Påsken er en presset tid hos Lægevagten. Men ventetiden på 7011 3131 kunne blive kortere, hvis vi var bedre til at få fornyet vores recepter i tide.



Påsken er en presset tid hos Lægevagten. Men ventetiden på 7011 3131 kunne blive kortere, hvis vi var bedre til at få fornyet vores recepter i tide.


Julen gør det, men hvad med pillerne? Varer de også lige til påske? Helligdagene er travle dage for Lægevagten, som bruger en masse tid på at forny vores ganske almindelige recepter. Men den slags opgaver hører egentligt til, i god tid, hos vores egen praktiserende læge.

- I helligdagene fornyer vi rigtig mange recepter på fast medicin, som f.eks. p-piller, astmapræparater og blodtryks- og kolesterolsænkende tabletter. Specielt påskelørdag, hvor apotekerne har åbent, giver det både meget stor travlhed, og lang ventetid i telefonen hos lægevagten, siger vagtchef Ole B. Hansen, Lægevagten i den vestlige del af Region Midtjylland.

Omsat i ventetid betyder opringningerne mange lange minutter for de, som har brug for hurtig lægehjælp.

- Hvis den sædvanlige læge holder ferie i dagene op til påske, så er der altid en vikar man kan ringe til i dagtimerne, siger Jens Peter Geil, vagtchef i Østjylland.

Ventetiden i telefonen hos Lægevagten er længst fra kl. 07.00 - 11.00, og kl. 16.00 -18.00 på hverdage. Kan man vente med at ringe, er der altså større chancer for at komme hurtigt igennem mellem 11.00 og 16.00 .

På en normal lørdag og søndag får Lægevagten i Region Midtjylland ca. 3.300 henvendelser, og det tal bliver mellem 30 og 50 procent højere på helligdagene.

Flere oplysninger
  • Vagtchef i den østlige del af Region Midtjylland; Jens Peter Geil, tlf. 2244 1128 
  • Vagtchef i den vestlige del af Region Midtjylland; Ole B. Hansen, tlf. 2045 2075
  • Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer