Indsatsen for mennesker med kronisk sygdom styrkes. Blandt andet skal flere have hjælp til at at passe deres egen sygdom.

Mennesker med en kronisk sygdom skal mødes af en langt mere målrettet hjælp og behandling. Det skal ske ved hjælp af ”kronikerkompasset”, hvor den praktiserende læge får en meget central rolle.

Godt 1.200 læger og deres klinikpersonale i Region Midtjylland går nu i gang med at sætte kursen og styre efter ”kronikerkompasset”.

Kronikerkompasset betegner en proces, hvor praktiserende læger og deres personale får lejlighed til at gennemgå, hvordan de arbejder med deres patienter med en kronisk sygdom.

I løbet af september er første bølge af tilmeldte lægepraksis gået i gang og i februar næste år ruller anden bølge. I alt 71 procent af alle praksis i Region Midtjylland deltager.

- Vores mål er, at kronikerkompasset vil få de praktiserende læger, til at være mere opsøgende. De skal ikke vente på, at patienten ringer, men have opmærksomhed på, at de patienter, der har behov for det, kommer ind i et veltilrettelagt forløb, fortæller regionsrådsmedlem og formand for Samarbejdsudvalget for Alment Praktiserende Læger i Region Midtjylland, Jørgen Nørby (V). 


Dermed vil nogle patienter opleve, at der bliver taget mere hånd om dem. Men omvendt vil andre patienter opleve, at de i højere grad får lov at ”passe sig selv”, fordi de er i stand til det.

Fælles mål
I dag har den praktiserende læge ikke nødvendigvis et tilstrækkeligt overblik over, hvilke patienter, der har en kronisk sygdom. Kronikerkompasset indebærer blandt andet en metode til at skaffe det overblik, og til efterfølgende at sikre, læge og patient i fællesskab har nogle konkrete aftaler om mål og opfølgning på behandlingen.

På den måde styrker kronikerkompasset den praktiserende læges rolle som tovholder for mennesker med kronisk sygdom i samarbejde med hospitaler og kommuner.

Patienter ændrer kurs
Men det er ikke kun den praktiserende læge, der skal ændre kursen efter Kronikerkompasset.

- Grundtanken er, at der skal sættes ind hele vejen rundt om patienten. Læger, hospital og kommuner skal arbejde bedre sammen gennem fastlagte programmer. Og også patienten selv skal i højere grad inddrages og lære at tage vare på sig selv og ”passe sin sygdom”, siger Palle Jørgensen, der er afdelingschef i Region Midtjylland.

Fakta
I første omgang målretter kronikerkompasset indsatsen mod følgende sygdomsgrupper: 

  • Patienter med kronisk obstruktiv lungesyndrom (KOL) 
  • Patienter med blodprop i hjertet og svær hjertekrampe 
  • Patienter med type 2 diabetes

Om kroniske sygdomme: 

  • 40 % af alle danskere over 16 år har mindst en kronisk sygdom 
  • 95 % af alle danskere over 65 år har mindst en kronisk sygdom 
  • I Region Midtjylland har ca 44.000 borgere diagnosen Diabetes 
  • Ca 50.000 borgere i Region Midtjylland lider af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL)


Flere oplysninger