

Der skal sikres tæt sammenhæng mellem den nationale globaliserings­strategi og vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, og det skal sikres, at globaliseringens muligheder udnyttes – bl.a. gennem stærke partnerskaber.

Handlingsplanen tager udgangspunkt i de indsatsområder og delmål og hovedindikatorer, som erhvervsudviklingsstrategien rummer.

Handlingsplanen indeholder inden for de overordnede indsatsområder en række initiativer, der kan prioriteres og gennemføres på kort sigt og langt sigt:

  • projekter, der kræver godkendelse og indstilling om bevilling af vækstforum til regionsrådet.
  • forprojekter, som skal bearbejdes af vækstforums sekretariat og forelægges vækstforum til prioritering. Såfremt et forprojekt kræver en bevilling, skal det ligeledes indstilles til regionsrådets godkendelse.
  • megaprojekter og andre projekter, der kræver kvalificering og konkretisering, før de kan igangsættes af vækstforum. For disse projekter udarbejder vækstforums sekretariat et forslag til kommissorium, som forelægges vækstforum til godkendelse.

For de projekter, som blev forelagt vækstforum på mødet den 19. juni, hvor de 4 amter har givet tilsagn om bevillinger i 2007, og som Region Midtjylland overtager ansvaret for, er der udarbejdet beskrivelser – se bilag. Det samme gælder for de projekter, som Vækstforum besluttede at iværksætte på sit møde den 2. november 2006 – Bruxelleskontor og Vestdansk Investeringsfremme.

Handlingsplanens afsnit 7 omfatter et oversigt over finansierings­muligheder for 2007.

Oversigten Finansieringsplanen viser, hvordan den af regionsrådet afsatte bevilling til erhvervsudvikling på 115 mio. kr. og forventede EU-midler via medfinansiering fra andre ved et forsigtigt skøn resulterer i en samlet mulig finansiering på 410 mio. kr. for Region Midtjylland.

Over treårsperioden 2007 - 2009 kan der således forventes en samlet økonomisk indsats til gavn for erhvervsudviklingen i Region Midtjylland på 1,2 mia. kr.

Det regionale erhvervsudviklingsbudget skal i henhold til reglerne udvise balance for denne treårige periode. Der kan således overføres ikke forbrugte midler fra 2007 til 2008 og fra 2008 til 2009.

Indstilling:
Administrationen indstiller,

  • at Vækstforum godkender Handlingsplan 2007 – 2009 for Region Midtjylland
  • og indstiller handlingsplanen til videre foranstaltning i Regionsrådet for Region Midtjylland

Punkt 5: Bevillingssag – projekter som indstilles til bevilling

Sagsfremstilling:
Nedenstående projekter vedrører Vækstforums beslutning af den 2. november 2006 om etablering af Bruxelles kontor, Vestdansk Investeringsfremme og Midtjysk Turisme

Derudover besluttede Vækstforum på sit møde den 19. juni at videreføre en række projekter fra de 4 amter. Nogle projekter er allerede nu inddraget i handlingsplanen og indstilles derfor til bevilling.

I forbindelse med udvikling og den nærmere beskrivelse af handlingsplanens øvrige initiativer vil der blive taget højde for de øvrige projekter f.eks. midler til fusionen mellem AAU-HIH.

Nedenstående er en liste over projekter, som alle uddybes i bilaget til punkt 5 og hvortil der indstilles bevilling.

3.1 Bruxelleskontor, samt bevillingen til Euro-info-centre, Eurodirect mv.
Indstilling: 3 mio. kr.

3.3 Vestdansk Investeringsfremme
Indstilling: 3,3 mio. kr.

5.2 Viden i arbejde
Forskerskoler
Indstilling: 1,7 mio. kr.

5.3 IT som drivkraft
InnoCamp Katrinebjerg
Indstilling: 0,4 mio.kr.

Innovationsregionen
Indstilling:2,15 mio. kr.

IT forum Midtjylland
Indstilling: 0,8 mio. kr.

TEKNE
Indstilling: 0,57 mio. kr.

Implementering af it-løsninger i offentlige og private organisationer
Indstilling: 0,5 mio. kr.

Fysiske produkter med it
Indstilling: 0,75 mio. kr.

Netværk for innovative administration (NIAS)
Indstilling: 0.9 mio. kr.

