Referat fra mødet den 2. november 2006
Dagsorden til mødet:
- Godkendelse af dagsorden
- Mødested for kommende møder i vækstforum
- Tredje udkast til erhvervsudviklingsstrategi
- Afrapportering for tænketankene
- Første udkast til handlingsplan
- Partnerskabsaftaler, herunder tidsplan
- Kommunikationsstrategi for vækstforum
- Konference
- Iværksætterhus og EU-kontor i Bruxelles
- Grænseoverskridende samarbejde
- Orientering om økonomien i 2007 for vækstforum v/ formanden for vækstforum
- Orientering om 2. møde i Danmarks Vækstråd v/ formanden for vækstforum
- Eventuelt
- Orienteringspunkter
Punkt 1: Godkendelse af dagsorden
Læsevejledning: Formandskabet for Vækstforum har på mødet den 9. oktober 2006 besluttet, at udelukkende konklusionsbilag og korte bilag vedlægges den udsendte dagsorden. Større bilag som afrapporteringen fra tænketankene og bilag til meddelelsespunkter ligger på hjemmesiden.
Medlemmer af vækstforum, der ønsker alle bilag tilsendt på papir, kan henvende sig til sekretariatet.
Punkt 2: Mødested for kommende møder i vækstforum
På formandsmødet den 9. oktober 2006 blev det foreslået at vækstforums møder fremover holdes på interessante virksomheder og institutioner eks. inano-centret, Grundfos, HIH mm. Det foreslås, at der afsættes en time inden mødets start til rundvisning på mødestedet.
Det indstilles, at forslaget om skiftende mødesteder drøftes
Punkt 3: Tredje udkast til erhvervsudviklingsstrategi
Vækstforum drøftede 2. udkast til strategi på mødet den 19. juni 2006 og tilkendegav, at globaliseringsstrategien skulle indtænkes i erhvervsudviklingsstrategien, at den endelige udgave gerne må have skarpere formuleringer og sprogligt læne sig op ad den jysk-fynske strategi, og at faktabokse med konkrete eksempler kan illustrere strategien.
Med udgangspunkt i disse bemærkninger er strategien tilrettet og foreligger nu i 3. udkast.
Det indstilles, at 3. udkast til strategi drøftes med henblik på fremsendelse til Danmarks Vækstråd.
Punkt 4: Afrapportering fra tænketankene
Vækstforum nedsatte på mødet den 19. juni 2006 otte tænketanke. Tænketankene havde til opgave at komme med forslag til konkrete initiativer til implementering af den regionale erhvervsudviklingsstrategi. Tænketankene har afholdt 2-3 møder og afleverede deres afrapportering den 2. oktober 2006.
Formændene for de enkelte tænketanke fremlægger hovedresultaterne af tænketankenes arbejde på mødet:
1. Samspil mellem videninstitutioner og erhvervsliv v. Lars Aagaard
2. IT v. tovholder, kontorchef Elinor Bæk Thomsen, Region Midtjylland
3. Styrkelse af energi- og miljoesektoren v. Poul Müller
4. Ivaerksaetteri v. Carsten Kissmeyer
5. Menneskelige ressourcer v. Viggo Thinggård
6. Oplevelsesoekonomi, herunder turisme, v. Karsten Bækgaard, Region Midtjylland
7. Samspillet mellem udviklingen i landdistrikterne og byerne v. Martin Merrild
8. Byerne som drivkraft v. Nicolai Wammen
Der er afsat 5 minutter til hvert oplæg.
Det indstilles, at vækstforum tager oplæggene til efterretning.
Punkt 5: Første udkast til handlingsplan
Foerste udkast til Handlingsplan 2007-2008 er udarbejdet på baggrund af 3. udkast til erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009 samt afrapporteringen fra vækstforums tænketanke.
Handlingsplanen fokuserer på de ni skæringspunkter fra strategiens ”husfigur”, fx hvorledes der skal arbejdes med innovation for at skabe en attraktiv region. Der er udvalgt 2-3 initiativer for hvert skæringspunkt. For hvert skæringspunkt udvikles initiativer på både kort og langt sigt, og forskellige typer af projekter. Én type hvor vækstforum igangsætter initiativer og nedsætter arbejdsgrupper, hvor der skal udvikles større regionale satsninger. Det foreslås, at hovedparten af de regionale midler til erhvervsudvikling anvendes hertil. Èn anden type hvor det foreslås, at vækstforum efter konkretisering af initiativer afsætter en mindre del af de regionale erhvervsudviklingsmidler til formålsbestemte puljer, dvs. at der indkaldes forslag fra eksterne aktører.
