Tidlig indsats mod rygsmerter - tidligt tilbage på arbejde
Efter en sygemelding for dårlig ryg risikerer man at blive lang-tidssygemeldt og varigt udstødt af arbejdsmarkedet, men en hurtig indsats kan ændre fremtidsudsigterne.
Omkring 10-15 % af alle voksne danskere søger hvert år behandling for smerter i ryggen. Efter en evt. sygemelding risikerer man at blive lang-tidssygemeldt og varigt udstødt af arbejdsmarkedet, men en hurtig og koordineret indsats kan gøre fremtidsudsigterne en del lysere. Det er en af konklusionerne af et fælles forskningsprojekt, som Center for Bevægeapparatlidelser på Regionshospitalet Silkeborg og Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, har udført.
Tidlig indsats, ingen ventetid og åben dialog er blandt nøgleordene for forskningsprojektet, hvor det afgørende nye er, at indsatsen er koordineret i en konkret handleplan fra det tidspunkt den sygemeldte henvender sig hos egen læge, og til vedkommende er tilbage i arbejde.
Færre sygemeldte efter et år
I projektet indgik 351 sygemeldte personer, som ved lodtrækning blev delt i to grupper. Begge grupper blev undersøgt grundigt hos en læge og fysioterapeut på Center for Bevægeapparatlidelser og fik grundig information om mulige årsager til smerter og instruktion i håndterings-strategier. Den ene gruppe blev derefter fulgt hos egen læge (mini-intervention) og den anden gruppe fik en udvidet rehabiliteringsindsats på centret (CfB-intervention). Her var sammenhængen mellem borgerens fysiske, psykiske og sociale ressourcer i fokus, og den sygemeldte fik tildelt en gennemgående kontaktperson som koordinerede samarbejdet mellem for eksempel arbejdsgiver, kommunal sagsbehandler, sociallæge osv.
I begge grupper var der færre sygemeldte efter et år (cirka 20 %) end man ville forvente, hvis tilbuddene ikke havde været der (ca. 35 %).
Forskellige tilbud med forskellige forcer
Samlet set er der altså ingen forskel mellem de to tilbud (mini-interventionen og CfB-intervention). Alligevel er der forskel på, hvordan og på hvem de virker:
- Forskellige målgrupper ser ud til at reagere forskelligt. Eksempelvis er der efter et år tegn på, at sygemeldte med en igangværende erstatningssag kommer hurtigst tilbage i arbejde, hvis de får mini-interventionen. Derimod er der en tendens til, at sygemeldte med synlige fysiologiske tegn på, at der er noget galt, kommer hurtigere tilbage i arbejde med den udvidede, helhedsorienterede indsats – dvs. med CfB-interventionen, fortæller senior-forsker Chris Jensen, ph.d., Center for Folkesundhed - Region Midtjylland, og fortsætter:
- De to tilbud ser ud til at have forskellige forcer, og derfor er det vigtigt fortsat at undersøge, hvilke fordele forskellige tilbud har på længere sigt. Hvis fx et tilbud kan få relativt få procent flere i arbejde, så er der relativt mange skattekroner at spare for samfundet.
Indsatserne er foreløbigt kun målt efter første år, og det centrale spørgsmål er nu: Hvilken effekt har de to tilbud efter to og fem år. Pga. den positive og interessante effekt har Center for Bevægeapparatlidelser og Center for Folkesundhed valgt at arbejde videre med forskningsprojektet.
Fokus på myter om rygsmerter
Projektet har som en del af behandlingsindsatsen overfor patienterne sat fokus på en række myter om årsager til rygsmerter – for eksempel:
• Man kan finde årsagen til rygsmerter, hvis man blot bliver undersøgt grundigt nok med scanninger.
Nej, i de fleste tilfælde kan man ikke se årsagen til smerterne, heller ikke selv om der foretages scanninger.
• Man får rygproblemer af siddende arbejde.
Nej, fysisk tungt arbejde øger risikoen for rygsmerter. Hvis man har rygproblemer, kan man have problemer med at sidde.