Profilering af it-kompetencer
Indstilling: 0,25 mio. kr.

5.5 Mega- satsning på Energi og miljø
HIRC, videns- og formidlingscenter for brintteknologi
Indstilling: 0,75 mio. kr.

5.6 Sundhed
ACTIV Institute
Indstilling: 0,5 mio. kr.

5.7 Fødevarer
NanoFood/NaNet
Indstilling:0,04 kr.

VIFU
Indstilling:1,1 mio. kr.

5.8 Oplevelsesøkonomi
Midtjysk Turisme – MT, samt overgangsordning til regionale turismeselskaber

Indstilling: 2,5 mio. kr.

6.5 Virksomhedsudvikling
Generel virksomhedsudvikling

Indstilling 6 mio. kr.

Advanced Manufactoring Cluster Project
Indstilling: 3 mio. kr.

Get Global
Indstilling:0,135 mio. kr.

ID Forum
Indstilling: 0,4 mio. kr.

Profil IT (tidl. ”De mange, de få og de udvalgte”)
Indstilling:0,35 mio. kr.

Indstilling:
Administrationen indstiller,

  • administrationen indstiller, at Vækstforum indstiller til Regionsrådet, at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsfremme bevilges midler til de beskrevne projekter med de anførte beløb

Punkt 6: Orientering om partnerskabsaftaler ved Bent Hansen, formand for Vækstforum

Sagsfremstilling:
I henhold til globaliseringstrategien skal der indgås en partnerskabs­aftale mellem regeringen og hvert enkelt Vækstforum.

Partnerskabsaftalen skal indeholde mål for den regionale erhvervsudviklingsindsats og tage udgangspunkt i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og i globaliseringsstrategiens initiativer.

Formålet med partnerskabsaftalerne er således at sikre en regional forankring af disse initiativer og at understøtte de regionale erhvervs­udviklingsstrategier.

Partnerskabsaftalerne kan dermed tjene som et redskab til en løbende dialog mellem staten og vækstfora om vækstpolitiske målsætninger og initiativer, der udmøntes regionalt.

En partnerskabsaftale består af en strategisk del, der tager udgangspunkt i den regionale erhvervsudviklingsstrategis visioner og målsætninger og en handlingsorienteret del, der beskriver, hvilke initiativer de regionale vækstfora vil gennemføre for at realisere målsætningerne, og hvilken indsats, der iværksættes fra statslig side.

Der afholdes et såkaldt "sættemøde" den 23. januar 2007 og der forventes indgået en partnerskabsaftale ultimo februar 2007/primo marts 2007.

Det forventes således, at der kan foreligge et udkast til partnerskabsaftale på Vækstforums møde i februar 2007.

Indstilling:
Til orientering

Punkt 7: Udpegning af 2 medlemmer til MidtTurismes bestyrelse

Sagsfremstilling:
Vækstforum anbefalede på mødet den 19. juni 2006, at der skulle oprettes én midtjysk turismeorganisation, som dækker hele regionens geografiske område. Administrationen har i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af formænd fra destinationerne udformet den vedhæftede vedtægt for organisationen.

Alle de turismeselskaber, der hidtil har opereret i Region Midtjylland geografiske område, Østjyllands Turistudviklingsfond, Turistgruppen Vestjylland, Vejle Amts Turistfond og Midt Nord Turisme er blevet tilbudt at overføre opgaver og personale til den nye organisation, Midtjysk Turisme. Dette tilbud har kun Østjyllands Turistudviklingsfond taget imod, og forretningsudvalget har derfor besluttet at bevilge en overgangsordning til Turistgruppen Vestjylland og Vejle Amts Turistfond. Midt Nord Turisme løser ikke opgaver i Region Midtjyllands geografiske område i 2007 og frem.

Vedtaegterne for den erhvervsdrivende fond ”Midtjysk Turisme” er godkendt af Kommunekontaktudvalget den 24. november, udvalget for generelle sager den 5. december, og den er ved en høring blandt destinationerne blevet anbefalet af alle parter. Vedtægten tager hensyn til de geografiske forhold og forskellen på de udbudte turismeprodukter, ligesom der er plads til både oplevelses/serviceerhverv og overnatningserhverv.