Skabelon til beskrivelser af initiativer prioriteret af vækstforum..
En bruttoliste over taenketankenes forslag til handlingsplaner fordelt på hver af de otte tænketanke.
Endvidere findes et udkast, hvor forslagene er søgt struktureret efter delmål i strategien, således at sammenhængen mellem delmål og handlingsforslag tydeliggøres.
Det indstilles,
- at forslag til 1. udkast til handlingsplan 2007-2008 drøftes,
- at der prioriteres et antal af de foreslåede initiativer i 1. udkast til handlingsplan 2007-2008,
- at 1. udkast til handlingsplan 2007-2008 bearbejdes yderligere på baggrund af vækstforums prioritering af initiativer inden fremsendelse af udkastet til handlingsplan til Danmarks Vækstråd medio november 2006,
- at der udarbejdes en oversigt over de forslag fra tænketankene, der skal videresendes til hhv. region (den regionale udviklingsplan) og kommuner til inspiration,
- at der udarbejdes en oversigt over initiativer, der kan realiseres vha. EU’s konkurrenceudsatte midler.
Punkt 6: Partnerskabsaftaler, herunder tidsplan
Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan vil danne grundlag for indgåelse af partnerskabsaftaler mellem vækstforum og regeringen.
Partnerskabsaftalerne skal bidrage til at skabe sammenhæng mellem den nationale (globaliseringsstrategien) og den regionale/lokale vækstindsats. Partnerskabsaftalerne vil være flerårige med mulighed for årlige justeringer og have karakter af strategiske hensigtserklæringer, der ikke vil være juridisk bindende. Partnerskabsaftalerne kan f. eks. være en fælles indsats for at opfylde målsætningen om, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, f. eks gennem samarbejde om at skabe flere praktikpladser.
”Koncept for partnerskabsaftaler” og ”Partnerskabsaftaler om regional erhvervsudvikling” – begge stammer fra mødet i Danmarks Vækstråd den 21. september 2006.
Brev fra vækstforum til Økonomi- og Erhvervsministeriet om partnerskabsaftaler afsendt efter mødet i Vækstforum den 19. juni 2006 vedlægges til orientering.
Tidsplanen for strategien/handlingsplan ser herefter således ud:
- 15. november 06 fremsendes strategiudkast og udkast til handlingsplan til Danmarks vækstråd
- 22.-23. november drøfter Danmarks Vækstråd udkast til erhvervsudviklings-strategier og evt. handlingsplaner fra vækstfora.
- Som input til partnerskabsaftalerne udtaler Vækstrådet sig bl.a. om:
- Den enkelte regionale strategis/handlingsplans fokus i forhold til regionens udfordringer.
- Sammenhængen mellem den EU-finansierede, nationale, regionale og lokale indsats, herunder hvordan den regionale indsats bidrager til at forankre globaliseringsstrategien regionalt.
- Eventuelle behov for koordinering på tværs af vækstfora. Det kunne fx være i forbindelse med et forslag om at gøre en indsats for erhvervsklynger, der går på tværs af regionsgrænserne.
- 15. december 06 vedtager vækstforum erhvervsudviklingsstrategien og handlingsplanen, som fremsendes til regeringen til brug for partnerskabsaftalen
- 3. uge i januar 07 holdes sættemøder om partnerskabsaftaler mellem regering og formandskabet for vækstforum
- Ultimo februar 07 indgås partnerskabsaftaler mellem regeringen og vækstforum.
Det indstilles, at koncept for indgåelse af partnerskabsaftaler drøftes
Punkt 7: Kommunikationsstrategi for vækstforum
På vækstforums møde den 19. juni 2006 drøftede vækstforum udkast til kommunikationsstrategi.
I forhold til kommunikationsstrategien blev det besluttet:
- at denne udvides med afsnit om formål og mål.
- at det præciseres i kommunikationsstrategien, hvordan sekretariatet skal løse opgaven med at informere til de mere interne partnere: Kommuner, erhvervsråd etc/
- at internettet skal anvendes til at sende links til baglandet gennem nyhedsmail.
- at der tænkes kontroversielle vinkler eller idéer som gør en forskel, er unikt og som interesserer pressen.
- at vækstforum vil være kendt som: Den seriøse samarbejdspartner, som igangsætter initiativer, der gør en forskel.
