Sundhedscentre har fået en renæssance i forbindelse med strukturreformen, hvor en stor del af ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse er flyttet til kommu-nerne. Men hvilke sundhedstilbud og målgrupper skal sundhedscentrene rumme? Hvem skal eje sundhedscentrene? Skal de passes ind i det eksisterende sundhedsvæsen eller udfordre og forny det? Læs det nye nummer af mi(d)t LIV


Sundhedscentre har fået en renæssance i forbindelse med strukturreformen, hvor en stor del af ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse er flyttet til kommu-nerne. Men hvilke sundhedstilbud og målgrupper skal sundhedscentrene rumme? Hvem skal eje sundhedscentrene? Skal de passes ind i det eksisterende sundhedsvæsen eller udfordre og forny det?

Professor i organisation og ledelse, Finn Borum, reflekterer over disse spørgsmål i lyset af de mange forskellige interesser og aktører i sundhedscentrene.
- Efter næsten tyve års stilhed omkring sundhedscentrene skabes endnu engang høje forventninger til, at de i en ny fortolkning kan være et middel til at reducere et af sundhedsvæsenets grundlæggende problemer: manglende sammenhæng mellem systemets bestanddele, siger han.

”En forudsætning for et vellykket resultat er selvsagt, at der etableres et godt samarbejde med almen praksislægerne og andet sundheds- personale. Talentet ligger her i – med solid grund i virkeligheden – at tænke nye tanker og udvikle sundhedstilbud, som befolkningen kan have tillid til.” Regionsrådsmedlem Aage Koch-Jensen (K), om sundhedscentre.

I dette nummer af mi(d)t LIV tegnes sundhedslandskabet over de 13 centre, der ligger i Region Midtjylland. Og vi præsenterer eksempler på, hvor forskellige sundhedscentrene er med hensyn til målgrupper, tilbud, organisering og forankring.


Skives virtuelle IT-baserede center
”Murstensløst og virtuelt, men bestemt ikke usynligt” er opskriften på Forebyg-gelses- og Rådgivningcentret i Skive, ifølge forebyggelseschef Eva Henriksen.
- Centret er mere en organiseringsform med konsulentfunktion end et sund-hedscenter med fast adresse, siger hun og fortæller, at en hjemmeside med IT-base¬rede redskaber til sundhedsfremme- og forebyggelsesprojekter, og et ledelsesinformationssystem, der bl.a. skal gøre det muligt at anvende data om forbrug af sundhedsydelser i sammenhæng med andre kommunale informati-onskilder, er rygraden i centret. Læs side 14-15.

Det vestjyske sundhedsfyrtårn
Sundhedscenter Vest har derimod fysiske rammer på det tidligere Tarm Sygehus, hvor det deler bolig med klinikken for de fem praktiserende læger i Tarm.
- Sundhedscentret er det fysiske omdrejningspunkt, men en lang række aktiviteter løses decentralt i landets geografisk største kommune med 58.000 borgere. Vi har således både ’mursten’ og ’murstensløse’ aktiviteter, fortæller Ulla Svendsen, leder af Sundhedscenter Vest, Ringkøbing-Skjern Kommune. Læs side 18-19.

Synligt sundhedscenter i Randers
- Det er helt afgørende for os, at vi får fortalt de gode historier i medierne, siger Susanne Bækgaard, leder af Randers Sundhedscenter og understreger, at det er vigtigt at borgerne lærer det nye sundhedscenter og dets tilbud at kende. Derfor har sundhedscentret lagt navn og lokaler til en række events, ligesom man har etableret en café, hvor borgerne kan få råd og vejledning af en række patientfor-eninger. Læs side 20-21.

Læs meget mere om sundhedscentre og evaluering af dem i mi(d)t LIV nr. 2, 2008. Tryk på billedet for at hente bladet som pdf-fil. mi(d)t LIV udgives af Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, www.centerforfolkesundhed.dk

Flere oplysninger
Lucette Meillier, tlf: 8728 4713/ 2398 3722, lucette.meillier@stab.rm.dk