Det var to meget forskellige møder, sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) og regionsrådsformand Bent Hansen (S), stillede op til tirsdag aften. Begge steder var regeringens planer for fremtidens sygehuse på dagsordenen, men både tilhørerne og spørgsmålene viste hver deres tilgang til emnet.

Mens der slet ikke var plads til de ca. 700 deltagere i Mejdal Hallen i Holstebro, hvor borgerne fyldte både cafeteria, foyer og endda stod ud på vejen, var der masser af siddepladser til overs i auditoriet i Skejby, hvor det andet møde fandt sted.

Begge steder understregede Jakob Axel Nielsen, at hans vision for et godt sundhedsvæsen var samling af specialer på færre enheder, så de akutte patienter vil få en mere kvalificeret behandling. Øvelse gør mester, og derfor skal lægerne have et større befolkningsunderlag at arbejde med. Alt andet vil føre til ringere kvalitet, også for borgerne i de tyndt befolkede egne af landet, mener han.

- Du er rejsende i falsk tryghed, sagde han flere gange til Esther Jakobsen fra Thyholm, der har gået foran i kampen for at bevare hospitalet i Holstebro.
- Den behandling I skal have, skal være lige så god, som den de får i Århus. Og det får I ikke på de små sygehuse, understregede ministeren.

For at sikre trygheden – også der, hvor der bliver langt til det nærmeste akuthospital – lagde Jakob Axel Nielsen samtidig vægt på, at de lokale behandlingstilbud bliver udbygget med lægehuse, skadeklinikker og et akutberedskab, hvor der maksimalt må gå 15 minutter før ambulancerne er fremme.

- Jeg ved godt Bent Hansen (S) skriver det ned i regnskabet, hver gang jeg siger det. Og det bliver også dyrt. Det kræver blandt andet flere ambulancestationer. Det er jeg godt klar over, sagde han.

Sygehuse til fremtiden
I sine visioner for fremtidens sygehuse lagde ministeren vægt på, at der er tale om ambitiøst byggeri, der er bæredygtigt og lever op til fremtidens krav. Således ser han Vestdanmarks flagskib: Det Nye Universitetshospital i Århus placeret blandt verdens 10 eller 20 bedste sygehuse og medicinske forskningsmiljøer.

Den udmelding var der dog noget skepsis til blandt forsamlingen i Århus. Bent Hansen lagde ud med at referere, hvordan Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ved et besøg i Skejby i oktober 2007 havde lovet 80 – 90 milliarder kroner til nyt sygehusbyggeri. Et beløb, der nu er svundet ind til 25 milliarder.

Regionsrådsmedlem Bjarne Schmidt Nielsen (S) konstaterede, at med det beløb, regeringen havde givet til byggeriet af Det Nye Universitetshospital var der ikke råd til at bygge hverken bæredygtigt, eller fleksibelt så man kan leve op til fremtidens krav.

- Er det virkelig Sundhedsministerens ambitionsniveau?, spurgte han.

Men Jakob Axel Nielsen fastholdt, at ambitionsniveauet var det samme. Hans eksperter sagde bare noget andet end regionens eksperter.

Piller plan i stykker
Et andet regionsrådsmedlem, spidskandidat for Venstre, Anne V. Kristensen, undrede sig over, at regeringen først udstikker retningslinier, så regionerne med knofedt og hårdt arbejde kan sætte en akutplan sammen. Hvorefter samme regering piller planen i stykker ved kun at satse på dele af den (DNU og Viborg), så den ikke længere hænger sammen.

Til det henviste Jakob Aksel Nielsen til næste runde, hvor de sidste 10 milliarder af regeringens 25 milliarder til hospitalsbyggeri skal deles ud.

Også lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd (DSR) var repræsenteret ved mødet i Århus. Fra den regionale lægeforenings side understregede formanden for koordinationsforum, Susanne Scheppan, at Lægeforeningen bakker op om samling af akutmodtagelser på færre enheder og 15 minutters responstid. Men foreningen ser helst akutbilerne bemandet med anæstestilæger.

Sygeplejerske på Århus Universitetshospital, Skejby, og bestyrelsesmedlem af DSR i Region Midtjylland, Ronny Andersen var bekymret for kvaliteten af det offentlige sundhedsvæsen.

- Vores vision er at satse på et offentligt sundhedsvæsen, og vi er bekymrede for, om man forventer en mindre del af aktiviteten skal foregå i det offentlige, når man satser så lidt på udbygningen, sagde han.

- Når vi kommer med 25 milliarder kroner og eksempelvis kræftpakker, så er det da fordi, vi ønsker et godt offentligt sundhedsvæsen, forsikrede Jakob Aksel Nielsen. Men tilføjede, at han var pragmatisk i forhold til, hvor patienterne bliver behandlet. Blot finansieringen af sundhedsvæsenet sker over skatterne.