Hvad laver du hos os?

Som sygeplejerske i Socialområdet i Region Midtjylland arbejder du med borgere med komplekse og sammensatte behov. Du bidrager med sundhedsfaglig viden, overblik og faglige vurderinger i indsatser, hvor relation, kontinuitet og helhedsforståelse er centrale.

Som sygeplejerske i Socialområdet har du en central rolle i at understøtte borgerens sundhed, trivsel og udvikling i hverdagen. Du arbejder i højt specialiserede tilbud, hvor opgaverne ofte kræver både klinisk blik og evnen til at arbejde langsigtet.

Dine opgaver kan blandt andet være: 

  • Sundhedsfaglige vurderinger og opfølgning 
  • Medicinhåndtering og sundhedsfaglig dokumentation 
  • Observation og tidlig opsporing af ændringer i borgerens tilstand 
  • Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser 
  • Sparring med kolleger om sundhedsfaglige problemstillinger 
  • Samarbejde med borgere, pårørende og eksterne samarbejdspartnere 

Hvad kendetegner jobbet hos os?

I Socialområdet arbejder du med borgere, hvor sundhedsfaglige problemstillinger ofte hænger tæt sammen med sociale, psykiske og kognitive udfordringer. Det betyder, at du arbejder helhedsorienteret og med mulighed for at følge borgeren over tid. 

Jobbet er kendetegnet ved: 

  • Kompleksitet frem for tempo 
  • Tid til faglige vurderinger og refleksion 
  • Fokus på stabilitet, struktur og kontinuitet 
  • Mulighed for at anvende din sygeplejefaglighed bredt 

Hvem arbejder du sammen med?

Du indgår i et tværfagligt samarbejde med blandt andet pædagoger, social- og sundhedsassistenter, terapeuter og andre fagprofessionelle. Sammen planlægger og justerer I indsatserne, så de matcher borgerens behov og udvikling. 

Tværfagligheden betyder, at: 

  • Dine sundhedsfaglige vurderinger har stor vægt 
  • Faglig sparring er en naturlig del af hverdagen 
  • Opgaverne løses i fællesskab

Din udvikling

Vi prioriterer faglig udvikling og kompetenceopbygning. Som sygeplejerske i Socialområdet har du mulighed for at styrke dine kompetencer inden for komplekse borgerforløb, sundhedsfaglig koordinering og tværfagligt samarbejde. 

Du får mulighed for: 

  • Løbende faglig sparring og videndeling 
  • Kompetenceudvikling målrettet målgruppen 
  • At udvikle din rolle i højt specialiserede indsatser