Nyt center skal lave genetiske superanalyser
Aarhus Universitetshospital åbner på torsdag et nyt center, hvor man er i stand til at kortlægge hele arvemassen fra en patient. Centret åbner nye muligheder for at bruge genetiske analyser i patientbehandling og forskning.
Aarhus Universitetshospital åbner på torsdag et nyt center, hvor man er i stand til at kortlægge hele arvemassen fra en patient. Centret åbner nye muligheder for at bruge genetiske analyser i patientbehandling og forskning.
Små stumper af DNA, to sekventeringsmaskiner og nogle kraftige supercomputere. Det er kort fortalt det vigtigste inventar i det nye Core Center for "Next Generation Sequencing", som torsdag d. 12. januar åbner på Aarhus Universitetshospital.
Centret, som er en del af Molekylær Medicinsk Afdeling, skal lave såkaldt dyb sekventering - det vil sige, at man sekventerer eller kortlægger hele DNA'et hos en patient. En sådan kortlægning tager 4-5 dage og genererer enorme datamængde, som efterfølgende skal analyseres.
- Det nye Core Center åbner mange nye muligheder, fordi vi med kraftige maskiner kan kortlægge hele arvemassen på én gang, siger Torben Ørntoft, ledende overlæge på Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og professor på Aarhus Universitet.
- Analyseresultaterne kan for eksempel bruges til at vurdere, om en familie med kræft har mutationer i bestemte gener. Eller hvordan lægemidler bliver omsat i kroppen hos en patient.
Mangel på bioinformatikere
Det er hovedsageligt afdelingerne på Aarhus Universitetshospital og forskningsenhederne på Aarhus Universitet, der kommer til at bestille genetiske analyser på det nye Core Center. Og resultatet af analyserne er store mængder data, som sendes tilbage til afdelingerne til nærmere analyse. Men afdelingerne er ikke helt klar til at modtage resultaterne af de nye genetiske superanalyser.
- Som situationen er i dag, er der mangel på bioinformatikere, som kan analysere data. Og der er også mangel på kraftige computere, som kan gennemføre analyserne. Derfor håber jeg, at Aarhus Universitet både vil understøtte uddannelse og oprette et center, som vil give større kapacitet på analyseområdet, siger Torben Ørntoft.
- Min vision er, at Aarhus Universitetshospital skal være et molekylært førende hospital, hvor alle patienter skal have kortlagt deres arvemasse, når de bliver indlagt.
- Det vil give værdifulde informationer på flere områder: Dels om patienten har mutationer i gener, der har betydning for deres sygdom. Dels om de har den rigtige genetiske profil, hvis de skal have skræddersyet mediicin. Og dels hvordan de omsætter lægemidler i kroppen. Samtidig vil en sådan sekventering af alle patienter være uvurderlig ressource for klinisk forskning.
Både Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet samt John og Birthe Meyers Fond har bidraget økonomomisk til det nye Core Center.
Det nye Core Center for "Next Generation Sequencing" er det tredje Core Center på Molekylær Medicinsk Afdeling. De øvrige er Core Center for microarrays (genchip), Core Center for biobanker.
Flere oplysninger
Aarhus Universitetshospital åbner på torsdag et nyt center, hvor man er i stand til at kortlægge hele arvemassen fra en patient. Centret åbner nye muligheder for at bruge genetiske analyser i patientbehandling og forskning.
Små stumper af DNA, to sekventeringsmaskiner og nogle kraftige supercomputere. Det er kort fortalt det vigtigste inventar i det nye Core Center for "Next Generation Sequencing", som torsdag d. 12. januar åbner på Aarhus Universitetshospital.
Centret, som er en del af Molekylær Medicinsk Afdeling, skal lave såkaldt dyb sekventering - det vil sige, at man sekventerer eller kortlægger hele DNA'et hos en patient. En sådan kortlægning tager 4-5 dage og genererer enorme datamængde, som efterfølgende skal analyseres.
 |
Torben Ørntoft |
- Analyseresultaterne kan for eksempel bruges til at vurdere, om en familie med kræft har mutationer i bestemte gener. Eller hvordan lægemidler bliver omsat i kroppen hos en patient.
Mangel på bioinformatikere
Det er hovedsageligt afdelingerne på Aarhus Universitetshospital og forskningsenhederne på Aarhus Universitet, der kommer til at bestille genetiske analyser på det nye Core Center. Og resultatet af analyserne er store mængder data, som sendes tilbage til afdelingerne til nærmere analyse. Men afdelingerne er ikke helt klar til at modtage resultaterne af de nye genetiske superanalyser.
- Som situationen er i dag, er der mangel på bioinformatikere, som kan analysere data. Og der er også mangel på kraftige computere, som kan gennemføre analyserne. Derfor håber jeg, at Aarhus Universitet både vil understøtte uddannelse og oprette et center, som vil give større kapacitet på analyseområdet, siger Torben Ørntoft.
- Min vision er, at Aarhus Universitetshospital skal være et molekylært førende hospital, hvor alle patienter skal have kortlagt deres arvemasse, når de bliver indlagt.
- Det vil give værdifulde informationer på flere områder: Dels om patienten har mutationer i gener, der har betydning for deres sygdom. Dels om de har den rigtige genetiske profil, hvis de skal have skræddersyet mediicin. Og dels hvordan de omsætter lægemidler i kroppen. Samtidig vil en sådan sekventering af alle patienter være uvurderlig ressource for klinisk forskning.
Både Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet samt John og Birthe Meyers Fond har bidraget økonomomisk til det nye Core Center.
Det nye Core Center for "Next Generation Sequencing" er det tredje Core Center på Molekylær Medicinsk Afdeling. De øvrige er Core Center for microarrays (genchip), Core Center for biobanker.
Flere oplysninger
- Torben Ørntoft, professor, dr. med., Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, tlf. 8615 6200 / 2819 2680