Vækstforums bemærkninger er søgt indarbejdet i vedlagte reviderede udkast.
Det indstilles, at vækstforum godkender kommunikationsstrategien.
Punkt 8: Konference
Konferencen er fortsat under planlægning og foreslås udsat til marts 2007, hvor den endelig vedtagne strategi vil foreligge og partnerskabaftalerne med regeringen er indgået. Konferencen foreslås holdt som en formiddagskonference, hvor strategien og partnerskabsaftalerne præsenteres for offentligheden.
Det indstilles, at vækstforum godkender, at konferencen udskydes til marts 2007 med henblik på en markering af Vækstforums regionale erhvervsstrategi og de indgåede partnerskabaftaler.
Punkt 9: Iværksætterhus og EU-kontor i Bruxelles
Iværksætterhus
Erhvervs- og Byggestyrelsen har med brev af 15. september anmodet de regionale vækstfora om, inden udgangen af oktober at udpege to bestyrelsesmedlemmer til hvert af de regionale iværksætterhuse. Mindst ét af medlemmerne skal repræsentere erhvervslivet. Erhvervs- og Byggestyrelsen er orienteret om, at vækstforum holder møde 2. november 2006 og orienterer styrelsen om udpegningerne umiddelbart herefter.
Fælles midtjysk EU-kontor i Bruxelles
Forberedelsesudvalget vedtog på sit møde 11. oktober 2006 at tage status for arbejdet med etablering af et fælles midjysk EU-kontor i Bruxelles til efterretning,og oversende sagen til behandling i Vækstforum inden det forelægges Forberedelsesudvalget på ny
På sit møde 3. februar 2006 behandlede Kontaktudvalget et forslag fra Århus Amt og Århus Kommune vedrørende etablering af et fælles midtjysk EU-kontor i Bruxelles. Kontaktudvalget nedsatte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Region Midtjylland og fire kommuner. Arbejdsgruppen fik til opgave at udarbejde et konkret forslag til organisering af et EU-kontor i Bruxelles med deltagelse af alle 19 kommuner og Region Midtjylland med henblik på behandling i Kontaktudvalget og efterfølgende vedtagelse i Forberedelsesudvalget og de 19 kommuner samt Vækstforum.
På Kontaktudvalgets møde den 25. august 2006 blev det besluttet at anbefale forslaget og at fremsende det til vedtagelse i Regionens Forberedelsesudvalg og de 19 kommuner/sammenlægningsudvalg samt Vækstforum.
Brev fra Region Midtjylland til vaekstforum om EU-kontoret i Bruxelles.
Forslaget om etablering af Faelles Midtjysk EU-kontor i Bruxelles.
Forslaget beskæftiger sig med de opgaver, et fælles midtjysk Bruxelles-kontor skal varetage samt organisering, ressourcer, finansiering og navn.
Det foreslås, at kontoret etableres som en forening, da denne form er både fleksibel og enkel og kan tilpasses de konkrete forhold. Foreningen ledes af en generalforsamling, som består af repræsentanter fra alle 19 kommuner og Region Midtjylland.
Den øverste ledelse af kontoret varetages af en bestyrelse på 7 personer, hvoraf 2 medlemmer udpeges af Regionsrådet (Forberedelsesudvalget), 3 medlemmer udpeges af kommunerne og 2 medlemmer udpeges af Vækstforum, idet disse ikke må være repræsentanter for Region Midtjylland eller kommunerne. Efter bestemmelsen i Erhvervsfremmelovens §9 skal Økonomi- og erhvervsministeren efter indstilling fra Vækstforum godkende, at medlemmer af Regionsrådet deltager i bestyrelsen.
En arbejdsgruppe har efter udarbejdelsen af forslag til Fælles midtjysk EU-kontor arbejdet med udformning af vedtægter: Forslag til vedtaegter for Bruxelles-kontoret.
Det indstilles, at vækstforum udpeger to medlemmer til bestyrelsen for det regionale iværksætterhus, heraf mindst én fra erhvervslivet.
- at vækstforum anbefaler regionen at medfinansiere det fælles midtjyske Bruxelleskontor med 2,4 mio kr. årligt
- at vækstforum udpeger to medlemmer til Bruxelleskontorets bestyrelse og anbefaler, at der udpeges 2 repræsentanter fra Regionsrådet for Region Midtjylland
Punkt 10: Grænseoverskridende samarbejde
Vækstforum for Region Midtjylland er høringsberettiget part i forhold til EU Samarbejdsprogrammet for Øresund-Kattegat-Skagerak. Vækstforum skal som følge heraf tilkendegive om man kan tilslutte sig operativprogrammet.
