Flyt fokus fra tilbagefald til livskvalitet
Gynækologiske kræftpatienter har mere brug for rehabilitering end kontrol
Gynækologiske kræftpatienter har mere brug for rehabilitering end kontrol
Kvinders overlevelse efter at være opereret for gynækologisk kræft bliver ikke større af, at kvinderne går til kontrol på hospitalet. Derimod har kvinderne et behov for, at der bliver fulgt op på den krise, som diagnosen og operationen satte i gang.
Aarhus Universitetshospital er i samarbejde med Rigshospitalet og Regionshospitalet Herning i gang med at skabe grundlag for et nyt syn på, hvordan hospitalerne skal følge op på gynækologiske kræftpatienter.
Når gynækologiske kræftpatienter er opereret for deres kræftsygdom, har en mindre del af dem brug for yderligere behandling i form af kemoterapi eller strålebehandling. Men størstedelen er raske efter operationen. Den del af kvinderne, der er raske, går til kontrol på den gynækologiske afdeling, hvor de blev opereret. Formålet med disse kontroller er at opdage et eventuelt tilbagefald af sygdommen så tidligt som muligt, så man kan sætte ind med relevant behandling hurtigst muligt. Men man har nu fundet ud af, at det ikke bedrer kvindernes overlevelse at gå til kontroller. Man finder ikke eventuelle tilbagefald ved kontrollerne; dem finder man stedet ved at patienterne henvender sig med symptomer imellem kontrollerne.
Derfor er der rent fagligt ikke baggrund for at bevare kontrollerne, som de er i dag.
Der er et ph.d.-projekt i gang på Aarhus Universitetshospital i samarbejde med Rigshospitalet og Regionshospitalet Herning, hvor formålet er at finde en helt ny måde at følge gynækologiske kræftpatienter på, hvor den enkelte patient er i centrum. Fokus skal flyttes, så det ikke længere bare handler om tilbagefald/ikke tilbagefald, men så fokus i stedet bliver på livskvalitet og rehabilitering.
- Vi mener ikke, at man bare kan afslutte alle patienterne, fordi kontrollerne ikke har indflydelse på overlevelsen. Vi tror, patienterne har behov for at høre til et sted, og vi mener at nogle patienter har et psykosocialt behov, som ikke bliver opfyldt, sådan som kontrollerne er struktureret i dag, siger læge og ph.d.-studerende Lotte Dahl fra Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y ved Aarhus Universitetshospital.
- De kvinder, der går til kontrol på de gynækologiske afdelinger, er kvinder, der har fået en kræftdiagnose; få uger efter er de opereret, og får at vide at de er raske! De fleste har en god prognose, men mange har været i en krisetilstand i forbindelse med diagnose og operation, det bliver der ikke rigtig fulgt op på, som det er i dag. Derfor vil vi undersøge hvordan de gynækologiske kræftpatienter rent faktisk har det, og hvad de har af behov.
Psykoonkologisk Forskningsenhed ved Aarhus Universitetshospital er inddraget i undersøgelsen, som bliver landsdækkende og har været i gang siden i sommer. Studiet har allerede givet et godt indblik i hvilke faktorer, der har betydning for, at patienternes livskvalitet kan bedres.
- Vi ved, at vores patienter er meget forskellige, og dermed har forskellige behov, og derfor også skal have forskellige tilbud der er tilpasset den enkelte patient. Det er på tide at vi indenfor opfølgning af kræftpatienter også følger med tiden og sætter det enkelte individ i centrum, siger Lotte Dahl.
Yderligere information
Gynækologiske kræftpatienter har mere brug for rehabilitering end kontrol
Kvinders overlevelse efter at være opereret for gynækologisk kræft bliver ikke større af, at kvinderne går til kontrol på hospitalet. Derimod har kvinderne et behov for, at der bliver fulgt op på den krise, som diagnosen og operationen satte i gang.
Aarhus Universitetshospital er i samarbejde med Rigshospitalet og Regionshospitalet Herning i gang med at skabe grundlag for et nyt syn på, hvordan hospitalerne skal følge op på gynækologiske kræftpatienter.
Når gynækologiske kræftpatienter er opereret for deres kræftsygdom, har en mindre del af dem brug for yderligere behandling i form af kemoterapi eller strålebehandling. Men størstedelen er raske efter operationen. Den del af kvinderne, der er raske, går til kontrol på den gynækologiske afdeling, hvor de blev opereret. Formålet med disse kontroller er at opdage et eventuelt tilbagefald af sygdommen så tidligt som muligt, så man kan sætte ind med relevant behandling hurtigst muligt. Men man har nu fundet ud af, at det ikke bedrer kvindernes overlevelse at gå til kontroller. Man finder ikke eventuelle tilbagefald ved kontrollerne; dem finder man stedet ved at patienterne henvender sig med symptomer imellem kontrollerne.
Derfor er der rent fagligt ikke baggrund for at bevare kontrollerne, som de er i dag.
Der er et ph.d.-projekt i gang på Aarhus Universitetshospital i samarbejde med Rigshospitalet og Regionshospitalet Herning, hvor formålet er at finde en helt ny måde at følge gynækologiske kræftpatienter på, hvor den enkelte patient er i centrum. Fokus skal flyttes, så det ikke længere bare handler om tilbagefald/ikke tilbagefald, men så fokus i stedet bliver på livskvalitet og rehabilitering.
- Vi mener ikke, at man bare kan afslutte alle patienterne, fordi kontrollerne ikke har indflydelse på overlevelsen. Vi tror, patienterne har behov for at høre til et sted, og vi mener at nogle patienter har et psykosocialt behov, som ikke bliver opfyldt, sådan som kontrollerne er struktureret i dag, siger læge og ph.d.-studerende Lotte Dahl fra Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y ved Aarhus Universitetshospital.
- De kvinder, der går til kontrol på de gynækologiske afdelinger, er kvinder, der har fået en kræftdiagnose; få uger efter er de opereret, og får at vide at de er raske! De fleste har en god prognose, men mange har været i en krisetilstand i forbindelse med diagnose og operation, det bliver der ikke rigtig fulgt op på, som det er i dag. Derfor vil vi undersøge hvordan de gynækologiske kræftpatienter rent faktisk har det, og hvad de har af behov.
Psykoonkologisk Forskningsenhed ved Aarhus Universitetshospital er inddraget i undersøgelsen, som bliver landsdækkende og har været i gang siden i sommer. Studiet har allerede givet et godt indblik i hvilke faktorer, der har betydning for, at patienternes livskvalitet kan bedres.
- Vi ved, at vores patienter er meget forskellige, og dermed har forskellige behov, og derfor også skal have forskellige tilbud der er tilpasset den enkelte patient. Det er på tide at vi indenfor opfølgning af kræftpatienter også følger med tiden og sætter det enkelte individ i centrum, siger Lotte Dahl.
Yderligere information
- Læge, ph.d.-studerende Lotte Dahl, tlf. 2990 2793 /
lotte.dahl.kristensen@ki.au.dk