Tidligere døde over 20 procent af alle patienter, der blev opereret for tarmslyng på grund af kræft. Nu viser en undersøgelse fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, at et lille gitter i tarmen nedsætter dødelighed til blot tre procent.


Tidligere døde over 20 procent af alle patienter, der blev opereret for tarmslyng på grund af kræft. Nu viser en undersøgelse fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, at et lille gitter i tarmen nedsætter dødelighed til blot tre procent.

Efter samme model som hjertelægerne bruger ved forkalkning af kranspulsåren udvides tarmen, hvorefter et lille gitter, en stent, holder passagen åben. Når patienten er frisk, opereres tarmkræften væk som hidtil.

Undersøgelsen fra Århus Sygehus er offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift British Journal of Surgery.

Overlæge professor dr. med. Søren Laurberg har stået i spidsen for undersøgelsen, der omfatter 34 patienter med tarmslyng på grund af kræft i tyktarmen.

- Ved at lave en udvidelse og behandle med stent, slipper man for at operere patienterne mens de er voldsomt syge. Med stenten kan de komme af med luft og afføring og kan nå at blive friske, før man foretager den planlagte kræftoperation, siger Søren Laurberg.

Hos hver sjette patient med tarmkræft er tarmslyng det første symptom. Undersøgelsen fra Århus Sygehus, viser, at selv om man ikke opererer kræften væk med det samme, klarer disse patienter sig bedre end dem, hvor man foretager en akut operation.

- Når man lægger en stent ind i tarmen og venter med at operere til senere, får man tid og ro til, at patienten kommer sig. Man får også mulighed for at foretage en CT-scanning, så man kan se, om det er en kræft, der kan helbredes og se, om den har spredt sig. Det kan man ikke nå, hvis man opererer med det samme, forklarer Søren Laurberg.

Kritikere har hævdet, at stentbehandlingen risikerer at sprede kræftcellerne, og at den forhindrer patienter, der kunne være blevet helbredt i at blive raske.

Det tilbageviser undersøgelsen, og Søren Laurberg glæder sig over de opsigtsvækkende resultater.

- De betyder, at vi med sindsro kan fortsætte med behandlingen. Vi får flere fordele ved at bruge stentbehandlingen som bro til kirurgien. Først og fremmest, at dødeligheden, selv om man regner stent og senere operation sammen, bliver meget lav, siger Søren Laurberg.


Yderligere oplysning
Professor dr. med. Søren Laurberg, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus 89 49 77 15 soerlaur@rm.dk