• Smerterne skal være helt væk, før man kan genoptage sit arbejde.
Nej, man skal ikke vente på at smerterne forsvinder helt, for det gør de i mange tilfælde ikke.
• Hvis man bare træner nok, forebygger det nye rygsmerter.
Nej, det er ikke bevist. Formentlig er rigelig motion i hverdagen vigtigere, og det kan til en hvis grad forebygge rygsmerter hos både yngre og ældre, men der findes ingen sikker forebyggelse af rygsmerter.
Konference om resultaterne af projektet
Forskningsprojektet er mundet ud i tre rapporter, der omhandler: beskrivelse af indsatsen, effekter af indsatsen og evaluering af det tvær-faglige samarbejde. Alle rapporter er tilgængelige på: www.CenterForFolkesundhed.dk.
De involverede forskere fremlagde deres resultater fra projektet ved en konference tirsdag den 21. oktober.
351 personer deltog i undersøgelsen
Målgruppen var folk der var sygemeldte i 4-16 uger pga. smerter
De sygemeldte kommer fra Favrskov, Randers, Skanderborg og Silkeborg Kommune
Begge grupper blev undersøgt grundigt hos en læge og fysioterapeut på Center for Bevægeapparatlidelser og fik grundig information om mulige årsager til smerter og instruktion i håndteringsstrategier. Den ene gruppe blev derefter fulgt hos egen læge (mini-intervention) og den anden gruppe fik en udvidet rehabiliterings-indsats på centret (CfB-intervention).
Resultat af undersøgelsen – procentdel der ikke er i arbejde efter et år
Omkring 10-15 % af alle voksne danskere søger hvert år behandling for smerter i ryggen. Efter en evt. sygemelding risikerer man at blive lang-tidssygemeldt og varigt udstødt af arbejdsmarkedet, men en hurtig og koordineret indsats kan gøre fremtidsudsigterne en del lysere. Det er en af konklusionerne af et fælles forskningsprojekt, som Center for Bevægeapparatlidelser på Regionshospitalet Silkeborg og Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, har udført.
Tidlig indsats, ingen ventetid og åben dialog er blandt nøgleordene for forskningsprojektet, hvor det afgørende nye er, at indsatsen er koordineret i en konkret handleplan fra det tidspunkt den sygemeldte henvender sig hos egen læge, og til vedkommende er tilbage i arbejde.
Færre sygemeldte efter et år
I projektet indgik 351 sygemeldte personer, som ved lodtrækning blev delt i to grupper. Begge grupper blev undersøgt grundigt hos en læge og fysioterapeut på Center for Bevægeapparatlidelser og fik grundig information om mulige årsager til smerter og instruktion i håndterings-strategier. Den ene gruppe blev derefter fulgt hos egen læge (mini-intervention) og den anden gruppe fik en udvidet rehabiliteringsindsats på centret (CfB-intervention). Her var sammenhængen mellem borgerens fysiske, psykiske og sociale ressourcer i fokus, og den sygemeldte fik tildelt en gennemgående kontaktperson som koordinerede samarbejdet mellem for eksempel arbejdsgiver, kommunal sagsbehandler, sociallæge osv.
I begge grupper var der færre sygemeldte efter et år (cirka 20 %) end man ville forvente, hvis tilbuddene ikke havde været der (ca. 35 %).
Forskellige tilbud med forskellige forcer
Samlet set er der altså ingen forskel mellem de to tilbud (mini-interventionen og CfB-intervention). Alligevel er der forskel på, hvordan og på hvem de virker:
- Forskellige målgrupper ser ud til at reagere forskelligt. Eksempelvis er der efter et år tegn på, at sygemeldte med en igangværende erstatningssag kommer hurtigst tilbage i arbejde, hvis de får mini-interventionen. Derimod er der en tendens til, at sygemeldte med synlige fysiologiske tegn på, at der er noget galt, kommer hurtigere tilbage i arbejde med den udvidede, helhedsorienterede indsats – dvs. med CfB-interventionen, fortæller senior-forsker Chris Jensen, ph.d., Center for Folkesundhed - Region Midtjylland, og fortsætter:
- De to tilbud ser ud til at have forskellige forcer, og derfor er det vigtigt fortsat at undersøge, hvilke fordele forskellige tilbud har på længere sigt. Hvis fx et tilbud kan få relativt få procent flere i arbejde, så er der relativt mange skattekroner at spare for samfundet.
