Psykisk syge har massivt brug for sundhedsvæsenet
Man forestiller sig måske at psykisk syge især bruger psykiatrien, men en ny analyse viser, at de også er storforbrugere af de øvrige sundhedsydelser.
Man forestiller sig måske at psykisk syge især bruger psykiatrien, men en ny analyse viser, at de også er storforbrugere af de øvrige sundhedsydelser.
Analysen af sundheden blandt mennesker med vedvarende psykiske lidelser er blandt andet baseret på data fra ”Hvordan har du det?” 2006 og 2010 om den voksne befolkning i region midtjylland.
Mennesker med psykiske lidelser har i løbet af et år i gennemsnit dobbelt så mange kontakter til den praktiserende læge som den øvrige befolkning, henholdsvis 23 og 12 kontakter. Og 61 procent af de psykisk syge har haft kontakt til et somatisk sygehus i løbet af 2010, ambulant eller i form af indlæggelse. For den øvrige del af befolkning er andelen 50 procent.
Det viser en ny analyse af sundheden blandt mennesker med vedvarende psykisk lidelser baseret på data fra ”Hvordan har du det?” 2006 og 2012, kombineret med registeroplysninger om forbrug af sundhedsydelser.
Psykisk syge har mange fysiske sygdomme
13 ud af 15 langvarige somatiske sygdomme forekommer hyppigere blandt psykisk syge end blandt den øvrige befolkning. 35 procent af de psykisk syge har fire eller flere sygdomme, også kaldet multisygdom, og deres sundhedsvaner er markant dårligere, fx ryger 41 procent mod 21 procent i den øvrige del af befolkningen.
- På den baggrund er det ikke overraskende, at mennesker med vedvarende psykiske lidelser har hyppige kontakter til praktiserende læge og de somatiske sygehuse, siger seniorforsker Finn Breinholt, fra CFK, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, som har gennemført analysen for psykiatrien i regionen.
Sundhedsgabet vokser
Andre undersøgelser har vist at middellevetiden er 20 år kortere for psykisk syge mænd og 15 år kortere for psykisk syge kvinder befolkningen. Ifølge Finn Breinholt antager man, at en stor del af overdødeligheden hos psykisk syge skyldes deres livsstil. Han peger derfor på, at der er et stort behov for en målrettet forebyggelsesindsats blandt psykisk syge.
- Analysen viser, at ”gabet” mellem psykisk syges livsstil og livsstilen hos resten af befolkningen har udvidet sig fra 2006 til 2010. Med hensyn til både rygning, fysisk aktivitet og kostmønster har de psykisk syge ganske vist bevæget sig i den rigtige retning. Men det er gået langsommere end i resten af befolkningen. Derfor sakker de bagud.
- Mange psykisk syge er faktisk endnu mere motiverede for at leve sundere end den øvrige befolkning, men de har markant færre sociale ressourcer at trække på. Derfor er der brug for særlig støtte til dem, fortæller Finn Breinholt og opfordrer til at tænke forebyggelse ind på tværs af sundhedsvæsenet, også for de psykisk syge.
- Hele sundhedsvæsnet, ikke blot behandlingspsykiatrien, er en mulig arena for forebyggelse i forhold til psykisk syge netop fordi mange i gruppen ofte er i kontakt med sundhedsprofessionelle i form af egen læge og personalet på de somatiske sygehuse.
Læs mere om psykisk syges sundhed i rapporten ”Psykisk syges sundhed i Region Midtjylland”, der ser på udviklingen fra 2006 til 2012.
Fakta om forbrug af sundhedsydelser
61% af de psykisk syge har haft kontakt til et somatisk sygehus i løbet af 2010, ambulant eller i form af indlæggelse. For den øvrige del af befolkning er andelen 50%.
18% af de psykisk syge har været indlagt på et somatisk sygehus i 2010 mod 12% af resten af befolkningen. Én ud af 10 har haft to eller flere indlæggelser, mens én ud af 20 har haft tre eller flere indlæggelser. De tilsvarende tal for den øvrige befolkning er én ud af 25 og én ud af 50.
20% af de psykisk syge har haft kontakt med behandlingspsykiatrien (ambulant eller i form af indlæggelse) i 2010 mod 0,6% af den øvrige befolkning.
I gennemsnit har de psykisk syge brugt for 17.200 kr. sygehusydelser i det somatiske sygehusvæsen i 2010 opgjort som DRG-forbrug. Til sammenligning har den øvrige befolkning brugt 12.500 kr. Der er således en forskel i forbrug på et år på 4.700 kr. pr. person.
Fakta om psykisk sygdom
Psykisk sygdom er langt hyppigere end de fleste tror. Hver anden dansk familie og op mod hver femte dansker kommer i løbet af sit liv i kontakt med det psykiatriske system. Mindst 200.000 lider til enhver tid af depression, 200.000 af angst og 200.000 af misbrug. Herudover er ca. 40.000 ramt af svære psykoser og 50.000 af demens.
Psykisk sygdom vurderes til at koste samfundet omkring 55 mia. kr. årligt. Kun ca. 1/10 går til behandling. Resten er omkostninger i forbindelse med førtidspensionering, langvarigt sygefravær og nedsat funktions- og arbejdsevne.
Kilde: Psykiatrifonden og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Yderligere oplysninger :
Finn Breinholt, programleder, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, mobil: 2273 0252, mail: finn.breinholt@stab.rm.dk
Man forestiller sig måske at psykisk syge især bruger psykiatrien, men en ny analyse viser, at de også er storforbrugere af de øvrige sundhedsydelser.
Analysen af sundheden blandt mennesker med vedvarende psykiske lidelser er blandt andet baseret på data fra ”Hvordan har du det?” 2006 og 2010 om den voksne befolkning i region midtjylland.
Mennesker med psykiske lidelser har i løbet af et år i gennemsnit dobbelt så mange kontakter til den praktiserende læge som den øvrige befolkning, henholdsvis 23 og 12 kontakter. Og 61 procent af de psykisk syge har haft kontakt til et somatisk sygehus i løbet af 2010, ambulant eller i form af indlæggelse. For den øvrige del af befolkning er andelen 50 procent.
Det viser en ny analyse af sundheden blandt mennesker med vedvarende psykisk lidelser baseret på data fra ”Hvordan har du det?” 2006 og 2012, kombineret med registeroplysninger om forbrug af sundhedsydelser.
Psykisk syge har mange fysiske sygdomme
13 ud af 15 langvarige somatiske sygdomme forekommer hyppigere blandt psykisk syge end blandt den øvrige befolkning. 35 procent af de psykisk syge har fire eller flere sygdomme, også kaldet multisygdom, og deres sundhedsvaner er markant dårligere, fx ryger 41 procent mod 21 procent i den øvrige del af befolkningen.
- På den baggrund er det ikke overraskende, at mennesker med vedvarende psykiske lidelser har hyppige kontakter til praktiserende læge og de somatiske sygehuse, siger seniorforsker Finn Breinholt, fra CFK, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, som har gennemført analysen for psykiatrien i regionen.
Sundhedsgabet vokser
Andre undersøgelser har vist at middellevetiden er 20 år kortere for psykisk syge mænd og 15 år kortere for psykisk syge kvinder befolkningen. Ifølge Finn Breinholt antager man, at en stor del af overdødeligheden hos psykisk syge skyldes deres livsstil. Han peger derfor på, at der er et stort behov for en målrettet forebyggelsesindsats blandt psykisk syge.
- Analysen viser, at ”gabet” mellem psykisk syges livsstil og livsstilen hos resten af befolkningen har udvidet sig fra 2006 til 2010. Med hensyn til både rygning, fysisk aktivitet og kostmønster har de psykisk syge ganske vist bevæget sig i den rigtige retning. Men det er gået langsommere end i resten af befolkningen. Derfor sakker de bagud.
- Mange psykisk syge er faktisk endnu mere motiverede for at leve sundere end den øvrige befolkning, men de har markant færre sociale ressourcer at trække på. Derfor er der brug for særlig støtte til dem, fortæller Finn Breinholt og opfordrer til at tænke forebyggelse ind på tværs af sundhedsvæsenet, også for de psykisk syge.
- Hele sundhedsvæsnet, ikke blot behandlingspsykiatrien, er en mulig arena for forebyggelse i forhold til psykisk syge netop fordi mange i gruppen ofte er i kontakt med sundhedsprofessionelle i form af egen læge og personalet på de somatiske sygehuse.
Læs mere om psykisk syges sundhed i rapporten ”Psykisk syges sundhed i Region Midtjylland”, der ser på udviklingen fra 2006 til 2012.
Fakta om forbrug af sundhedsydelser
61% af de psykisk syge har haft kontakt til et somatisk sygehus i løbet af 2010, ambulant eller i form af indlæggelse. For den øvrige del af befolkning er andelen 50%.
18% af de psykisk syge har været indlagt på et somatisk sygehus i 2010 mod 12% af resten af befolkningen. Én ud af 10 har haft to eller flere indlæggelser, mens én ud af 20 har haft tre eller flere indlæggelser. De tilsvarende tal for den øvrige befolkning er én ud af 25 og én ud af 50.
20% af de psykisk syge har haft kontakt med behandlingspsykiatrien (ambulant eller i form af indlæggelse) i 2010 mod 0,6% af den øvrige befolkning.
I gennemsnit har de psykisk syge brugt for 17.200 kr. sygehusydelser i det somatiske sygehusvæsen i 2010 opgjort som DRG-forbrug. Til sammenligning har den øvrige befolkning brugt 12.500 kr. Der er således en forskel i forbrug på et år på 4.700 kr. pr. person.
Fakta om psykisk sygdom
Psykisk sygdom er langt hyppigere end de fleste tror. Hver anden dansk familie og op mod hver femte dansker kommer i løbet af sit liv i kontakt med det psykiatriske system. Mindst 200.000 lider til enhver tid af depression, 200.000 af angst og 200.000 af misbrug. Herudover er ca. 40.000 ramt af svære psykoser og 50.000 af demens.
Psykisk sygdom vurderes til at koste samfundet omkring 55 mia. kr. årligt. Kun ca. 1/10 går til behandling. Resten er omkostninger i forbindelse med førtidspensionering, langvarigt sygefravær og nedsat funktions- og arbejdsevne.
Kilde: Psykiatrifonden og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Yderligere oplysninger :
Finn Breinholt, programleder, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, mobil: 2273 0252, mail: finn.breinholt@stab.rm.dk