Der har gennem flere år eksisteret transnationale Interreg samarbejdsprogrammer omkring Nordsøen og Østersøen, over mindre havgrænser – Østersundsregionen og på tværs af landegrænser mellem Norge/Sverige og mellem Danmark/Tyskland. I den kommende programperiode er der mulighed for at etablere samarbejdsprogramme på tværs af sø-grænser der er op til 150 km. Dette har gjort det muligt for Danmark, Sverige og Norge at forberede et program, der dækker det sydøstlige Norge, Sydvest Sverige, Sjælland/Lolland/Falster/Bornholm og den fremtidige Region Midtjylland og Region Nordjylland.
Programudkastet er forberedt i samarbejde med de eksisterende myndigheder i Danmark men planlagt sådan at op til 20% af midlerne kan anvendes i områder der i dag er en del af hhv. Vejle og Ringkjøbing Amter som fremover er en del af Region Midtjylland så disse områder kan deltage fuldt på lige vilkår som områderne i de nuværende Viborg og Nordjyllands amter.
Programmet vil bl. a. bestå af to del-programmer. Et for det Sydlige Norge, Vestsverige og Region Midtjylland og Region Nordjylland kaldet Kattegat-Skagerak programmet (KASK) og et for Øresundsregionen.
For delprogrammerne i Kattegat-Skagerak gælder at der skal være mindst to partnere fra to forskellige lande før der kan gives tilskud fra delprogrammet.
Kattegat-Skagerak programmet får ca. 373.675 mio. DKr fordelt over en 7-årig periode fra 2007-2013.
Midlerne i dette program vil kunne supplere midlerne afsat til regional erhvervsudvikling i Region Midtjylland inden for følgende prioriterede områder:
Fremme en bæredygtig økonomisk udvikling:
- Øget samarbejde om teknologi og vidensudvikling
- Flere nye virksomheder og vækstiværksættere
- Udvikling af etablerede virksomheder
- Fælles strategi for global markedsføring
En sammenhængende region:
- Fælles løsninger for transport og infrastruktur
- Nedbrydning af barrierer og etablering af fælles service tilbud
- Øget institutionelt samarbejde – flere fælles planer og strategier
- Øget samarbejde om uddannelse og velfærdsspørgsmål
Kortet viser den geografiske afgrænsning af programområdet.
Udkastet til operativprogrammet for det grænseoverskridende samarbejde.
Det indstilles, at Vækstforum godkender programudkastet for Samarbejdsprogrammet for Øresund-Kattegat-Skagerak som det foreligger.
Punkt 11: Orientering om økonomien i 2007 for Vækstforum v/ formanden for vækstforum
Formanden for Vækstforum orienterer fra mødet.
Punkt 12: Orientering om 2. møde i Danmarks Vækstråd v/ formanden for vækstforum
Punkt 13: Eventuelt
Punkt 14: Orienteringspunkter
a. Referat fra vaekstforums møde den 20. juni 2006
b. Ændringer i udbetalingen af fravaersgodtgoerelse.
Brev til Forberedelsesudvalgets medlemmer om ændringer i udbetalingen af fraværsgodtgørelse, som også vil være gældende for vækstforums medlemmer.
c. Erhvervspolitisk redegørelse s. 6
Vækstforum bad på mødet den 19. januar om en uddybning af figuren side 6 i ”Erhvervspolitisk redegørelse”. Figuren side 6 vedlægges til orientering sammen med notat om figuren udarbejdet af Erhvervs- og Byggestyrelsen.
d. Notat til EU-specialudvalget
Erhvervs- og Byggestyrelsen har udarbejdet notat til EU-specialudvalget som sammenfatter det danske forslag til rammer for anvendelse af EU’s strukturfondsprogrammer i perioden 2007-2013.
I forslaget lægges der op til at regionalfondsindsatsen koncentreres om udviklingen af vækstvilkårene inden for området ”Innovation og viden”, mens socialfondsindsatsen koncentreres inden for området ”flere og bedre jobs”. Således prioriteres innovation og videnøkonomi samt virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft.
Strukturfondsindsatsen foreslås struktureret ud fra fire områder, jfr. Lov om erhvervsfremme og regeringens globalieringsstrategi:
- innovation, videndeling og videnopbygning
- anvendelse af ny teknologi
- udvikling af menneskelige ressourcer
- etablering og udvikling af nye virksomheder
Hertil kommer udviklingsaktiviteter i yderområder og vækst og udvikling i turismeerhvervet.
