Flere midtjyske patienter skal leve længere, efter de er blevet opereret for lungekræft, og fristerne for undersøgelse og behandling skal overholdes. Det er målet for Region Midtjylland, hvor politikerne netop har besluttet at afsætte 10 mio. kr. til formålet.




Flere midtjyske patienter skal leve længere, efter de er blevet opereret for lungekræft, og fristerne for undersøgelse og behandling skal overholdes. Det er målet for Region Midtjylland, hvor politikerne netop har besluttet at afsætte 10 mio. kr. til formålet.

Politikernes opstramning kommer på baggrund af tal fra Det Nationale Indikator Projekt (NIP), der registrerer kvaliteten af en række udvalgte sygdomme og behandlingsforløb.

Ifølge NIP er Region Midtjylland den region, hvor færrest patienter stadig er i live fem år efter, de er blevet opereret for lungekræft. Samtidig viser NIP-tallene, at det varer for længe fra mistanken om kræft opstår, til diagnosen er klar og man beslutter, hvad der skal gøres.

- Det er vi simpelthen nødt til at gøre noget ved. Vores lungekræftpatienter skal selvfølgelig opleve behandlingsforløb, der mindst er på højde med kvaliteten på landsplan, siger direktør i Region Midtjylland, Ole Thomsen.

Penge til udstyr
Den lavere overlevelse blandt opererede skyldes med stor sandsynlighed, at der er opereret patienter, som var for syge til at have glæde af operationen. Blandt andet har Region Midtjylland manglet det mest moderne undersøgelses-udstyr til at vurdere, hvilke patienter, der ville have glæde af en operation.

Derfor har Forretningsudvalget for Region Midtjylland netop anbefalet regionsrådet, at der bliver bevilliget 10 mio. kr. til øgede driftsudgifter og nyt apparatur, herunder en såkaldt EUS (Endoskopisk Ultralyd), der er et ultralydsapparat, som tager billeder indefra kroppen. Pengene kommer oven i, at hospitalerne hvert år bruger flere midler på dyrere og bedre undersøgelser af patienterne.

Løsning ved årsskiftet
Når det gælder problemet med de lange undersøgelsesforløb er løsningen ikke flere penge men en bedre organisering.

Det er ikke galt på alle områder. Skejby er hurtige til at få patienterne opereret; regionshospitalerne klarer stort set alle opgaven inden for eget hus og Århus Sygehus, der står for mange af de specialiserede, diagnostiske undersøgelser, har stort set fået styr på udredningsforløbet.

- Dermed ser det ud til, at det især er i overgangene mellem de forskellige hospitaler, at der opstår ”døde dage” mellem udredning og operation. Derfor må hospitalerne trimme den måde de organiserer sig på, siger Ole Thomsen.

Han fortæller, at hospitalerne har sat en proces i gang, for at få styr på behandlingen af lungekræft. Blandt andet for at finde ud af, præcis hvor problemerne opstår, og der tegner sig allerede nu nogle bud på, hvad der kan gøres bedre. Eksempelvis vil Århus Sygehus og Skejby sørge for, at patienterne bliver booket til operation tidligere i forløbet.

På den baggrund forventer Ole Thomsen, at forløbene lever op til de nationale standarder inden udgangen af 2010.

Fakta
Fra Region Midtjyllands resultater i NIP (Det Nationale Indikator Projekt) vedrørende opererede patienter
• 31 procent er i live fem år efter operation, hvor standarden er 40 procent.
• 55 procent af patienterne bliver behandlet efter tidsfristerne for, hvor lang tid der må gå fra mistanke om kræft til eventuel operation. Det er under standarden er på 85 procent.
• 78 procent af patienterne er færdige med udrednings-forløbet indenfor 28 dage. Det er under standarden på 85 procent.
• 95 procent af patienterne bliver opereret indenfor 14 dage efter, de er blevet henvist til operation. Det er bedre end standarden på 85 procent.

Læs notatet: Resultater vedrørende NIP lungecancer

Se forretningsudvalgets dagsorden

 Læs og se resultater fra NIP på www.nip.dk


Flere oplysninger
Direktør Ole Thomsen 8728 5040 / 2146 9807 / ole.thomsen@stab.rm.dk

Faglige kommentarer: Hans Peder Graversen 8728 4840 / 2924 0893 / hanspeder.graversen@stab.rm.dk

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer