Overlevelse: Kun hver tredje får hjælp ved hjertestop uden for hospital

Hvert år rammes ca. 3.500 danskere af hjertestop uden for hospital. Men der ydes kun livreddende førstehjælp til hver tredje og kun ca. én ud af femten overlever et hjertestop uden for hospital.


Hvert år rammes ca. 3.500 danskere af hjertestop uden for hospital. Men der ydes kun livreddende førstehjælp til hver tredje og kun ca. én ud af femten overlever et hjertestop uden for hospital.

En række interesseorganisationer, fonde og andre private aktører har derfor igangsat initiativer, der kan forbedre hjertestartindsatsen. Men de kan ikke stå alene. Politiske tiltag, klare politiske målsætninger og et klart politisk ansvar er nødvendigt for at sikre en målrettet og effektiv hjertestartindsats.

Det viser en ny undersøgelse, Hjertestart i Danmark – status og udviklingsmuligheder i et MTV-perspektiv, som Hjerteforeningen har fået udarbejdet hos MTV og Sundhedstjenesteforskning i Center for Folkesundhed, Region Midtjylland.



Bedre udnyttelse af hjertestopregister
Danmark har som noget helt unikt i forhold til andre lande et landsdækkende register for hjertestop uden for hospital. Rapporten anbefaler at udbygge dette register med præcise oplysninger om, hvor de enkelte hjertestop finder sted, og om der var symptomer forud for hjertestoppet.
En udvidet registrering vil bidrage med viden om, hvor hjertestop typisk finder sted, så man i højere grad kan målrette undervisning i livreddende førstehjælp og placere hjertestartere relevante steder i det offentlige rum.

Plan for opsætning af hjertestartere
Ifølge rapporten er der behov for en bedre planlægning og registrering af opsætning af hjertestartere.
- Der bliver sat rigtig mange hjertestartere op i øjeblikket, men måske ikke der, hvor der er mest brug for dem. Desuden bør der laves en central registrering af, hvor de findes, så alarmcentralen kan give beskeden videre til borgere, der ringer 112 for at få hjælp til et hjertestop, siger Susanne Volqvartz, direktør for Hjerteforeningen, og tilføjer:
- Man bør også undersøge, hvad der skal til, for at hjertestarterne bliver brugt – er det alarmcentralens besked om hvor de er, eller er det undervisning i brug af hjertestarteren?

Målrettet undervisning
Vil man øge overlevelsen er det afgørende, at der bliver handlet hur-tigt ved hjertestop. Derfor skal borgerne have både vilje og færdigheder til at gå i gang med den vigtige livreddende førstehjælp, som kan forlænge det tidsrum, hvor det i nogle tilfælde er muligt at genoplive ved hjælp af stød med en hjertestarter.

Der er ikke fundet videnskabelig evidens for, om undervisning i livreddende førstehjælp til den brede befolkning har effekt på overlevelse efter hjertestop. Rapporten peger derfor på, at nye initiativer bør følges op med forskning, der kan bidrage til mere viden om effekten af undervisning i livreddende førstehjælp. Samtidig er det vigtigt at identificere målgrupper, der i særlig grad har brug for undervisning og løbende opfølgning.

- Med flere oplysninger i hjertestopregisteret kan man udpege mål-grupper, hvor tilbud om undervisning vil være særlig relevant. Det kan fx være pårørende til mennesker i højrisikogruppen, som allerede har hjerteproblemer samt befolkningen i de dele af landet, der har de længste udrykningstider. En tredje målgruppe kunne være personer, som dagligt færdes på steder med mange mennesker, fx personale i sportshaller og ved tog- og busstationer, siger projektleder Ulla Væggemose, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, som også efterlyser en øget indsigt i de sundhedsøkonomiske konsekvenser af opsætning af hjertestartere.

Yderligere oplysninger
Ingrid Willaing, sundhedschef i Hjerteforeningen, telefon: 2962 0079
Ulla Væggemose, projektleder, MTV og Sundhedstjenesteforskning, Center for Folkesundhed, telefon: 8728 4755, mobil: 6083 8630.

Rapporten”Hjertestart i Danmark – status og udviklingsmuligheder i et MTV-perspektiv” kan hentes på www.hjerteforeningen.dk eller på: www.mtv.rm.dk, vælg publikationer – andre rapporter.