Bestyrelsen for Midtjysk Turisme er sammensat således, at destinationerne og turismeerhvervet udpeger hver 3 medlemmer, VisitDenmark udpeger 1 medlem og Kommunekontaktrådet og Vækstforum udpeger hver to medlemmer. Bestyrelsen har således i alt 11 medlemmer.

Administrationen skal hermed anmode Vækstforum om at udpege to medlemmer til bestyrelsen. Det ene af medlemmerne vil samtidig skulle indtræde i Visit Denmarks bestyrelse, idet der er en gensidig aftale om bestyrelsespladser mellem Visit Denmark og Region Midtjylland.

Den arbejdsgruppe, der har udarbejdet vedtægten anbefaler, at formanden for underudvalget vedrørende turisme, kultur og oplevelsesøkonomi tildeles den ene af posterne i Midtjysk Turismes bestyrelse, idet der dermed er sikret en fast kontakt mellem udvalget og Midtjysk Turisme. Det anbefales endvidere, at posten i Visit Denmarks bestyrelse ligeledes tildeles formanden. Gruppen anbefaler endvidere, at det andet medlem udpeges blandt Vækstforums medlemmer.
Der nedsættes i første omgang en interimbestyrelse, som vil fungere frem til 30. september 2006.

Indstilling:
Administrationen indstiller,

  • at Vækstforum udpeger to bestyrelsesmedlemmer til Midtjysk Turisme

Punkt 8: Udpegning til VisitDenmarks bestyrelse

Sagsfremstilling:
Vækstforum for Region Midtjylland har den 3. november 2006 modtaget en henvendelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet med anmodning om, at Vækstforum udpeger et bestyrelsesmedlem til VisitDenmark, jf dagsordenens punkt 6.

Det fremgår af henvendelsen, at VisitDenmark arbejder inden for rammerne af regeringens turismepolitik og at det således vil være en fordel, hvis den pågældende repræsentant har indsigt i fremme af dansk turisme og samtidigt kan være bindeled til den regionale turismeorganisation.

Indstilling:
Administrationen indstiller,

  • at Vækstforum udpeger 1 bestyrelsesmedlem til VisitDenmark

Punkt 9: Region Midtjyllands internationale samarbejder

Sagsfremstilling:
Underudvalget vedr. generelle sager har behandlet forslag fra Underudvalget vedr. internationale aktiviteter vedrørende Region Midtjyllands internationale samarbejder. Det foreslås, at 4 samarbejdsaftaler i Øst- og Centraleuropa videreføres sammen med aftale med Shanghai Byprovins i Kina. Samtidig foreslås det, at der afsættes ressourcer til at afsøge nye samarbejdsmuligheder i Vesteuropa og i den nøvrige vestlige verden.

Når det i første omgang foreslås at videreføre samarbejder i Rusland, Polen, Ungarn og Rumænien samt i Kina, skyldes det, at samarbejdsaftaler i disse lande betyder meget for virksomheders adgang til offentlige myndigheder og projektmuligheder i disse lande.

Samarbejsaftalerne fungerer som døråbner til forsyningsvirksomheder, offentlige institutioner og til samarbejde med private virksomheder, og den tillid, der er opbygget gennem samarbejde med amterne kan umiddelbart overføres til Region Midtjylland.

Det vurderes således at være af væsentlig betydning, at disse samarbejdsaftaler videreføres. Samtidig er der over tid er etableret erhvervsrettede initiativer som Danish Business Service i St. Petersborg, Development of New Business Opportunities i Ungarn, Darobi Center i Brasov, Rumænien og det nyligt åbnede repræsentationskontor i Shanghai, som alle har medvirket til at give virksomheder fra Region Midtjylland adgang til disse nye markeder, som af Danmarks Eksportråd vurderes til at have et stort uudnyttet eksportpotentiale. Disse muligheder skal ligeledes forstærkes gennem en intensiveret indsats for at finde flere EU-støttemuligheder gennem det fælles midtjyske EU-kontor i Bruxelles.

Samtidig skal der i det internationale arbejde rettes fokus mod nye samarbejdsmuligheder i Vesteuropa og i den øvrige vestlige verden – især med henblik på at finde samarbejdspartnere, som kan tilføre Region Midtjylland ny viden, innovation og nye kompetencer.

