Bent Hansen og Elin Sonne

Så kom spaden i jorden; byggeriet af Psykiatriens Hus i Silkeborg er officielt gået i gang.

En tomands-betjent-dobbelt spade stod for spadestikket, og som man kan se på billedet var den ene af graverne regionsrådsformand Bent Hansen (S). Formanden for Socialudvalget i Silkeborg, Elin Sonne, har godt fat i håndtaget til højre.

Når huset står klar engang i foråret 2012, skal det rumme både de regionale og kommunale behandlingstilbud. Huset bliver landets første af sin slag. Og både Bent Hansen og Elin Sonne fremhævede da også det gode samarbejde i deres taler til de mange fremmødte.