Henrik Dahl på SOSU-konference
Fremtiden har brug for folk der KAN noget. Folk som SOSU-hjælperen eller assistenten der ved, hvordan man hjælper manden med en psykisk sygdom til at klare hverdagen eller den ældre kvinde, som ikke længere magter alle dagliglivets krav. Det var en af sociologen Henrik Dahls hovedpointer, da han mandag aften holdt oplæg på en konference om rekruttering af SOSU-er på Hotel Scandic i Silkeborg.

Dermed talte Henrik Dahl imod en tendens til at gøre uddannelserne mere og mere boglige og for kerneydelsen: At gøre en indsats for andre mennesker.

Konferencen var arrangeret som led i kampagnen ”Er du til grin?”, der skal give flere lyst til at arbejde som social- og sundhedsassistenter og hjælpere. Deltagerne var beslutningstagere og embedsmænd fra fortrinsvis region, kommuner, uddannelsessteder og fagforeninger i Region Midtjylland. Henrik Dahls opgave var at fortælle om fremtidens krav til SOSU-erne, for på den måde at give inspiration til arbejdet med at rekruttere flere til området.

- Det er jo hverdagens helte, vi har at gøre med, men det er ikke altid sådan, de fremstår, sagde Henrik Dahl og understregede dermed behovet for at sætte fokus på arbejdets stærke, menneskelige værdier.

Netop glæden ved arbejdet er i fokus i kampagnen. For det er den, de der allerede arbejder som SOSU’er, lægger vægt på. Det fortalte Martin Runge Kristiansen fra reklamefirmaet Simpatico, der har designet kampagnen.

- Det er den umiddelbare anerkendelse i arbejdet samt masser af smil og glæde, der har trukket de nuværende SOSU-er til faget, sagde han.

Næststørst mangel på arbejdskraft
Baggrunden for at 100 mennesker valgte at bruge en sen mandag eftermiddag på at høre om en rekrutteringskampagne er alvorlig nok. Det dokumenterede Mogens Jensen fra Beskæftigelsesregion Midtjylland.

Beskæftigesesregionen er netop ved at lægge sidste hånd på en undersøgelse af sundheds-arbejdsmarkedet og her fremgår det, at sundhedsområdet er det erhvervsområde i Region Midtjylland, hvor der er næststørst mangel på arbejdskraft. Kun overgået af bygge- og anlægsbrancen. Især er det mangel på SOSU-er og sygeplejersker, der præger billedet.

Karen Jespersen på SOSU konferenceBudskabet om at alle sejl skal sættes til, hvis fremtidens ældre, handicappede og syge skal sikres den pleje og omsorg, de har brug for, lyder også fra Velfærdsministeriet. Herfra fortalte Velfærdsminister, Karen Jespersen (V), om nogle af de initiativer regeringen allerede har gennemført, eller har sat i gang. Blandt andet pegede hun på afbureaukratisering og på kvalitetsreformen, der skal sikre efteruddannelse og bedre ledelse i den offentlige sektor.

Samtidig fremhævede hun en ændring i synet på borgerne, hvor der er vægt på det, folk kan.

- Vi skal huske de ressourcer, der er gemt i mange mennesker og eksempelvis ikke gøre folk ældre end de er, sagde hun og roste tendensen til at satse på genoptræning, så borgerne bliver bedre i stand til at klare sig selv.

Karen Jespersen understregede desuden, at hun meget gerne vil høre om gode erfaringer med at rekruttere og fastholde SOSU-er.


Fakta
• Kampagnen ”Er du til grin?”, er blevet til i et samarbejde mellem Region Midtjylland, de 19 kommuner i regionen, KKR, Beskæftigelsesregion Midtjylland, social- og sundhedsskolerne i Region Midtjylland og FOA

• Kampagnen blev skudt i gang 27. november 2008

• Baggrunden er mangel på SOSU-hjælpere og assistenter

• Læs mere om rekrutteringskampagnen på hjemmesiden www.erdutilgrin.dk

• En undersøgelse, der er på vej fra Beskæftigelsesregion Midtjylland dokumenterer blandt andet at:
o Det er vanskeligt at rekruttere – særligt SOSU-assistenter
o SOSU-hjælpere er lettere at rekruttere, men nogle oplever besværligeheder med at rekruttere kvalificerede hjælpere
o Hospitalerne har lettere ved at rekruttere end kommunerne
o Hospitalerne har øget behov for SOSU-assistenter på grund af mangel på sygeplejersker

• Undersøgelsen peger på, at der er stor fokus på rekruttering og fastholdelse. Det sker blandt andet gennem:
o Interessante stillingsopslag
o Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet
o Indsats for godt arbejdsmiljø
o Efteruddanelse
o Afvekslende arbejdsopgaver
o Fokus på ledelse
o Fokus på rekruttering af personer med anden etnisk baggrund end dansk

• Men undersøgelsen konkluderer også, at rekruttering og fastholdelse i sig selv ikke kan løse situationen. Andre løsninger, der bliver brugt i øjeblikket er derfor:
o Opgaveglidning
o Overarbejde
o Vikarer
o Digitalisering af plejeplaner
o Nogle få har erfaringer med udenlandsk arbejdskraft


Flere oplysninger
• Borgmester i Favrskov Kommune, Anders G. Christensen (V), formand for Kommunekontaktrådet (Forum for de 19 kommuner i Region Midtjylland) 2022 9806 / borgmester@favrskov.dk

• Formand for regionsrådet i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), 8728 5010 / 4031 3707 / bent.hansen@rr.rm.dk

Deltagere på SOSU-konference

Øvrige kontaktpersoner
Hvis du har brug for at vide mere om kampagnen, kan du kontakte følgende kontaktpersoner:

Lene Sisseck Vesth
Tovholder
Kommunikation, Region Midtjylland
Lene.vesth@stab.rm.dk / 8728 5815

Jonna Holm Pedersen
Kontaktperson KKR
KKR (Favrskov kommune)
jhp@kl.dk / 8964 6116

Birte Mikkelsen
Kontaktperson Sundhedsstaben
Sundhedssekretariatet, Region Midtjylland
Birte.mikkelsen@stab.rm.dk / 8728 4412

Birgitte Sandahl
Kontaktperson for kommunerne
Randers Kommune
Birgitte.sandahl.bogner@randers.dk / 8915 1874

Bente Børre Pedersen
Kontaktperson Beskæftigelsesregionen
Beskæftigelsesregion Midtjylland
bbp@ams.dk / 7222 3708

Tune Boss
Kontaktperson FOA
FOA Viborg
tube@foa.dk / 4697 3030

Marianne H. Christensen
Kontaktperson FOA
FOA Herning
Mhc040@foa.dk / 4697 1260

Vibeke Nielsen
Kontaktperson Social- og sundhedsskolerne
Randers Social- og sundhedsskole
Vibeke.Nielsen@sosuranders.dk / 8641 6900

Britta Raaballe
Kontaktperson Social- og sundhedsskolerne
Herning Social- og sundhedsskole
br@sosuherning.dk / 9627 2929