Formål
Forummets formål er at varetage den langsigtede og strategiske koordinering af emner og sager, der eventuelt skal behandles i sundhedsrådene.
Forummets deltagerkreds
Forummets deltagerkreds er repræsentanter fra hospitalsledelsen og relevante direktører fra kommunerne. Almen praksis inviteres til at deltage i møderne. Præhospitalet og socialområdet vil deltage ad hoc. Det kan lokalt aftales, at forummet ved nogle af møderne suppleres med yderligere deltagere med henblik på drøftelse af mere faglige eller kliniknære problemstillinger.
Mødefrekvens, mødested og mødeledelse
Forummet mødes som udgangspunkt mellem 2 - 11 gange om året. Mødested og eventuel virtuel afvikling af nogle af møderne aftales konkret. Møderne ledes af hospitalsledelsen.
Forummets opgaver
Forummet skal varetage den langsigtede og strategiske koordinering af emner og sager, der (måske) efterfølgende skal behandles i sundhedsrådene. Det kan f.eks. dreje sig om strategiske udfordringer eller problemstillinger, som efterfølgende overvejes fremlagt til politisk drøftelse i sundhedsrådene, fordi der er behov for ændringer af den nuværende indsats. Det kan også være ønsker om nye tiltag, hvor en fælles indledende administrativ strategisk drøftelse kan danne baggrund for udarbejdelse af et dagsordenspunkt til sundhedsrådet.
Forummet kan endvidere medvirke til at sikre et fælles overblik og viden om emner af fælles interesse.
Endeligt kan forummet drøfte mere faglige eller kliniknære problemstillinger, eventuelt med en udvidet deltagerkreds.
Sekretariatsfunktion
Sekretariatsfunktionen varetages af hospitalerne i tæt samarbejde og koordineret med kommunerne.