Danmarks hurtigste orienteringsløbere indtager hospitalsparken i Risskov, når Århus 1900 afholder DM i O-sprint, søndag d. 6. april 2008. I den anledning åbner Århus Universitetshospital, Risskov dørene til psykiatrisk museum for alle - med eller uden løbesko.

Den smukke park omkring Århus Universitetshospital i Risskov er i år valgt som rammen for danmarksmesterskaberne i sprint for orienteringsløbere. Eliteløberne vil blive sendt af sted fra hovedbygningens store flotte trappe ud mod parken. Publikum har derefter mulighed for at følge den intense konkurrence meget tæt, idet løberne skal finde 10-20 poster på den kun 2-3 km. lange rute.
Efter præmieoverrækkelsen er der åbne baner, hvor alle interesserede blandt publikum har mulighed for at prøve et orienteringsløb.

Kunstudstilling
I anledning af arrangementet i parken vil der være gratis adgang for alle til Museet på Århus Universitetshospital, Risskov mellem kl. 11 og 16. Her vil der være mulighed for at koble sig på korte rundvisninger, hvor man kan se den spændende kunstudstilling og høre om hospitalets historie. En af museets perler er samlingen af den tidligere patient og kunstner Ovartacis kunstværker, som blev skabt i løbet af de 56 år, han boede på hospitalet i Risskov.

Flere oplysninger
Sekretariatschef: Lone Høygaard 7789 3721