Inden for disse indsatsområder skal der efter EU-forordningerne desuden iagttages en række tværgående hensyn som ligestillings-, miljø-, beskæftigelses-, og territorielle hensyn, herunder hensynet til såvel byer som landdistrikter.
De samlede strukturfondsmidler bliver på 492 mio. kr., hvoraf 72 mio. kr. fordeles til region Midtjylland og 49 mio. kr. som fordeles mellem regioner efter konkurrence. De 49 mio. kr. skal sikre tværgående indsatser, der bedst løses på tværs af regionerne.
De regionale vækstfora indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen om anvendelsen af strukturfondsmidlerne.
e. Region Midtjyllands Industrial Cluster Project
På bare et halvt år har Region Midtjylland sammen med den australske klyngeekspert Rodin Genoff lagt grunden til Danmarks i særklasse bedste klyngeprojekt – Region Midtjylland Industrial Cluster Project. Arbejdet er sket i tæt samarbejde med virksomhedskonsulenter fra erhvervsservicecentrene og erhvervskontorer i regionen.
Status godt halvvejs i projektet: Hovedparten af de virksomheder, der deltager i projektet forventer, at de inden for af ganske kort tid vil indgå nye strategiske samarbejder eller opbygge nye joint ventures og konsortier med andre danske og udenlandske virksomheder, universiteter og videncentre. Enkelte er allerede startet. Virksomhederne vurderer samlet, at de nye udviklingsaktiviteter vil medføre investeringer for over 100 mio. kr.
Projektet har også påkaldt sig stor international opmærksomhed ved TCI årlige kongres i oktober, hvor verdens førende klyngeeksperter samt en lang række offentlige og private klyngeorganisationer var samlet.
Projektet forventes afsluttet og evalueret ved årets udgang.
(Det Regionale Vækstforum blev kort præsenteret for klyngeprojektet på mødet d. 19. juni 2006)”
f. Orientering om behandlingen af henvendelse fra det jysk-fynske erhvervssamarbejde om et fornyet vestdansk samarbejde mellem de tre vækstfora i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland
Sekretariatet for det jysk-fynske erhvervssamarbejde fremsendte den 15. juni en henvendelse om et fornyet vestdansk erhvervssamarbejde, hvor sekretariatet anmodede om, at sagen blev behandlet af de tre vestdanske vækstfora.
Baggrunden for henvendelsen var, at formandskaberne for de 3 vestdanske KommuneKontaktRåd og formændene for de 3 vestdanske regionsråd mødtes med styregruppen for det jysk-fynske erhvervssamarbejde den 30. maj 2006.
På mødet blev det besluttet, at opfordre de tre jysk-fynske vækstfora til at etablere et samarbejde, der nytænker det vestdanske erhvervssamarbejde.
Sagen blev behandlet i Region Midtjylland på Vækstforums møde den 19. juni, hvor det blev besluttet, at tilkendegive interesse for at nytænke det vestdanske erhvervssamarbejde. Den 27. juni 2006 behandlede vækstforum i Syddanmark henvendelsen, og det blev besluttet at etablere et møde mellem de tre formandskaber for vækstforum i hhv. Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark.
Den 16. september behandlede vækstforum i Region Nordjylland sagen, og det blev besluttet, at tilslutte sig en fortsat drøftelse af, hvordan et fornyet vestdansk samarbejde kan etableres under de nye strukturer.
Sekretariatet for det jysk-fynske erhvervssamarbejde tager, i samarbejde med de tre vækstforumsekretariater i hhv. Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland, initiativ til at etablere et møde mellem de tre formandskaber for de tre vækstfora i Vestdanmark med henblik på en drøftelse af et fornyet vestdansk samarbejde.
g. Orientering om SummIT07
Den 29.-30. januar 2007 afholdes SummIT07. Det er den 4. og sidste jysk-fynske it-konference, som samler og præsenterer udvalgte projekter under den jysk-fynske it-satsning. Konferencen arrangeres af de fire jysk-fynske it-kompetencecentre i hhv. Aalborg, Aarhus, Odense og Sønderborg i samarbejde med Videnskabsministeriet og Det jysk-fynske erhvervssamarbejde. Konferencen holdes i år i Odense på Radisson SAS - H.C. Andersen Hotel.