Det er ambitionen, at Region Midtjyland skal samarbejde med nogle af de væsentligste vækstregioner og udveksle personer og viden på en lang række områder, som f.eks. sundhed/biomedicin, ny og vedvarende energi, fødevareudvikling m.v., og det skal sikres, at forskningsinstitutioner og højere læreanstalter understøttes i deres internationale arbejde.

Endelig skal det gennem Vestdansk Investeringsfremme sikres, at Region Midtjylland og Vestdanmark er i stand til at tiltrække attraktive udenlandske investorer, som kan medvirke til at styrke vækst og udvikling af nye arbejdspladser i regionen.

Punkt 10: Revideret mødeplan

Sagsfremstilling:
På Vækstforums møde den 2. november 2006 drøftedes mødeplanen for næste år. Det blev besluttet, at fremtidige møder skal afholdes på institutioner og virksomheder i Region Midtjylland.

Der skal i forbindelse med møderne afsættes 1 time til eventuel præsentation af den pågældende institution eller virksomhed.

Der foreligger nu følgende reviderede forslag til mødeplan:

Tidspunkt og mødested:
Tirsdag den 6. februar 2007 fra kl. 12, Grundfos

Mandag den 16. april kl. 15 – 18, Siemens

Onsdag den 13. juni kl. 10 – 16, Aarhus Universitet

Torsdag den 13. september kl. 10 – 16

Tirsdag den 30. oktober kl. 10 – 17

Mandag den 10. december kl. 16 – 20

Indstilling:
Administrationen indstiller:

  • at Vækstforum drøfter forslaget til revideret mødeplan

Punkt 11: Eventuelt 

Referat

Afbud:

  • Nicolai Vammen, Århus Kommune
  • Lars Aagaard, Grundfos
  • Søren Skræddergaard
  • Heine Bach, Nordea Bank
  • Gitte Grønbæk, Vitus Bering, Horsens
  • Anne Mette Zachariassen, Teko Center Danmark

1. Godkendelse af referat

Indstilling:
Til godkendelse.

Beslutning:
Som indstillet med bemærkning fra Martin Merrild om, at det i referatet tilføjes, at der i handlingsplanens indsatsområder skal lægges vægt på fødevarer.

Sagsfremstilling:
Referatet har ifølge forretningsorden for Vækstforum været til høring blandt medlemmerne af Vækstforum i 7 dage.

Der har ikke været bemærkninger, og referatet foreligger nu som bilag 1. 
 
2. Præsentation af Erhvervsudviklingsstrategi for Region Midtjylland i Danmarks Vækstråd den 23. og 24. november 2006

Indstilling:
Til orientering

Beslutning:
Bent Hansen orienterede som følger:

Mødet var tilrettelagt således, at der til de enkelte vækstforums strategioplæg var udpeget to opponenter. For Region Midtjyllands vedkommende drejede det sig om Hovedstadsregionens Vækstforum og Håndværksrådet.

De to opponenter havde følgende bl.a. følgende bemærkninger til Erhvervsudviklingsstrategien for Region Midtjylland:

Man savnede:

  • henvisninger til det konkrete analysegrundlag,
  • at der blev fokuseret på de specifikke midtjyske kendetegn,
  • en uddybning af det internationale,
  • en konkretisering af initiativer i forhold til den fremtidige mangel på arbejdskraft,
  • og en plan for opfølgning i forhold til strategiens målsætninger.

Derudover blev det nævnt, at de særlige gode resultater i forhold til iværksætteri burde fremhæves som et særligt kendetegn for Region Midtjylland.

Sagsfremstilling:
Formanden for vækstforum vil på mødet orientere om mødet i Danmarks Vækstråd d. 23. – 24. november 2006.

Hvis referat og kommentarer modtages fra Danmarks Vækstråd fremsendes før mødet referat og kommentarer fra mødet den 23. – 24. november fra Danmarks Vækstråd.

3. Forslag til Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009

Indstilling:
Administrationen indstiller,

  • at Vækstforum vedtager Erhvervsudviklingsstrategi 2007 – 2009 for Region Midtjylland
  • og indstiller strategien til videre foranstaltning i Regionsrådet for Region Midtjylland.

