Lige adgang til sundhedsydelser giver ikke automatisk lighed i sundhed. Sådan lyder et af de centrale budskaber i det nye nummer af mi(d)t Liv fra Center for Folkesundhed, der netop er udkommet under titlen: ”Social ulighed i sundhed”.

”Der eksisterer en ganske dramatisk forskel i sundhed og livslængde afhængigt af, hvor på den sociale rangstige du befinder dig. Det er nogle forskelle, der formentlig øges - og vi er først ved tærsklen til at kunne gøre noget ved det og ikke mindst ville gøre noget ved det.” Johannes Flensted-Jensen, Regionsrådet, Region Midtjylland

Social ulighed i sundhed

Vi har vidst det længe, men først i de seneste årtier er der kommet mere viden om social ulighed i sundhed. Blandt de veluddannede er glæden og velværen med livet dobbelt så stor som i bunden af den sociale rangstige. Det samme gælder mestring af en sygdom, hvor lavere uddannede i højere grad føler sig hjælpeløse og har en mere uhensigtsmæssig sundhedsadfærd.

- En vigtig pointe er, at det ikke kun handler om en lille marginaliseret gruppe af fattige, der er dårligt stillede, men at der er tale om graduering. Det er fx. sådan, at for hvert eneste uddannelsesår man skaffer sig, så skaffer man sig også et længere liv. Derfor må forklaringen bygge på andet end fattigdom, fortæller professor Bjørn Holstein, Institut for Folkesundhed.

Kortere uddannelse – hyppigere hospitalsindlæggelse

Befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det? viser bl.a., at uddannelsesniveau spiller en rolle for hospitalsindlæggelse. Kortuddannede har flere kroniske sygdomme og bliver oftere indlagt med deres sygdomme end resten af befolkningen.

- Det tyder på, at lavt uddannelsesniveau gør det vanskeligere at håndtere en kompleks sygdomssituation, og at sygdomsepisoder derfor lettere ender med en indlæggelse, fortæller Finn Breinholt Larsen, Center for Folkesundhed, og fortsætter:

- En styrke ved nutidens behandlingsindsats for eksempelvis kronikere er, at patienterne betragtes som aktive medspillere. Det er imidlertid ikke alle patienter, der har lige gode forudsætninger for at være aktive. Det understreger betydningen af, at det sociale aspekt inddrages, når patienterne involveres, kvalificeres og motiveres til at tage hånd om egen sundhed og trivsel. Ens behandling giver forskel i sundhed.

Ligeværdig tilgang forudsætter forskellige tilbud

- Lægens tålmodighed og omsorg skal være omvendt proportional med patientens egne evner af enhver art, åndeligt og socialt, og vi skal som læger give ”den umælende stemme”, udtaler Lars Foged, praktiserende læge i Skjern, og fortsætter:

- Nogle stjæler lægens tid, og lægen lader nogle stjæle sin tid, og det er ikke altid de mest syge og måske ikke altid de socialt dårligst stillede. Der er ulighed i omsorg, hvis ikke lægen bevidst prioriterer sin tid og ud fra en vægtning giver tid til det vigtige, og tager tid fra det ikke så vigtige. Det vigtige kan være det sværeste at tage hånd om, men i længden det mest givtige.

Læs mere om hvordan man kan arbejde for at fremme social lighed i sundhed i dette nummer af mi(d)t Liv. Fx. ved at tilbyde socialt differentieret hjerterehabilitering og arbejde tværfagligt for at reducere antallet af sygemeldte, der udstødes fra arbejdsmarkedet.

Hent seneste nummer af  mi(d)t Liv i pdf-format

Flere oplysninger
Kontorchef Kirsten Vinther-Jensen, tlf. 8728 4707 / 2223 9490,
kirsten.vinther-jensen@stab.rm.dk

Sundhedskonsulent Finn Breinholt Larsen, tlf. 8728 4704 / 2273 0252, 
finn.breinholt@stab.rm.dk