Tre organisationer har ved fristens udløb vist interesse for at drive Region Midtjyllands nye hospice i Brædstrup.


Tre organisationer har ved fristens udløb vist interesse for at drive Region Midtjyllands nye hospice i Brædstrup.

Regionsrådet i Region Midtjylland har besluttet, at de tidligere hospitalsbygninger i Brædstrup fremover skal huse et hospice. Der bliver oprettet ni pladser til lindrende pleje af alvorligt syge og døende patienter.

Efter sundhedsloven skal det nye hospice drives som en selvejende institution, og den opgave er tre parter interesseret i at løfte:

  • Støtteforeningen for Brædstrup Hospice 
  • OK-Fonden 
  • Danske Diakonhjem

Derudover har der været en forespørgsel fra et ejendomsselskab.

De interesserede parter bliver i første omgang inviteret til at deltage i et dialogmøde i begyndelsen af november.

Beslutning i januar
På mødet fortæller formanden for det rådgivende hospitalsudvalg, Carl Johan Rasmussen (S), hvorfor regionsrådet endte med at pege på Brædstrup som vært for nye hospicepladser. Der bliver en rundvisning i de kommende hospice-lokaler og så konkretiserer Carl Johan Rasmussen den videre proces og Region Midtjyllands forventninger.

      
Carl Johan Rasmussen (S) 

- Når vi ses igen i begyndelsen af januar, så bliver det for at høre, hvordan de interesserede parter ned i detaljer har tænkt sig at drive hospice i Brædstrup, siger Carl Johan Rasmussen.

- Det bliver spændende, for det vil formentligt give os et ret klart billede af, hvad det er for et hospice vi forhåbentligt kan åbne i slutningen af 2014.

Regionsrådet beslutter den 23. januar hvem der skal arbejde videre med planerne om at drive hospice i Brædstrup.

Samlet er planen:

Tidsplan Begivenhed

Tidsplan     Begivenhed
November 2012  Møde med interesserede parter på Regionshospitalet Brædstrup. 
November 2012  Forslag til kriterier, som ansøgningerne vil blive bedømt ud fra, forelægges det rådgivende udvalg for hospitalsområdet, forretningsudvalget og regionsrådet. Kriterierne udsendes til de interesserede parter, der får fire uger til at udarbejde ansøgning.
December 2012  Ansøgninger fra interesserede parter modtages inden jul.
Januar
2013
 De interesserede parter inviteres til at fremlægge ansøgning for regionsrådet.
Januar
2013
 Regionsrådsbeslutning om valg af samarbejdspart.
Begyndelsen af 2013  Helhedsplan for hvordan de øvrige dele af Regionshospitalet Brædstrup fremover skal bruges.
Marts
2013
 Den selvejende institution fremsender projektforslag til Region Midtjylland, som opfylder ministeriets krav.
April
2013
 Regionen giver tilsagn om indgåelse af driftsoverenskomst med pågældende. Foreningen indsender herefter ansøgning til Ministeriet.
Slutningen
af 2014
 Hospicepladserne skal være i drift.



Flere oplysninger