Beslutning:
Som indstillet, med bemærkning om

  • At strategien skal gennemlæses og rettes til i det omfang det måtte være nødvendigt for at sikre forståelsen,
  • At arbejdet med strategien er en rullende proces og at det derfor kan blive nødvendigt at justere den i den kommende tid,
  • At der er tale om 1. generation af en strategi og
  • At der skal udarbejdes en mere læsevenlig udgave.

Sagsfremstilling:
Forslaget til erhvervsudviklingsstrategi har været drøftet på møder i vækstforum den 15. maj, den 19. juni og senest den 2. november, hvor der blev vedtaget enkelte sproglige justeringer, som er indarbejdet.

Forslaget til erhvervsudviklingsstrategi og input fra de tænketanke, som vækstforum nedsatte på sit møde den 19. juni, har sammen med initiativer fra globaliseringsstrategien dannet grundlag for forslaget til Erhvervshandlingsplan 2007-2008, jf. punkt 4 på dagsordenen.

Den regionale Erhvervsudviklingsstrategi skal danne grundlag for visionære investeringer og initiativer til gavn for den fremtidige udvikling i hele Region Midtjylland.

Det er Vækstforum, som godkender Erhvervsudviklingsstrategien og Handlingsplanen. For så vidt angår den konkrete udmøntning, indstiller Vækstforum konkrete projekter til bevilling hos Regionsrådet for Region Midtjylland.

4. 2. udkast til Handlingsplan for 2007 – 2008

Indstilling:
Administrationen indstiller,

  • at Vækstforum godkender Handlingsplan 2007 – 2009 for Region Midtjylland
  • og indstiller handlingsplanen til videre foranstaltning i Regionsrådet for Region Midtjylland.

Beslutning:
Som indstillet.

Lars Hansson præsenterede handlingsplan 2007-2009 for Region Midtjylland – se vedlagte kopi af plancher.

Gennemgangen medførte følgende kommentarer:

  • Der skal udarbejdes en mere læsevenlig udgave af handlingsplanen, som sammen med præsentationsmateriale skal være med til at sikre et bredere kendskab til handlingpslanen.
  • Sammenhæng mellem strategi og handlingsplan skal belyses yderligere i forordet.
  • Vækstforum skal have mulighed for at følge de konkrete projekter nøje, både i forhold til indhold, økonomi og forløb.

Sagsfremstilling:
Forslag til handlingsplan 2007-2008 er udarbejdet på baggrund af Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009 for Region Midtjylland og på baggrund af globaliseringsstrategien og på det store arbejde, som de 8 tænketanke har gennemført og

Der skal sikres tæt sammenhæng mellem den nationale globaliseringsstrategi og vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, og det skal sikres, at globaliseringens muligheder udnyttes – bl.a. gennem stærke partnerskaber.

Handlingsplanen tager udgangspunkt i de indsatsområder og delmål og hovedindikatorer, som erhvervsudviklingsstrategien rummer.

Handlingsplanen indeholder inden for de overordnede indsatsområder en række initiativer, der kan prioriteres og gennemføres på kort sigt og langt sigt:

  • projekter, der kræver godkendelse og indstilling om bevilling af vækstforum til regionsrådet.
  • forprojekter, som skal bearbejdes af vækstforums sekretariat og forelægges vækstforum til prioritering. Såfremt et forprojekt kræver en bevilling, skal det ligeledes indstilles til regionsrådets godkendelse.
  • megaprojekter og andre projekter, der kræver kvalificering og konkretisering, før de kan igangsættes af vækstforum. For disse projekter udarbejder vækstforums sekretariat et forslag til kommissorium, som forelægges vækstforum til godkendelse.

For de projekter, som blev forelagt vækstforum på mødet den 19. juni, hvor de 4 amter har givet tilsagn om bevillinger i 2007, og som Region Midtjylland overtager ansvaret for, er der udarbejdet beskrivelser – se bilag. Det samme gælder for de projekter, som Vækstforum besluttede at iværksætte på sit møde den 2. november 2006 – Bruxelleskontor og Vestdansk Investeringsfremme.

Handlingsplanens afsnit 7 omfatter et oversigt over finansieringsmuligheder for 2007.

Oversigten Finansieringsplanen viser, hvordan den af regionsrådet afsatte bevilling til erhvervsudvikling på 115 mio. kr. og forventede EU-midler via medfinansiering fra andre ved et forsigtigt skøn resulterer i en samlet mulig finansiering på 410 mio. kr. for Region Midtjylland.

