Det begyndte som et socialt eksperiment med integration af vietnamesiske bådflygtninge i begyndelse af 1980’erne. Siden har det udviklet sig til en specialiseret døgninstitution for børn, unge og voksne med svære psykosociale problemer. Oustruplund ved Kjellerup kan i år fejre 25 års jubilæum.

Medarbejderne på Oustruplund
Det begyndte som et socialt eksperiment med integration af vietnamesiske bådflygtninge i begyndelse af 1980’erne. Siden har det udviklet sig til en specialiseret døgninstitution for børn, unge og voksne med svære psykosociale problemer. Oustruplund ved Kjellerup kan i år fejre 25 års jubilæum.


Jubilæet markeres torsdag 14. august kl. 14.00 – 16.00 på Oustrupvej 14 i Kjellerup, hvor regionsrådsformand Bent Hansen vil holde jubilæumstale. De øvrige medlemmer af Regionsrådet og repræsentanter fra de nærliggende kommuner er inviteret til at deltage i jubilæet. Medierne er også velkomne.

Oustruplund blev oprettet 1. januar 1983 på baggrund af erfaringer med et integrationsprojekt, der havde kørt på stedet i to år forinden. Konceptet var at opkvalificere mennesker gennem arbejde, undervisning og styrkelse af evnen til at indgå i sociale relationer. Gennem årene er konceptet blevet kraftigt udbygget, så Oustruplund i dag tilbyder en bred vifte af specialiserede tilbud til mennesker med komplekse sociale, arbejdsmæssige og sundhedsnære problemer.

- Ikke mindst kommunalreformen har givet os nye udfordringer. Vi påtager os flere specialiserede opgaver i forhold til tidligere. Desuden modtager vi nu brugere fra store dele af landet, hvor vi tidligere primært fik henvist borgere fra det gamle Viborg Amt, fortæller forstander Erling Prang, der i sin tid begyndte som nyuddannet pædagog på stedet, da staten drev statsskolehjemmet Bøgildgård i bygningerne.

Flere oplysninger

 Bent Hansen (S), formand for regionsrådet Bent Hansen, regionsrådsformand,
tlf. 8728 5010 / 4031 3707
(Tilbage fra ferie den 11. august)
 Skovly, Oustruplund Erling Prang, forstander
tlf. 8770 2024 eller 4070 0028


Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer.