01-11-2012



De 26 kandidater til Region Midtjyllands nystiftede TurismeVÆKSTpris afspejler en mangfoldighed af oplevelser til regionens turister, hvad enten de kommer for at slappe af, dyrke sport, være kulturelle eller er på arbejdsophold. Vinderne afsløres den 20. november.

Det handler om at udvikle turismeerhvervet i Midtjylland og øge medarbejderkompetencerne. Men det handler altså også om, at man kan blive trillet ned ad en bakke inden i en bold, gå rundt i en kopi af Elvis Presleys hjem, se på sandskulpturer, bo på bæredygtige hoteller og holde grønne møder, kitesurfe, gå i heste-mode, sejle med en soldrevet turbåd og meget, meget mere.
Det er nemlig indholdet i nogle af de 26 tiltag, som nu kandiderer til Region Midtjyllands TurismeVÆKSTpris. Prisen er nyindstiftet og skal uddeles for første gang i år. Det sker på Gl. Skovridergaard i Silkeborg 20. november, og de 26 kandidater må sammen med alle andre udholde spændingen om, hvem der vinder, indtil da.
Det er regionsrådsformand Bent Hansen, der uddeler prisen. Prisoverrækkelsen foregår som en del af Midtjysk Turismes årlige konference ”Vilje til at vækste”.

Tre præmier, måske fire
TurismeVÆKSTprisen er tredelt, men for at komme i betragtning til den skal man vise evner til at skabe værditilvækst og beskæftigelse samt have gjort en indsats med internationalt perspektiv.
Hovedprisen er på 75.000 kroner, og den ledsages af en bronzeskulptur, som er skabt af en af regionens kunstnere, nemlig Thomas Andersson fra Mesing ved Skanderborg.
Der er også to temapriser på hver 25.000 kroner, og de går til aktører, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats inden for henholdsvis Bæredygtige løsninger og Kompetenceudvikling.
Endelig er der mulighed for at uddele en tillægspris, og den har dommerkomiteen muligvis også benyttet sig af.

Kandidaterne
De indstillede kandidater er – i alfabetisk rækkefølge:
• Automania Silkeborg, Automobilfestival, Silkeborg
• Det Store Feriemagasin ApS/FERIEDANMARK, Langå
• Direktør Jørgen Christensen, Small Danish Hotels, Horsens
• Djurs Sommerland, Nimtofte
• DjursWindGlobe, Grenaa
• Favrskov Business Branding, Hinnerup
• Graceland Randers
• Hesten i fokus, Skive
• Horsens Erhvervsråd og Horsens Kommune, Hotel Opus Horsens, Forum Horsens, AC Horsens, VisitHorsens,
• Humlum Fiskerleje og Camping, Struer
• Mønsted Kalkgruber, Stoholm
• Netværket "Cruise with Aarhus" (Visit Aarhus)
• Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus
• Samsø Erhvervs- og Turistråd/Visit Samsø
• Samsø Downhill/Steen Brorsen
• Sandskulpturfestival Søndervig v/Erik Frederiksen
• Scandic Regina, Herning
• Skive Trav, Skive
• Small Danish Hotels, Horsens
• Solbaaden Aps ved Henry Thomsen, Aarhus
• Søren Anker, Grenaa
• Thorsminde Camping, Ulfborg
• Trehøje Naturpark ved Jørgen Kier, Ørnhøj
• Turbinehallen ApS, Aarhus
• Turister til Midtjylland v. Tove Siim Nielsen, Silkeborg
• 2012 Scandinavian Destination Sustainability Index, Aarhus


Se liste over kandidaterne med begrundelse og kontaktoplysninger



Billedtekster:
Thomas Andersson (nederste foto) har udformet den skulptur (øverste foto), der ledsager TurismeVÆKSTprisen: En afslappet turist, der nærmest svæver i sin usynlige liggestol, mæt af oplevelser?
Sådan en bronzeskulptur er resultatet af en længere arbejdsproces. Den er først skåret ud og limet sammen i flamingo, der siden hen er støbt ind i gips for derefter at blive smeltet væk og erstattet af flydende bronze. Til sidst har den fået en overfladebehandling. Støbeformen er væk, så næste års skulptur bliver kun næsten magen til.
Begge fotos er til fri brug i forbindelse med pressemeddelelsen. Få dem i høj opløsning ved at klikke på dem.


Flere oplysninger:

Bent Hansen, formand for
Regionsrådet i Region Midtjylland
Telefon: 7841 0010 / 4031 3707
bent.hansen@rr.rm.dk

Erik Sejersen, afdelingsleder
Regional Udvikling, Region Midtjylland
Telefon: 7841 1700 / 2068 5588
erik.sejersen@ru.rm.dk

Jens Hausted, direktør for
Midtjysk Turisme
Telefon: 8921 2281 / 2332 9009
jha@midtjyskturisme.com


Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer findes på http://www.rm.dk/politik/politikerne