Ansættelsen af klinisk forsker i sygepleje er et fremskridt for patienter på Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder

Med ansættelsen af klinisk sygeplejeforsker Lisbeth Uhrenfeldt den 1. december 2008 får vi nu muligheden for at få forskningsmiljøet på Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder til at vokse, hvilket både kommer patienterne til gode, men bestemt også har stor betydning i forhold til fastholdelse og rekruttering af personale, siger chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath.

Ansættelsen af ph.d. Lisbeth Uhrenfeldt sker med baggrund i en lokal forskningsstrategi for sygeplejeområdet samt et stærkt engagement i sygepleje og omsorg for både patienter og pårørende.

Lisbeth Uhrenfeldt, der udover at være sygeplejerske, cand.cur. og BA i idéhistorie, besidder erfaring med udviklings- og ledelsesarbejde inden for den kliniske sygepleje og undervisning både i hospitalsvæsenet og i den kommunale hjemmepleje.

Lisbeth Uhrenfeldts ph.d. afhandling omhandlede en kvalitativ undersøgelse af den praksis de dygtige afdelingssygeplejersker og kliniske sygeplejersker har, den betydning den praksis har for patientplejen og omsorgen samt for fastholdelsen og rekrutteringen af personalet.

Forskningsenheden er rammen om ansættelsen, og Lisbeth Uhrenfeldts forskning knyttes an til den lokale forskningsstrategi, som afdelingsledelseskredsen og hospitalsledelsen har fastlagt.

Hospitalsledelsen fra Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder har valgt at markere ansættelsen med en velkomstforelæsning for en inviteret kreds den 8. december kl. 15-16 i Den Blå Café.

Flere oplysninger
Chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath, tlf. 7927 4403