Fredag den 31. oktober inviterer samtlige 38 lægelige specialer til en fælles inspirationsdag for nye læger og lægestuderende på Aarhus Universitet.

Manglen på speciallæger er et stort problem i Region Midtjylland og i resten af Danmark. Generelt udbydes der langt flere udannelses-pladser end der er søgning til. Således er der i år på landsplan dimensioneret 855 uddannelsesforløb for speciallæger, men kun 542 pladser er rent faktisk besat.

Fredag den 31. oktober inviterer samtlige 38 lægelige specialer til en fælles inspirationsdag for nye læger og lægestuderende på Aarhus Universitet.
Her får yngre turnuslæger på sygehusene, i lægepraksis og de lægestuderende i Midt- og Nordjylland mulighed for at blive klogere på, hvilket speciale de skal vælge på deres videre færd.
Bedømt ud fra specialevalg og uddannelsesforløb i 2008 vil de yngre læger helst være ortopædkirurger, infektionsmedicinere eller anæstesiologer.

Udfordringen for de regionale råd for lægers videreuddannelse er derfor tidlige at få motiveret og engageret de yngre læger til at træffe et velovervejet karrierevalg. I gennemsnit går der syv år fra man har sit lægebevis til man går i gang med en speciallægeuddannelse.

Program:
Dagens program starter med en fælles forelæsning i kl. 12.15 i auditorium1 og slutter samme sted kl. 17. 15.

Her vil blandt andet tidl. kanoroer og coach Arne Nielsson komme med bud på hvordan man sætter og når sine mål. Læge Frank Pott kommer med bud på, hvordan man som yngre læger kommer i gang med små forskningprojekter, uden at kaste sig over en Ph.d som det første.

Alle specialer præsenterer sig selv på en stand.

Pressen er velkommen til at deltage.

Yderligere oplysninger ved
fuldmægtig Jeannie Rumph, Lægelig Uddannelse, tlf. 8728 4824