Over treårsperioden 2007 - 2009 kan der således forventes en samlet økonomisk indsats til gavn for erhvervsudviklingen i Region Midtjylland på 1,2 mia. kr.

Det regionale erhvervsudviklingsbudget skal i henhold til reglerne udvise balance for denne treårige periode. Der kan således overføres ikke forbrugte midler fra 2007 til 2008 og fra 2008 til 2009.

5. Bevillingssag

Indstilling:
Administrationen indstiller,

  • administrationen indstiller, at Vækstforum indstiller til Regionsrådet, at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsfremme bevilges midler til de beskrevne projekter med de anførte beløb 

Beslutning:
Som indstillet.

Sagsfremstilling:
Nedenstående projekter vedrører Vækstforums beslutning af den 2. november 2006 om etablering af Bruxelles kontor, Vestdansk Investeringsfremme og Midtjysk Turisme

Derudover besluttede Vækstforum på sit møde den 19. juni at videreføre en række projekter fra de 4 amter. Nogle projekter er allerede nu inddraget i handlingsplanen og indstilles derfor til bevilling.

I forbindelse med udvikling og den nærmere beskrivelse af handlingsplanens øvrige initiativer vil der blive taget højde for de øvrige projekter f.eks. midler til fusionen mellem AAU-HIH.

Nedenstående er en liste over projekter, som alle uddybes i bilaget til punkt 5 og hvortil der indstilles bevilling.

3.1 Bruxelleskontor, samt bevillingen til Euro-info-centre, Eurodirect mv.
Indstilling: 3 mio. kr.
 
3.3 Vestdansk Investeringsfremme
Indstilling: 3,3 mio. kr.
 
5.2 Viden i arbejde
Forskerskoler
Indstilling: 1,7 mio. kr.

5.3 IT som drivkraft
InnoCamp Katrinebjerg
Indstilling: 0,4 mio.kr.

Innovationsregionen
Indstilling:2,15 mio. kr.

IT forum Midtjylland
Indstilling: 0,8 mio. kr.

TEKNE
Indstilling: 0,57 mio. kr.

Implementering af it-løsninger i offentlige og private organisationer
Indstilling: 0,5 mio. kr.
Fysiske produkter med it
Indstilling: 0,75 mio. kr.

Netværk for innovative administration (NIAS)
Indstilling: 0.9 mio. kr.

Profilering af it-kompetencer
Indstilling: 0,25 mio. kr.

5.5 Mega- satsning på Energi og miljø
HIRC, videns- og formidlingscenter for brintteknologi
Indstilling: 0,75 mio. kr.

5.6 Sundhed
ACTIV Institute
Indstilling: 0,5 mio. kr.

5.7 Fødevarer
NanoFood/NaNet
Indstilling:0,04 kr.

VIFU
Indstilling:1,1 mio. kr.

5.8 Oplevelsesøkonomi
Midtjysk Turisme – MT, samt overgangsordning til regionale turismeselskaber
Indstilling: 2,5 mio. kr.

6.5 Virksomhedsudvikling
Generel virksomhedsudvikling
Indstilling 6 mio. kr.

Advanced Manufactoring Cluster Project
Indstilling: 3 mio. kr.

Get Global
Indstilling:0,135 mio. kr.

ID Forum
Indstilling: 0,4 mio. kr.

Profil IT (tidl. ”De mange, de få og de udvalgte”)
Indstilling:0,35 mio. kr.

6. Orientering om partnerskabsaftaler ved Bent Hansen, formand for Vækstforum

Indstilling:
Til orientering

Beslutning:
Som indstillet

Sagsfremstilling.
I henhold til globaliseringstrategien skal der indgås en partnerskabsaftale mellem regeringen og hvert enkelt Vækstforum.

Partnerskabsaftalen skal indeholde mål for den regionale erhvervsudviklingsindsats og tage udgangspunkt i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og i globaliseringsstrategiens initiativer.

Formålet med partnerskabsaftalerne er således at sikre en regional forankring af disse initiativer og at understøtte de regionale erhvervsudviklingsstrategier.

