98,1% af patienterne er tilfredse med ambulatorierne på Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder.

Regionshospitalet Horsens, Brædstrup, Odder
98,1% af patienterne er tilfredse med ambulatorierne på Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder.


Det viser en netop offentliggjort undersøgelse af patient-tilfredsheden på landets ambulatorier – både offentlige og private. Undersøgelsen er gennemført af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Resultatet bekræfter en lignende undersøgelse fra 2006 blandt indlagte patienter, hvor Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder også fik topkarakterer af patienterne.

Dermed har hospitalet fået endnu et vidnesbyrd om, at patienterne er godt tilfredse med de behandlings-, pleje- og genoptræningsforløb hospitalet tilbyder.

Patienterne er særligt positive i forhold til:
• personalets måde at møde patienterne på
• kontaktpersonordningen
• udleveret skriftlig information

Hospitalsledelsen er især tilfreds med, at det kan lade sig gøre at forene høj faglig kvalitet og fokus på gode og effektive patientforløb.

Flere oplysinger
Hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen, tlf. 7927 4401
Cheflæge Steen Friberg Nielsen, tlf. 7927 4402
Chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath, tlf. 7927 4403