I 2002 blev det jysk-fynske område tildelt 175 mio. kr. til en markant it-satsning. Dette resulterede i over 100 samarbejds- og udviklingsprojekter mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner og det private erhvervsliv. I oktober 2005 blev det besluttet at allokere 90 mio. kr. til en ny regional it-satsning, som bygger videre på erfaringerne med den jysk-fynske it-satsning. Den nye regionale it-satsning vil omfatte alle regioner i Danmark.
h. Orientering om mødedato for en drøftelse af et fornyet vestdansk erhvervssamarbejde
På baggrund af de tre vækstforas behandling af henvendelsen fra det jysk-fynske erhvervssamarbejde afholdes der et møde mellem de tre formandsskaber onsdag den 17. januar kl. 14.30-16.30 i Vejle for at drøfte et fornyet jysk-fynsk erhvervssamarbejde.
Referat af Vækstforums møde den 2. november 2006
Afbud:
- Lone Færch, direktør, Færch Holding A/S
- Lisbeth Thyge Frandsen, adm. direktør, BDO ScanRevision
- Niels Mikkelsen, gårdejer
- Laurits B. Holm-Nielsen, rektor, Aarhus Universitet
- Gitte Grønbæk, forstander, Vitus Bering, Horsens
- Poul Müller, FU, Region Midtjylland
Punkt 1: Godkendelse af dagsorden
Som indstillet
Punkt 2: Mødested for kommende møder i Vækstforum
Vækstforum besluttede, at fremtidige møder skal afholdes på institutioner og virksomheder i Region Midtjylland.
Der skal i forbindelse med mødet afsættes 1 time til eventuel præsentation af den pågældende institution eller virksomhed.
Der skal ved næste møde i Vækstforum foreligge en revideret mødeplan for 2007.
Punkt 3: Tredje udkast til erhvervsudviklingsstrategi
Erhvervsudviklingsstrategien blev godkendt og er nu fremsendt til Danmarks Vækstråd.
Der var konkrete bemærkninger til sprogbrug, som efterfølgende er indføjet i dokumentet.
Punkt 4: Afrapportering fra tænketankene
Formændene for de enkelte tænketanke fremlagde hovedresultaterne af tænketankenes arbejde.
Punkt 5: Første udkast til handlingsplan
Der var en generel drøftelse af handlingsplanen, hvor Vækstforum besluttede at fastholde den grundlæggende prioritering i forhold til initiativer og temaer med få ændringer i forhold til krav til antal deltagende kommuner og antallet af kriterier som bør opfyldes.
I forhold til en egentlig prioritering af konkrete indsatsområder blev det besluttet, at Vækstforums medlemmer kunne meddele sekretariatet deres holdninger og kommentarer frem til den 15. november. Der blev foreslået indsatsområder som f. eks. 1 – 2 mega-projekter, vedr. f.eks. energi og miljø, samt evt. Skejby, iværksætteri, en fokusering på ledelsesudvikling og markedsplads for højtuddannede, etablering af et videncenter for kompetenceudvikling, samt en indsats i forhold kompetenceudvikling for de kortuddannede.
Der var bred enighed i forhold til den økonomiske ressourcefordeling med 80% til initiativer og temaer og 20 % til rammeprojekter.
Sekretariatet vil arbejde videre med handlingsplanen frem næste møde i Vækstforum.
Punkt 6: Partnerskabsaftaler, herunder tidsplan
Som indstillet.
Punkt 7: Kommunikationsstrategi for vækstforum
Som indstillet.
Punkt 8: Konference til præsentation af Erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan
Som indstillet.
Punkt 9: Iværksætterhus og EU-kontor i Bruxelles
Som indstillet
Følgende er udpeget som repræsentanter til bestyrelsen for det regionale iværksætterhus:
- Viggo Nielsen, FU Region Midtjylland
- Niels Jensen, VARO Specialmaskiner, Hornslet
Til bestyrelsen for Bruxelleskontoret udpegedes:
- T. B. Larsen, adm. direktør, FAA Holding
- Uddannelsesinstitution – der var enighed om at tilbyde denne post til Aarhus Universitet
Punkt 10: Grænseoverskridende arbejde
Som indstillet.
Punkt 11: Orientering om økonomien i 2007 for Vækst forum ved formanden for Vækstforum
Punkt 12: Orientering om 2. møde i Danmarks Vækstråd ved formanden for Vækstforum
Punkt 13: Eventuelt
Ingen bemærkninger
Punkt 14: Orienteringspunkter
Som indstillet