På den internationale KOL-dag, rykker Lungeteamet på Regionshospitalet Horsens ud og møder borgerne onsdag den 14. november kl. 14.00 – 17.00 i Bytorv Horsens, hvor man bl.a. kan få målt sin lungefunktion, få råd om vejrtrækningsøvelser, fysisk træning, korrekt ernæring (med smagsprøver), råd om rygestop m.m.

 
Som noget nyt rykker Lungeteamet ved Regionshospitalet Horsens i år uden for hospitalet på den internationale KOL-dag den 14. november 2007. Lungeteamet tilbyder på dagen at få målt lungefunktion, råd om vejrtrækningsøvelser, fysisk træning, korrekt ernæring (med smagsprøver) samt råd om rygestop m.m.

Hvem er Lungeteamet

Lungeteamet består af lungesygeplejersker, iltsygeplejerske, ernæringssygeplejerske, rygestoprådgiver, fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver samt overlæge i lungemedicin.

Samarbejdspartnere til stede i Sund By butikken

Lungeteamets samarbejdspartnere i Horsens Kommune vil være i Sund By butikken kl. 10.00-12.00 og kl. 13.00-16.00. Hér vil en sygeplejerske, fysioterapeut og en diætist være til stede.

Borgere med KOL opspores rundt omkring i ny Horsens Kommune

Som led i et kvalitetsudviklingsprojekt omhandlende opsporing af borgere med moderat og let KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom), er der via midler fra ministeriet uddannet en række KOL-konsulenter. Disse vil være at finde i Brugsen i Brædstrup samt i Ceres Centret i Horsens kl. 10.00-12.00 og på Hovedgård Apotek og Horsens Banegård kl. 13.00-15.00.

Faktaom International KOL-dag

KOL, Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, afholder en international KOL dag onsdag den 14. november 2007, hvor temaet er ÅNDENØD. Formålet er at understrege, at åndenød ikke er et banalt symptom, men skal tages alvorligt og undersøges grundigt. Åndenød er det vigtigste symptom ved KOL – en sygdom som er i eksplosiv vækst. Nye, alarmerende tal viser at 300.000 personer i Danmark har sygdommen.
Læs mere på http://www.goldcopd.dk

Flere oplysninger
Overlæge Tina Brandt Sørensen, Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Horsens, tlf. 7927 4180
Lunge- og iltsygeplejerske Karen Marie Brøste, Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Horsens, tlf. 7927 4822
Hospitalsdirektør Niels Nørgaard Pedersen, niels.norgaard.pedersen@horsens.rm.dk, tlf. 7927 4401
Cheflæge Steen Friberg Nielsen, steen.friberg@horsens.rm.dk, tel. 7927 4402
Chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath, anna.birte.sparvath@horsens.rm.dk, tel. 7927 4403