Partnerskabsaftalerne kan dermed tjene som et redskab til en løbende dialog mellem staten og vækstfora om vækstpolitiske målsætninger og initiativer, der udmøntes regionalt.

En partnerskabsaftale består af en strategisk del, der tager udgangspunkt i den regionale erhvervsudviklingsstrategis visioner og målsætninger og en handlingsorienteret del, der beskriver, hvilke initiativer de regionale vækstfora vil gennemføre for at realisere målsætningerne, og hvilken indsats, der iværksættes fra statslig side.

Der afholdes et såkaldt "sættemøde" den 23. januar 2007 og der forventes indgået en partnerskabsaftale ultimo februar 2007/primo marts 2007.

Det forventes således, at der kan foreligge et udkast til partnerskabsaftale på Vækstforums møde i februar 2007.

7. Udpegning af 2 medlemmer til MidtTurismes bestyrelse

Indstilling:
Administrationen indstiller,

  • at Vækstforum udpeger to bestyrelsesmedlemmer til Midtjysk Turisme.

Beslutning:
Ove Nørholm og Ernst Greve blev udpeget til Midtjysk Turismes bestyrelse.

Sagsfremstilling:
Vækstforum anbefalede på mødet den 19. juni 2006, at der skulle oprettes én midtjysk turismeorganisation, som dækker hele regionens geografiske område. Administrationen har i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af formænd fra destinationerne udformet den vedhæftede vedtægt for organisationen.

Alle de turismeselskaber, der hidtil har opereret i Region Midtjylland geografiske område, Østjyllands Turistudviklingsfond, Turistgruppen Vestjylland, Vejle Amts Turistfond og Midt Nord Turisme er blevet tilbudt at overføre opgaver og personale til den nye organisation, Midtjysk Turisme. Dette tilbud har kun Østjyllands Turistudviklingsfond taget imod, og forretningsudvalget har derfor besluttet at bevilge en overgangsordning til Turistgruppen Vestjylland og Vejle Amts Turistfond. Midt Nord Turisme løser ikke opgaver i Region Midtjyllands geografiske område i 2007 og frem.

Den vedhæftede vedtægt er godkendt af Kommunekontaktudvalget den 24. november, udvalget for generelle sager den 5. december, og den er ved en høring blandt destinationerne blevet anbefalet af alle parter. Vedtægten tager hensyn til de geografiske forhold og forskellen på de udbudte turismeprodukter, ligesom der er plads til både oplevelses/serviceerhverv og overnatningserhverv.

Bestyrelsen for Midtjysk Turisme er sammensat således, at destinationerne og turismeerhvervet udpeger hver 3 medlemmer, VisitDenmark udpeger 1 medlem og Kommunekontaktrådet og Vækstforum udpeger hver to medlemmer. Bestyrelsen har således i alt 11 medlemmer.

Administrationen skal hermed anmode Vækstforum om at udpege to medlemmer til bestyrelsen. Det ene af medlemmerne vil samtidig skulle indtræde i Visit Denmarks bestyrelse, idet der er en gensidig aftale om bestyrelsespladser mellem Visit Denmark og Region Midtjylland.

Den arbejdsgruppe, der har udarbejdet vedtægten anbefaler, at formanden for underudvalget vedrørende turisme, kultur og oplevelsesøkonomi tildeles den ene af posterne i Midtjysk Turismes bestyrelse, idet der dermed er sikret en fast kontakt mellem udvalget og Midtjysk Turisme. Det anbefales endvidere, at posten i Visit Denmarks bestyrelse ligeledes tildeles formanden. Gruppen anbefaler endvidere, at det andet medlem udpeges blandt Vækstforums medlemmer.
Der nedsættes i første omgang en interimbestyrelse, som vil fungere frem til 30. september 2006.

8. Udpegning til VisitDenmarks bestyrelse

Indstilling:
Administrationen indstiller,

  • at Vækstforum udpeger 1 bestyrelsesmedlem til VisitDenmark.

Beslutning:
Ove Nørholm blev udpeget til VisitDenmarks bestyrelse.

Sagsfremstilling:
Vækstforum for Region Midtjylland har den 3. november 2006 modtaget en henvendelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet med anmodning om, at Vækstforum udpeger et bestyrelsesmedlem til VisitDenmark, jf dagsordenens punkt 6.

