Professor Raben Rosenberg, Center for Psykiatrisk Forskning, Risskov har fået 1.620.000 kroner af Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom til et stort forskningsprojekt, hvor hjerner fra Hjernesamlingen i Risskov skal hjælpe med at løse gåden om, hvorfor dele af hjernen skrumper ved svær depression.

- Depression er en af de mest udbredte og lidelsesfulde sygdomme, vi kender. Derfor er det vigtigt at få en bedre viden om, hvad der sker i hjernen ved en depression. Når man brækker et ben, kan man se bruddet og behandle det. Ved en depression kan vi se, at patienterne er kede af det, men vi ved ikke i detaljer, hvad der fysisk sker i hjernen. Det skal forskningsprojektet give os en bedre forståelse for, fortæller Karl-Anton Dorph-Petersen, der er forskningsleder af Hjernesamlingen i Risskov og som sammen med professor Raben Rosenberg samt postdoc og psykiater Fenghua Chen skal gennemføre projektet i samarbejde med Stereologi og Elektronmikroskopi Forskningslaboratoriet på Aarhus Universitet.

Hippocampus i søgelyset
På Center for Psykiatrisk Forskning er man glad for, at Hjernesamlingen nu får tildelt midler, så den kan blive anvendt til forskning. Forskerne forventer sig meget af det store projekt, hvor de skal undersøge den del af hjernen, der hedder hippocampus. Den har blandt andet stor betydning for vores følelsesliv og vores hukommelse. Hjerneskanning peger på, at hippocampus skrumper hos personer med langvarige, hyppige depressioner, der ikke bliver behandlet tilstrækkeligt. Men skanningen kan ikke fortælle, hvorfor denne skrumpning finder sted.

- Vi ved, at ved langvarig, hyppig depression, bliver hippocampus mindre, men vi ved ikke hvorfor. Vi kan bare se, at området bliver mindre. Vi skal undersøge, hvad der sker i hjernen. Hvilke celler der er ramt, og bliver cellerne mindre eller dør de ligefrem, og derved få ideer til hvordan man gør behandlingen bedre, siger Karl-Anton Dorph-Petersen.

Forskningsprojektet udvælger 16 hjerner fra hjernesamlingen i Risskov, der alle bliver skåret i meget tynde skiver og lagt under et mikroskop, så forskerne bliver i stand til at tælle nervecellerne og de støtteceller, der omgiver dem. Derefter bliver resultatet sammenlignet med samme undersøgelse af hjerner fra tre kontrolgrupper.

- Forskningsprojektet handler om basal biologi. Vi skal have en bedre forståelse for biologien, så andre kan bruge den viden til at skræddersy behandlingen af depression, forklarer Karl-Anton Dorph-Petersen.

Fakta om hjernesamlingen
Hjernesamlingen i Risskov består af 9.479 hjerner, der er indsamlet i årene 1945-1982. De stammer fra personer over hele landet, der led af psykiske sygdomme. Størstedelen af hjernerne er indsamlet i 1960’erne og kommer fra ældre mennesker. Samlingen er muligvis den største i verden, og rummer et helt unik materiale, der har stor videnskabelig værdi.

Flere oplysninger
Leder af hjernesamlingen, Karl-Anton Dorph-Petersen, hjernesamlingen, tlf. 7789 3567

Se mere om hjernesamlingen på www.hjernesamlingen.dk

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer