Nye målemetoder kan bruges til at forudse den rette stråledosis, når kræftpatienter skal behandles med partikelterapi.


Nye målemetoder kan bruges til at forudse den rette stråledosis, når kræftpatienter
skal behandles med partikelterapi.

Aarhus er godt med, når det drejer sig om at forske i partikelterapi – en relativt ny form for strålebehandling til kræftpatienter, som meget præcist kan bestråle det syge væv.

I dag forsvarer fysikeren Rochus Hermann sit ph.d.-studie om partikelterapi, som er et samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

Rochus Hermann har undersøgt, hvordan forskellige såkaldte faststofdetektorer kan bruges til at forudsige patientens respons på partikelterapi. Og disse resultater er vigtige for det fremtidige arbejde med at kvalitetssikre behandlingen med partikelterapi.

Det er det 2. ph.d.-studie om partikelterapi, som udgår fra Aarhus Universitetshospital. Og den aarhusianske forskning på dette område bliver støt mere omfattende. Tidligere på året blev der holdt en international konference om partikelterapi i Seoul, og her tegnede Aarhus Universitetshospital sig for 13 videnskabelige præsentationer.

Yderligere oplysninger:
Hospitalsfysiker Jørgen Petersen, Onkologisk Afdeling D, Aarhus Universitetshospital, tlf. 78 46 25 83 eller mobil 50 54 50 13.