Det fremgår af henvendelsen, at VisitDenmark arbejder inden for rammerne af regeringens turismepolitik og at det således vil være en fordel, hvis den pågældende repræsentant har indsigt i fremme af dansk turisme og samtidigt kan være bindeled til den regionale turismeorganisation.

9. Region Midtjyllands internationale samarbejder

Beslutning:
Vækstforum anbefaler en videreførelse de eksisterende samarbejdsaftaler i Øst- og Centraleuropa sammen med aftale med Shanghai Byprovins i Kina. Denne videreførelse vil som det fremgår af de fremsendte bilag medføre en årlig udgift på 2 mio. kr.

Vækstforum besluttede at indstille til Regionsrådet, at der bevilges 200.000 kr. af de til erhvervsudvikling rettede midler til at afsøge nye samarbejdsmuligheder i Vesteuropa og i den øvrige vestlige verden.

Sagsfremstilling:
Underudvalget vedr. generelle sager har behandlet forslag fra Underudvalget vedr. internationale aktiviteter vedrørende Region Midtjyllands internationale samarbejder. Det foreslås, at 4 samarbejdsaftaler i Øst- og Centraleuropa videreføres sammen med aftale med Shanghai Byprovins i Kina. Samtidig foreslås det, at der afsættes ressourcer til at afsøge nye samarbejdsmuligheder i Vesteuropa og i den øvrige vestlige verden.

Når det i første omgang foreslås at videreføre samarbejder i Rusland, Polen, Ungarn og Rumænien samt i Kina, skyldes det, at samarbejdsaftaler i disse lande betyder meget for virksomheders adgang til offentlige myndigheder og projektmuligheder i disse lande.

Samarbejsaftalerne fungerer som døråbner til forsyningsvirksomheder, offentlige institutioner og til samarbejde med private virksomheder, og den tillid, der er opbygget gennem samarbejde med amterne kan umiddelbart overføres til Region Midtjylland.

Det vurderes således at være af væsentlig betydning, at disse samarbejdsaftaler videreføres. Samtidig er der over tid er etableret erhvervsrettede initiativer som Danish Business Service i St. Petersborg, Development of New Business Opportunities i Ungarn, Darobi Center i Brasov, Rumænien og det nyligt åbnede repræsentationskontor i Shanghai, som alle har medvirket til at give virksomheder fra Region Midtjylland adgang til disse nye markeder, som af Danmarks Eksportråd vurderes til at have et stort uudnyttet eksportpotentiale. Disse muligheder skal ligeledes forstærkes gennem en intensiveret indsats for at finde flere EU-støttemuligheder gennem det fælles midtjyske EU-kontor i Bruxelles.

Samtidig skal der i det internationale arbejde rettes fokus mod nye samarbejdsmuligheder i Vesteuropa og i den øvrige vestlige verden – især med henblik på at finde samarbejdspartnere, som kan tilføre Region Midtjylland ny viden, innovation og nye kompetencer. Det er ambitionen, at Region Midtjyland skal samarbejde med nogle af de væsentligste vækstregioner og udveksle personer og viden på en lang række områder, som f.eks. sundhed/biomedicin, ny og vedvarende energi, fødevareudvikling m.v., og det skal sikres, at forskningsinstitutioner og højere læreanstalter understøttes i deres internationale arbejde.

Endelig skal det gennem Vestdansk Investeringsfremme sikres, at Region Midtjylland og Vestdanmark er i stand til at tiltrække attraktive udenlandske investorer, som kan medvirke til at styrke vækst og udvikling af nye arbejdspladser i regionen.

10. Revideret mødeplan

Indstilling:
Administrationen indstiller:

  • at Vækstforum drøfter forslaget til revideret mødeplan.

Beslutning:
Det blev vedtaget at afholde følgende møder:

Tidspunkt og mødested:
Tirsdag den 6. februar 2007 fra kl. 12.00-16.00, Aarhus Universitet

Mandag den 16. april kl. 15.00–18.00, Grundfos

Onsdag den 13. juni kl. 12.00–16.00, Siemens

Torsdag den 13. september kl. 12.00–16.00

Tirsdag den 29. oktober kl. 15.00–18.00

Mandag den 10. december kl. 16.00–20.00
  
11.Eventuelt