Indsatserne er foreløbigt kun målt efter første år, og det centrale spørgsmål er nu: Hvilken effekt har de to tilbud efter to og fem år. Pga. den positive og interessante effekt har Center for Bevægeapparatlidelser og Center for Folkesundhed valgt at arbejde videre med forskningsprojektet.
Fokus på myter om rygsmerter
Projektet har som en del af behandlingsindsatsen overfor patienterne sat fokus på en række myter om årsager til rygsmerter – for eksempel:
• Man kan finde årsagen til rygsmerter, hvis man blot bliver undersøgt grundigt nok med scanninger.
Nej, i de fleste tilfælde kan man ikke se årsagen til smerterne, heller ikke selv om der foretages scanninger.
• Man får rygproblemer af siddende arbejde.
Nej, fysisk tungt arbejde øger risikoen for rygsmerter. Hvis man har rygproblemer, kan man have problemer med at sidde.
• Smerterne skal være helt væk, før man kan genoptage sit arbejde.
Nej, man skal ikke vente på at smerterne forsvinder helt, for det gør de i mange tilfælde ikke.
• Hvis man bare træner nok, forebygger det nye rygsmerter.
Nej, det er ikke bevist. Formentlig er rigelig motion i hverdagen vigtigere, og det kan til en hvis grad forebygge rygsmerter hos både yngre og ældre, men der findes ingen sikker forebyggelse af rygsmerter.
Konference om resultaterne af projektet
Forskningsprojektet er mundet ud i tre rapporter, der omhandler: beskrivelse af indsatsen, effekter af indsatsen og evaluering af det tvær-faglige samarbejde. Alle rapporter er tilgængelige på: www.CenterForFolkesundhed.dk.
De involverede forskere fremlagde deres resultater fra projektet ved en konference tirsdag den 21. oktober.
| Fakta om sygemeldinger på grund af rygsmerter • Symptomer fra knogler, led og muskler (bevægeapparatet)- er et af Danmarks - og den vestlige verdens - væsentligste folkesundheds-problemer og en hyppig årsag til sygemeldinger • I 2005 havde 30 % af alle voksne danskere oplevet smerter eller ubehag i ryg og lænd indenfor de sidste 14 dage • Smerter i bevægeapparatet øger samtidig risikoen for langvarigt sygefravær. 1/3 af alle sygedagpengesager anslås at være relateret til bevægeapparatsbesvær • Tidligere undersøgelser har vist betydelige besparelser ved en hurtig indsats. |
351 personer deltog i undersøgelsen
Målgruppen var folk der var sygemeldte i 4-16 uger pga. smerter
De sygemeldte kommer fra Favrskov, Randers, Skanderborg og Silkeborg Kommune
Begge grupper blev undersøgt grundigt hos en læge og fysioterapeut på Center for Bevægeapparatlidelser og fik grundig information om mulige årsager til smerter og instruktion i håndteringsstrategier. Den ene gruppe blev derefter fulgt hos egen læge (mini-intervention) og den anden gruppe fik en udvidet rehabiliterings-indsats på centret (CfB-intervention).
Resultat af undersøgelsen – procentdel der ikke er i arbejde efter et år
For yderligere oplysninger
Kontakt seniorforsker Chris Jensen, ph.d. , Center for Folkesundhed, tlf. 89 49 12 04, mobil: 26 14 48 21 eller overlæge Ole Kudsk Jensen, Center for Bevægeapparatslidelser, tlf. 87 22 7305.